Følg Sports Innovation Day 2017 her

Sports Innovation Day 2017_Foto: Kenneth Kjær/Idan

Sports Innovation Day 2017. Foto: Kenneth Kjær/Idan

09.10.2017

Af redaktionen
Sports Innovation Day 2017 er startet i Game Streetmekka København med 500 deltagere fra ind- og udland. Få indtryk fra dagen her, hvor vi løbende opdaterer med tekst, fotos og små videointerviews.

Idans Sports Innovation Day 2017 samler mandag cirka 500 deltagere fra en lang række organisationer, virksomheder og andre aktører, som har interesse i at være med til at udvikle idrætsområdet.

Det er første gang, at idrætten i Danmark samles til en sådan innovationsfestival, og Idans direktør, Henrik H. Brandt understregede i sin velkomst, at det handler om at bryde grænserne ned mellem idrætten, videnskab, teknologi og forretning for at stimulere nye ideer og partnerskaber om innovation i idrætten.

For Team Danmarks direktør, Lone Hansen, var dagen netop en chance for at diskutere nye idéer og måske skabe nye kontakter, som kan være med til at sikre en målsætning om, at Danmark fortsat ligger i front ved bl.a. OL trods skærpet international konkurrence.

"Vi er nødt til at arbejde klogere, udvikle nye metoder, åbne for nye idéer og etablere nye partnerskaber," sagde Lone Hansen ved åbningen.

I sig selv er innovationsdagen en nyskabelse og et eksperiment med cirka 20 traditionelle oplægsholdere og keynote-speakers, men også 40 stande og næsten 30 'pitch-presentations' fra virksomheder og organisationer, som fortæller om deres produkter eller idéer over for alle deltagerne.

Se billeder fra dagen her:

Se her, hvorfor Dansk Håndbold Forbund mener, det også er vigtigt at have fokus på innovation inden for en traditionsrig foreningsidræt (på engelsk).

Se her, hvorfor hovedtaler René Wijlens fra det hollandske Sports & Technology finder 'clustering' en væsentlig del af, hvordan innovation kan styrkes (på engelsk).

Innovation er andet end teknologi, fortæller Søs Bondo fra GAME i dette interview og peger på aktiv livsstil, nye communityformer mm. som andre innovationsområder (på engelsk).

Hør Victor Beerkens fra den hollandske sports-accelerator Sport eXperience fortælle om, hvorfor det er vigtigt at samarbejde på tværs af grænser, når man arbejder med innovation (på engelsk).

Se præstationsanalytiker Andreas Top Adler fra Team Danmark fremvise et konkret eksempel på, hvordan teknisk innovation kan være med til at forbedre atleters præstationer (på engelsk).

Se hovedtaler Chris Scott fortælle om, hvordan London Sport bruger innovation til at nå visionen om at gøre London til 'verdens mest aktive by' (på engelsk).

Hør projektleder Annette Rye Larsen fra MedTech Innovation fortælle om netværksmulighederne på innovationsdagen og hvorfor sportsteknologi er interessant for deres innovationsnetværk (på engelsk).

Se Klaus Frejo fortælle om, hvorfor han mener at det var vigtigt for Frejo&Steen at være partner på innovationsdagen (på engelsk).

Se Christian Birk fortælle om, hvordan han arbejder med sportsinnovation, fremtiden for sportsinnovation og forskellen mellem at udvikle innovative løsninger til forbrugere og virksomheder (på engelsk).  

Download præsentationer fra dagen og læs mere på Idans temaside

Følg også med her

 
 
Følg også med på Twitter #sportsinnovationday
Følg med på eventhjemmesiden www.sportsinnovationday.com

 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.