Velkommen til Idan Sports Innovation Day
Idan Sports Innovation Day finder sted på mandag den 9. oktober i Streetmekka i København. Foto: GAME
06.10.2017
Af Henrik H. BrandtNøgletallene for premieren på Idan Sports Innovation Day på mandag den 9. oktober i Streetmekka i København viser en massiv interesse for et arrangement, der skal bringe et meget bredt felt af aktører fra idræt, erhvervsliv, offentlige forvaltninger samt forskning og uddannelse sammen på en dag med fokus på mulighederne for at skabe nye løsninger til fremtidens idrætssektor.
En lang række eksperter vil i løbet af dagen give deres bud på, hvorny teknologi, nye strukturer og nye løsninger tager idrætssektoren hen i de kommende år og skaber nye muligheder og udfordringer for kommercielle såvel som ikke-kommercielle aktører i den brede idrætssektor.
Samtidig bliver der rig mulighed for at netværke med og komme helt tæt på konkrete udbydere og udviklere af idrætsrelaterede serviceydelser og produkter på forskellige udviklingsstadier.
Hele 500 deltagere har tilmeldt sig dagen.
Mere end 50 oplægsholdere er klar til at tale om forskellige temaer i forholdet mellem idræt, teknologi og innovation, hvoraf ca. halvdelen pitcher deres konkrete produkt eller serviceydelser for potentielle investorer og samarbejdspartnere.
40 udstillingsborde vil konkret vise innovative løsninger og koncepter for fremtidens idrætssektor.
Hele 20 partnere bidrager på forskellig vis til at styrke det faglige indhold, netværksdannelsen eller den deciderede matchmaking som del af programmet for Idan Sports Innovation Day 2017. Dagen afsluttes med en netværksmiddag med mere end 150 tilmeldte.
Download det færdige ’trykte’ program for dagen
Du kan også finde uddybende oplysninger om arrangementet og alle oplægsholderne og udstillingerne ved at gå ind på arrangementets officielle hjemmeside www.sportsinnovationday.com
Dørene åbnes kl. 09.00, og dagens første oplæg starter kl. 10.00. Den officielle del af arrangementet afsluttes kl. 17.30.
Yderligere oplysninger om arrangementet
Projektleder Daniel Hayman, daniel.hayman@idan.dk (6130 3461)
Direktør Henrik H. Brandt, henrik.brandt@idan.dk, 29210972