Dansk superligafodbold oplever økonomisk fremgang

Da dansk superligafodbold var på sit økonomisk højeste i 2008 og 2009 omsatte de danske klubber for knapt 3,3 mia. kroner (2016-priser). Herefter ramte finanskrisen såvel klubberne som den øvrige samfundsøkonomi og medførte flere år med negativ vækst eller stagnation.

Som nedenstående figur 1 viser, tog det omkring seks år for klubberne at genvinde momentum og bryde den nedadgående tendens. For første gang siden finanskrisen oplevede klubberne i det seneste afsluttede regnskabsår (2015/16) en stigning i omsætningen, der endte på næsten 2,7 mia. kroner.

Figur 1: Udviklingen i omsætning (inklusive transfer) og resultat efter skat 1996-2016 (i mio. kroner, 2016-priser)

Langt den største del af den omsætningsmæssige fremgang står koncernen bag FC København, Parken Sport & Entertainment A/S (PSE), for.

Fra 2015 til 2016 steg PSE’s omsætning fra 1,2 til 1,5 mia. kroner. Det er den højeste omsætning, PSE har haft siden finanskrisen, og den skyldes blandt andet indtægter fra Champions League-kvalifikation. I alt var der en omsætningsstigning i koncernens fodboldaktiviteter fra 196 mio. i 2015 til 500 mio. kroner i 2016.

Men det er ikke kun PSE, der oplever vækst. Otte ud af 12 klubber i ligaen oplevede i varierende udstrækning stigning i omsætningen.

Den gunstige udvikling kan også aflæses i resultaterne. Efter to år i træk med underskud rammer klubberne et samlet plus på 5 mio. kroner. Det er dog få klubber, som særligt trækker læsset.

Pæne overskud i FCK, FC Nordsjælland og AaB
Det største overskud præsterede FC København, der endte i plus med et overskud på 66,5 mio. kroner efter skat. Det kan ses i tabel 1.

Tabel 1: Omsætning, resultat og placering for danske Superligaklubber, 2015/16

FC Nordsjælland (FCN) har gennem årene været blandt de klubber, der har haft en velfungerende økonomi. Klubben er endda den eneste ud over FCK, der i dansk professionel fodbolds historie har udbetalt udbytte.

Særligt årene 2012 og 2013 var gode med store indtægter fra de europæiske turneringer. Dette år ser det også økonomisk godt ud. Omsætningen har taget et hop fra 80,1 mio. kroner i forrige til 157,5 mio. kroner i dette afsluttede regnskabsår. Det er en vækst på hele 96 pct., som samtidig resulterede i et pænt resultat på 24 mio. kroner.

Årsagen er især øgede transferindtægter fra salgene af Emre Mor og Bruninho, da de sportslige resultater i sig selv ikke har været prangende. I 2016/15 sæsonen blev det til en niendeplads, og i den nyligt afsluttede sæson endte klubben som nummer fem.

Aalborg Boldspilsklub A/S (AaB) endte også i et positivt resultat på 7,2 mio. kroner efter skat i perioden, hvilket primært kan tilskrives salg af kontraktrettigheder, hvor bl.a. Nikolaj Thomsen og superligatopscorer Lukas Spalvis blev solgt til hhv. Nantes og Sporting Lissabon. AaB formåede at øge omsætningen fra 83,8 mio. i 2015 til 96,6 mio. kroner i 2016, hvilket dog stadig ligger noget fra niveauet i 2014 (137,8 mio. kroner), hvor AaB kvalificerede sig til og gik videre fra Europa League-gruppespillet.

AaB blev nummer fem i Superligaen i 2015/16, mens det blev til en ottendeplads i grundspillet i 2016/17. Med et rekordsalg af Christian Bassogog til kinesisk fodbold i februar 2017 forventer AaB ligeledes at komme ud med et positivt resultat i det indeværende regnskabsår.

Også SønderjyskE leverede efter en overraskende andenplads i Superligaen et overskud efter skat på 2,8 mio. kroner i 2016. Det er femte år i træk, klubben har sorte tal på bundlinjen. Det positive resultat skyldes bl.a. en omsætningsfremgang i indtægterne fra tv-rettigheder.

Samlet set er omsætningen steget fra 43,8 mio. i 2015 til 53,9 mio. kroner i 2016, hvilket er det højeste i klubbens historie. SønderjyskE har dog fortsat en negativ egenkapital. I den netop overståede sæson kvalificerede SønderjyskE sig til mesterskabsspillet med en sjetteplads til følge.

Viborg FF er en klub med balance i økonomien og har i de seneste fire år leveret et positivt resultat efter skat. Klubben er dog netop rykket ned i 1. division efter et samlet nederlag til FC Helsingør i de afgørende knald eller fald-kampe, hvilket utvivlsomt vil føre til et fald i indtægterne. Nedrykningen kommer efter, at Viborg i sæsonen 2015/16 øgede det sportslige budget i håb om at etablere sig i Superligaen.

Efter oprykningen fra 1. division i sæsonen 2014/15 steg omsætningen i Viborg FF fra 33,2 til 45,6 mio. kroner i 2015/16. Klubben leverede for fjerde år i træk et positivt resultat efter skat – dog med et lille fald fra 2,0 i 2014/15 til 1,5 mio. kroner i 2015/16. Omsætningen blev positivt påvirket af bl.a. øgede tv- og entreindtægter samt øgede sponsorindtægter efter oprykningen. Samtidig steg personaleudgifterne dog betragteligt fra 17,3 mio. til 28,1 mio. kroner.

Det bør dog bemærkes, at Viborg FF benytter sig af regulerbare kontrakter, og at lønnen er væsentlige højere, når klubben spiller i Superligaen end i 1. division.

Et lille overskud var der også hos Randers FC A/S, som ifølge ledelsesberetningen kom ud af året nogenlunde som budgetteret med et overskud på 1,3 mio. kroner efter skat. Det er fjerde år i træk med plus på kontoen. Resultatet kommer oven på en mindre omsætningsmæssig stigning fra 67,1 mio. kroner i forrige afsluttede regnskabsperiode til 73,6 mio. kroner i seneste. Med en placering som nr. 6 i 2015/16-sæsonen, og en syvendeplads i den netop afsluttede sæson, er det alt taget i betragtning et udmærket resultat.

Mindre negative resultater
Efter en nærmest sensationel syvendeplads i sæsonen 2014/15 sluttede Hobro IK i 2015/16 på en nedrykningsplads. Klubben oplevede et marginalt fald i bruttofortjenesten (se boks for forklaring) fra 13,5 mio. i 2015 til 13,3 mio. kroner i 2016. Resultatet efter skat var negativt (-0,9 mio.) mod et mindre plus i 2015 (0,2 mio. kr.).

På trods af faldende indtægter i forbindelse med nedrykningen i sæsonen 2015/16 valgte klubben at opretholde et ”relativt højt” spillerbudget i bestræbelserne på en hurtig tilbagevenden til Superligaen, hvilket også blev indfriet med en førsteplads og direkte oprykning fra 1. division i den netop overståede sæson 2016/17. I 2016 gennemførte selskabet bag klubben en aktieudvidelse, der tilførte 2,7 mio. kroner.

I Aarhus hos koncernen bag fodboldstoltheden AGF, Aarhus Elite A/S, oplevede man efter et kraftigt dyk i omsætningen igen fremgang. Fra 73,3 mio. kroner i forrige årsregnskabsperiode til 109,5 mio. kroner (116,2 mio. kr. efter indregning af transfer mv.) i 2016. Det svarer til en vækst på 49 pct.,hvilket blandt andet skyldes oprykningen til den bedste række. Resultatet efter skat er ikke desto mindre negativt på 1,2 mio. kroner efter skat.  

Derudover er regnskabsperioden præget af udskiftninger på trænersiden, hvor Morten Wieghorst og Bent Christensen blev afløst af Glen Riddersholm og Lars Riis. Men også spillermæssigt har der været meget stor udskiftning.  

I Odense Sport og Event A/S (OSE), der er selskabet bag fodboldklubben OB, var udviklingen i regnskabsåret ikke som forventet. Det fremgår af ledelsesberetningen, at selskabet har været udfordret mere end tidligere, hvilket har påvirket resultatet negativt.

Blandt andet fremgår det, at koncernens messeaktiviteter ikke har været så gunstige som tidligere, om end hoteldriften kører nogenlunde på niveau. Derudover har koncernen udvidet virksomhedsporteføljen med catering ud af huset.

Sportsligt har de seneste sæsoner været en blandet fornøjelse med hhv. en syvendeplads i 2015/16 og en elvteplads i grundspillet i den netop afsluttede sæson. Driftsresultatet for koncernen endte i 2015/16 på minus 12 mio. kroner efter skat, hvilket er et ca. dobbelt så stort underskud som i forrige afsluttede regnskabsperiode. Omsætningen ligger på 197 mio. kroner inklusive transferindtægter og er dermed lavere end det foregående års omsætning på 222,5 mio. kroner.

Større underskud i Midt- og Vestjylland og på den københavnske vestegn
I FC Midtjylland (FCM) blev resultatet forbedret markant. Det skyldes blandt andet klubbens deltagelse i Europa League, hvor det lykkedes at gå videre fra gruppespillet. Men også udviklingen i øvrige kommercielle indtægter er ifølge ledelsesberetningen en faktor bag det forbedrede resultat, der dog er negativt på 14,3 mio. kroner efter skat. Sportsligt blev det i 2015/16-sæsonen til en tredjeplads i Superligaen og en fjerdeplads efter afslutningen af det nye mesterskabsspil i den netop afsluttede sæson.

Også på den københavnske vestegn – i Brøndby IF – er det økonomiske resultat negativt, knapt 32 mio. kr. Der er sket et marginalt fald i omsætningen fra 135,8 mio. kr. i 2015 til 134,6 mio. kroner i 2016. Faldet sker på ryggen af stigninger i både 2015 og 2014. Resultatet efter skat er negativt, og ifølge årsrapporten forventer klubben et underskud til næste år på mellem 10 til 20 mio. kr.

I slutningen af regnskabsåret har klubben gennemført endnu en aktieemission, der blandt andet er brugt til at nedbringe gælden. 100 mio. kroner blev hentet på den konto. Med emissionen endte Jan Bech Andersen med at eje 52,4 pct. af aktierne mod 39,7 pct. før.

Esbjerg fB er i en vanskelig situation. Ikke bare er man nu rykket ned, egenkapitalen er også skrumpet, og der foregår løbende tilpasninger af driften. Efter 2-3 nederlaget til AC Horsens i maj måtte klubben sande, at overlevelseskampen var forgæves. Ifølge ledelsesberetningen i regnskabet for 2016 vil nedrykningen få økonomiske konsekvenser og kun forværre situationen.

I det aktuelle afsluttede regnskab fremgår det, at det indtil videre har kostet dyrt at ligge i bunden. Underskuddet endte på massive 38 mio. kroner. Det er årsrekord i ligaen, men kommer oven på tre år med overskud. Nettoomsætningen ligger på 65,6 mio. kroner (eksklusive transfer), men egenkapitalen er lav, og holdes kun i sort med hjælp fra ansvarlige lån.

Hvor er Superligaen på vej hen økonomisk?
Dansk superligaøkonomi følger erfaringsmæssigt nogenlunde de almindelige økonomiske konjunkturer, og som udviklingen har været inden for de senere år, kan det tyde på, at dansk superligaøkonomi har rettet sig en anelse og kommet tættere på tidligere tiders omsætningsmæssige niveau.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der er stadig halvdelen af klubberne, der kommer ud med underskud, og andelen er på niveau med forrige årsregnskabsperiode, hvor det ligeledes var halvdelen af klubberne, der var i det røde felt. I den forstand er der ikke bedring, og historisk har det vist sig ganske vanskeligt at drive en profitabel fodboldforretning for langt de fleste af de danske klubber.

Da en bredere samfundsøkonomisk krise potentielt kan ramme inden for en overskuelig årrække, ville det være fordelagtigt, om alle klubberne i større udstrækning fik rettet driften ind, så flere af klubberne ikke igen skal belave sig på aktie- og kapitaltilførsler, eftergivelse af gæld eller andre typer af redningsaktioner, man typisk er vidne til, når klubberne er i vanskeligheder.

Indtil videre er der dog grund til at være forsigtig optimist på vegne af den økonomiske udvikling i klubberne. Det ser ud til, at der blæser lidt mildere økonomiske vinde over fodboldøkonomien end tidligere.