Konference: Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv
SDU-konference ser nærmere på forskelle og ligheder mellem idrætsforeninger i Danmark og ni andre europæiske lande. Foto: Colourbox
30.05.2017
Af journalist Jonna ToftForskelle og ligheder mellem idrætsforeninger i Danmark og i ni andre europæiske lande vil blive fremlagt og diskuteret på en konference om dansk foreningsliv i europæisk perspektiv, som foregår mandag 4. december 2017 på Syddansk Universitet i Odense.
Konferencen er organiseret af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet i samarbejde med DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund.
CISC har stået i spidsen for et stort EU-støttet forskningsprojekt, ’Social Inclusion and Volunteering in Sports Clubs in Europe’, som har deltagelse af 10 europæiske lande.
Her har man kigget nærmere på, hvor gode idrætsforeningerne i Danmark er til at integrere, og hvor gode er de til at engagere medlemmerne i frivilligt arbejde og i foreningsdemokratiet i sammenligning med andre europæiske lande. Resultaterne vil blive gennemgået på konferencen, og det vil blive diskuteret, hvordan vi i Danmark kan lade os inspirere af andre europæiske lande.
Tilmelding til konferencen skal ske senest 20. november 2017. Det er gratis at deltage.
Læs mere
Læs om forskningsprojektet ’Social Inclusion and Volunteering in Sports Clubs in Europe’