Foreninger er forbeholdne over for kommunale samarbejder

Mens kommunerne i høj grad er positive over for samarbejde med foreningslivet, er foreningerne mere forbeholdne.

I en ny rapport belyser Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) foreningers samarbejde med kommunale institutioner og deres holdninger hertil gennem en spørgeskemaundersøgelse, somkortlægger relationerne i fem kommuner: Aarhus Kommune (begrænset til det boligsociale område), Odense, Faaborg-Midtfyn, Faxe og Rudersdal.

Generelt vurderer foreningerne, at deres samarbejde med kommunal institutioner er positivt og bærer præg af, at kommunen er lydhør over for foreningens behov, men der er også en del foreninger, som mener, at samarbejdet kan være både bureaukratisk og tidskrævende.

Samtidig konkluderer rapporten, at ønskerne om stærkere bånd mellem den offentlige og frivillige sektor især afspejler en kommunal dagsorden, mens foreningerne er mere tøvende.

Ifølge undersøgelsen er der et stort flertal af foreningerne, som ikke mener, at det er foreningens opgave at deltage aktivt i løsningen af kommunale opgaver, og de er ikke indstillet på at tilpasse deres aktiviteter efter kommunens ønsker og behov.

Det står i kontrast til den forrige rapport i forskningsprojektet, der viste, at kommunerne generelt havde et mere positivt syn på samarbejde med de lokale foreninger. 

Samarbejdets udbredelse og karakter
Antallet af foreninger, der samarbejder med skoler, daginstitutioner eller andre offentlige institutioner, har ikke ændret sig meget i løbet af de sidste seks år.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har 26 pct. af foreningerne et samarbejde med en skole, 16 pct. samarbejder med en daginstitution, SFO eller fritidsklub, og 34 pct. af foreningerne har et samarbejde med en anden kommunal eller regional institution. Disse andele svarer nogenlunde til dem, der blev målt i en undersøgelse fra 2010.

Sandsynligheden for, at foreningerne etablerer samarbejdsrelationer med den kommunale sektor, hænger ifølge rapporten sammen med både deres antal, udbredelse og en række karakteristika ved den enkelte forening. Blandt andet peger rapporten på, at de foreninger, som er mest tilbøjelige til at samarbejde med offentlige institutioner, ofte er store, har lønnede ansatte og/eller tillægger lokalsamfundet stor betydning.

Det er især idrætsforeninger, fritids- og kulturforeninger samt velfærdsforeninger, som har et etableret samarbejde med en kommunal institution, men det er forskellige dele af det offentlige system, de forskellige foreningstyper samarbejder med. For de fleste foreninger udgør samarbejdet dog blot en lille del af deres aktiviteter.

Undersøgelsen er en del af CISC’s forskningsprojekt 'Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor', som skal skabe større viden omkring karakteren af samspillet, analysere fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsformer og diskutere, hvordan samarbejdet kan udvikles. Projektet løber fra 2015-2018.