De frivillige bliver mere grå i toppen

Seniorerne er ikke bare langt mere aktive end tidligere som idrætsudøvere på halgulve og græsbaner. De har også taget det frivillige arbejde i idrætsforeningerne til sig. Faktisk er andelen instruktører eller trænere, som har rundet de 60 år, femdoblet fra 2004 til 2015: Fra 4 pct. til 19 pct.

Også på foreningernes lederposter er der flere 60+’ere. Andelen er steget fra 9 pct. til 26 pct. fra 2004 til 2015.

De ældre medborgere er altså i stigende grad en ressource for foreningslivet, viser en ny rapport om foreningsidrætten, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU står bag, støttet af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund.

Fordeling af ledere på alder, pct. (N=2.919)

Rapporten samler op på scenarier og udviklingstendenser i lignende undersøgelser i 2004 og 2010. Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med et europæisk forskningsprojekt, ’Social Inclusion and Volunteering in Sport Clubs in Europe’, hvor ti lande indgår, og som ledes af CISC.

Unge voksne falder fra som frivillige
Samtidig med, at de ældre i stort tal indgår i foreningernes drift på leder- og trænerposter, falder de unge voksne fra, viser undersøgelsen. Andelen af 20-39-årige blandt de frivillige ledere er faldet fra 32 til 24 pct., og blandt de frivillige trænere og instruktører fra 42 til 32 pct.

Netop de 20-39-årige oplever et øget pres på familie- og karrierefronten i disse år, forklarer adjunkt Karsten Elmose-Østerlund fra CISC, der har stået i spidsen for forskningsprojektet.

”De 20-39-årige løser i forvejen meget frivilligt arbejde. Vi kan ikke se en tilsvarende tilbagegang hos de helt unge, så jeg tror ikke, der er tale om en bredere tendens til frafald. Tværtimod er er foreningslivet præget af en stærk stabilitet,” forklarer han.

Foreningernes medlemstal er stort set uændrede, dog med en lille tendens til fremgang. Udviklingen i antallet af frivillige og lønnede medarbejdere i foreningerne er stabil, igen med en lille tendens til fremgang.

Det er, akkurat som tidligere, hovedsageligt frivillige, ulønnede kræfter, der får foreningslivet til at snurre. Der er omtrent 540.000 ’positioner’ i foreningsidrætten, som varetages af frivillige. Til sammenligning varetages samlet set 23.000 positioner af lønnede ansatte.

Hele syv ud af ti foreninger har ikke én eneste lønnet ansat, og dem, der har, lønner især instruktører og trænere. Kun 8 pct. af foreningerne har en lønnet administrator på fuld tid eller deltid.

Udfordring: At hverve og fastholde frivillige
De menneskelige ressourcer er altså helt centrale for foreningerne, og udfordringen med at hverve og fastholde frivillige fylder da også meget. Hele 38 pct. af foreningerne ser rekruttering og fastholdelse af frivillige i bestyrelse og udvalg som en stor eller meget stor udfordring.

36 pct. af foreningerne har store eller meget store udfordringer med at rekruttere og fastholde medlemmer, og 30 pct. af foreningerne ser rekruttering og fastholdelse af instruktører og trænere som en stor eller meget stor udfordring.

Trods udfordringen med at skaffe frivillige, så oplever to tredjedele af foreningerne, at antallet af frivillige i foreningen er uændret plus/minus 10 pct. de seneste fem år. De har altså formået at fastholde antallet af frivillige. 17 pct. af foreningerne har haft en moderat til stor fremgang i antallet af frivillige, og 15 procent har oplevet en moderat til stor tilbagegang.

Aktiviteten er vigtige end sociale indsatser
Foreningerne ser først og fremmest sig selv som udbyder af socialt fællesskab for medlemmerne. De vil fremme interessen for deres idrætsgren, og flertallet tilslutter sig, at de har til formål at få flere til at dyrke idræt.

Kun 22 pct. af foreningerne tilslutter sig et formål om at bidrage til løsningen af lokalsamfundsproblemer. Og selv om hovedparten af foreningerne har handicappede, borgere med indvandrerbaggrund og ældre på over 65 år blandt medlemmerne, er det kun en lille andel af foreningerne, som udfører særlige indsatser for disse grupper.

17 pct. gør dog noget særligt for borgere med lav indkomst, f.eks. særlige aktiviteter eller nedsat kontingent. Og 12 pct. gør noget særligt for at inkludere kvinder og piger.

I undersøgelsen blev der også spurgt til foreningernes holdning til inklusion. Knap en tredjedel var overvejende enige i, at de bestræber sig på at integrere mennesker fra socialt udsatte grupper.

Derimod erklærede et flertal af foreningerne, 59 pct., sig overvejende enige i, at de mere bredt bestræber sig på at tilbyde idræt til så mange befolkningsgrupper som muligt.

Det tegner et billede af, at foreningerne tænker inklusion som en åbenhed over for alle, der er interesserede i aktiviteten. Kun et mindretal af foreningerne ser inklusion som en særlig forpligtelse. Ulempen kan være, at nogle befolkningsgrupper, der har behovet, ikke finder ind i foreningslivet.

Stabiliteten er interessant
I Karsten Elmose-Østerlunds optik er noget af det mest interessante i undersøgelsen, at foreningslivet er så stabilt:

”I en tid, hvor alt er under forandring, ligner vores foreningsliv sig selv, sådan som det har udspillet sig igennem mange år. Foreningerne har relevans for en rigtig stor del af borgerne på tværs af aldersgrupper, og det bakkes op af mange. Samtidig ledes foreningerne fortsat ud fra et ideal om socialt samvær,” siger han.

”Ind imellem hører vi foreninger klage over, at det er meget svært at finde frivillige - og det er bestemt en opgave, mange foreninger arbejder meget med. Men samtidig kan vi se, at der aldrig har været så mange frivillige i foreningerne som nu. Og der har aldrig været så mange medlemmer.”

Den stærkt voksende andel af ældre, som varetager frivillige opgaver, kan måske udgøre en risiko for, at bestyrelser og udvalg får en ret høj gennemsnitsalder. Og kan de så varetage unge medlemmers interesser?

”Vi ved ikke noget om, hvad det betyder for foreningens liv, at der bliver flere ældre blandt de frivillige. Bliver foreningen drevet på en anden måde? Varetager de de brede interesser i foreningen? Har alderssammensætningen overhovedet en betydning? Det kunne være interessant at undersøge,” siger han.