Budgetsikkerhed til etablerede formål

Efter længere tids forhandlinger præsenterede et bredt udsnit af Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet fredag en stemmeaftale om de såkaldte udlodningsmidler til idræt, kultur og andre almennyttige formål.

Aftalen er en følge af en evaluering af udlodningsmidlerne, som allerede blev planlagt, da Folketinget i 2010 vedtog en ny spillelovgivning. Dengang blev beløbsmodtagerne gjort afhængige af overskuddet på monopolspil som lotto og skrabespil, mens indtægterne fra de liberaliserede spil som Oddset og andre såkaldte videnspil i stedet udelukkende gik i statskassen.

De samlede indtægter til beløbsmodtagerne på udlodningsloven har i de senere år været under pres som følge af udviklingen i danskernes spillemønstre. Hensigten med den nye aftale har været at sikre, at beløbsmodtagerne kunne få en større budgetsikkerhed.

I processen har regeringen besluttet at opdele de forskellige formål i puljer, hvor de såkaldt frie foreninger som eksempelvis DIF, DGI og foreningerne under DUF modtager først, når overskuddet skal fordeles, mens de mere ad hoc prægede puljeformål ryger ned i en kategori, hvor de vil være mere udsatte i forhold til ændringer i overskuddet fra spil.

I praksis betyder aftalen, at modtagerne i den første pulje sikres indtægter på linje med 2013 med en beløbsfremskrivning i forhold til forbrugerprisindekset. En række selvejende institutioner som Team Danmark, Lokale og Anlægsfonden m.fl., herunder Idan, placeres i næste kategori på niveau med deres 2016-indtægter, mens hovedrisikoen for fremtidige udsving i midlerne lægges hos en række puljeformål under forskellige ministerier i en tredje kategori.

Lovændringen betyder samtidig, at hestevæddeløbssporten efter en overgangsperiode gøres til et liberaliseret spillemarked, som på sigt skal kunne finansiere hestevæddeløbssporten uden bidrag fra udlodningsmidlerne.

Ændringerne træder efter planen i kraft fra 2018.