Storby og landsby som kulturhovedstad

Aarhus Kommune vil formentlig føle sig som en vaskeægte europæisk storby, når byen på lørdag officielt fejrer åbningen af et år med værdigheden som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Men ser man på idrætsområdet i Aarhus, er det ikke så meget smarte storbytendenser som nære landsbykvaliteter, Aarhus for alvor bør bryste sig af, når byen i år viser sig frem for udenlandske besøgende med interesse for kulturlivet i landets næststørste by. Aarhus er en by, der i modsætning til Hovedstaden rummer stærke elementer af såvel storbyens puls som landsbyens nære kvaliteter på idrætsområdet, og det sidste er måske i virkeligheden det mest usædvanlige i en sammenligning med andre af Europas større byer.

Idans nye notat ’Idræt i storbyerne. Motions- og sportsvaner 2016, Aarhus og København’ af Steffen Rask tager pulsen på idrætsdeltagelsen i Aarhus i sammenligning med København og landsgennemsnittet. Rapporten viser, at Aarhus ligger rigtig højt i dansk sammenhæng med en andel på 67 pct. af den voksne befolkning, der angiver, at de regelmæssigt dyrker sport eller motion. Aarhus ligger dermed betydeligt højere end såvel København som landsgennemsnittet, hvor voksnes idrætsdeltagelse er på 61 pct.

Idrætsdeltagelsen i Aarhus ligger klart over København og landsgennemsnittet i samtlige aldersgrupper undtagen de 30-39 årige og de ældste borgere over 70 år.

Tallene i det nye notat er baseret på et ekstra udtræk af voksne respondenter (+16 år) fra henholdsvis Aarhus og København/Frederiksberg (i det følgende dækker København over respondenter fra såvel Frederiksberg som Københavns kommuner) i forbindelse med dataindsamlingen til den landsdækkende idrætsvaneundersøgelse ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’.

Figur 1: Dyrker du normalt sport/motion? (pct.)

Figuren viser andel af befolkningen, der har svaret ’Ja’ på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’ (n Aarhus=1.024, n København=1.079, n Landsgennemsnit=3.914).

Aarhus og København er begge byer med en høj andel af studerende eller borgere med længerevarende uddannelser. Normalt ville dette automatisk indikere en høj idrætsdeltagelse, men selv renset for beskæftigelse eller uddannelsesniveau kommer Aarhus ud som en by med en særdeles idrætsaktiv befolkning i langt de fleste befolkningsgrupper. Københavnerne er dog heller ikke dovne, idet de ligger pænt over Aarhus og især landsgennemsnittet i forhold til aktiv transport til fods eller på cykel.

Aarhusianerne løber som gale
Tendensen til, at Aarhus både rummer storbyen og landsbyen går igen i forhold til de valgte aktiviteter samt de foretrukne organiseringsformer.

Det moderne fleksible idrætsliv slår igennem ved, at aarhusianerne løber som gale i deres fritid. Hele 41 pct. af aarhusianerne dyrker løb, hvilket gør løb til den foretrukne idrætsaktivitet i Aarhus. Styrketræning indtager andenpladsen med 37 pct., dermed har aarhusianerne samme primære idrætsmøntre som københavnerne, hvor 40 pct. dyrker løb og 37 pct. styrketræning. På landsplan er de tilsvarende tal noget lavere med henholdsvis 29 pct. løbere og 30 pct., der dyrker styrketræning. Aarhusianerne holder også så godt og vel trit med landsgennemsnittet i forhold til den tredjestørste aktivitet, vandreture, som dyrkes af 26 pct. i Aarhus mod 25 pct. på landsplan og blot 18 pct. i København.

Sideløbende med de tre dominerende individuelle aktiviteter, ligger aarhusianerne samtidig på linje med landsgennemsnittet i forhold til andre populære aktiviteter som svømning, spinning, yoga, fodbold osv. Københavnernes idrætsvaner skiller sig mere ud, idet fitness/wellnessaktiviteter som svømning, yoga, crossfit og pilates er mere populære i København end i Aarhus og resten af landet.

Københavnerne ligger overraskende nok også klart over Aarhus og landsgennemsnittet i forhold til fodbold, selv om mangel på fodboldbaner er et hyppigt tema i den københavnske idrætspolitiske debat. Til gengæld viser tallene, at der er noget om, at traditionelle sportsgrene som håndbold, badminton og gymnastik har bedre tag i befolkningen uden for København.

Tabel 1: De mest populære idrætsaktiviteter blandt voksne (pct.)

Københavns foreninger halter efter
I forhold til organisering af idrætten ligger København langt under resten af landet på foreningssiden. Blot 32 pct. af københavnerne er aktive i foreninger, mens Aarhus igen viser ’landsbyflaget’, idet aarhusianernes foreningsdeltagelse på 38 pct. blandt voksne næsten er på højde med landsgennemsnittet på 39 pct.

På trods af den pæne foreningsdeltagelse følger aarhusianerne samtidig trop med københavnerne ind i storbyernes mange kommercielle centre, idet hele 35 pct. af københavnerne og 34 pct. af aarhusianerne dyrker idræt i privat regi, mens det tilsvarende tal på landsplan er på 25 pct. Den selvorganiserede idræt er dog fortsat størst såvel i Aarhus som København og på landsplan.

Studerende er et spildt potentiale for foreningslivet
Dykker man nærmere ned i tallene, ser det ud til, at de aarhusianske foreninger særligt har fat i den voksne befolkning over 40 år, mens foreningsdeltagelsen i Aarhus ikke imponerer specielt blandt de yngre voksne.

I forhold til Aarhus status som studieby, der hvert år får tusindvis af nye unge tilflyttere, og befolkningsmæssigt som ingen andre danske byer er domineret af aldersgruppen 20-29 år, tyder meget på et vist potentiale i forhold til at få tilflytterne ind i foreningslivet. 42 pct. af de aarhusianske studerende er foreningsaktive, mens 38 pct. dyrker idræt i privat regi. I resten af landet er der langt større spænd mellem antallet af foreningsaktive studerende i forhold til antallet af studerende, som er aktive i privat regi

Tendensen bekræftes af, at fitnesscentrene står stærkt i Aarhus, hvor eksempelvis hele 26 pct. af befolkningen er betalende medlem af Fitness World kæden.

Figur 2: Organisering af idrætsaktiviteter (pct.)

Figuren viser andelen af befolkningen, der er aktive i forskellige organiseringsformer (n Aarhus=1.024, n København=1.079, n Landsgennemsnit=3.914).

En sidste ofte fremsat tese om Aarhus som by er kvaliteten i den nemme adgang til natur fra alle områder af kommunen - selv fra bymidten. At der er noget om snakken, bekræftes så rigeligt i notatet.

Naturen står stærkt i Aarhus
Hele 51 pct. af de idrætsaktive aarhusianere dyrker idræt i naturen, mens 39 pct. er aktive på veje, gader og fortove. Især i forhold til brug af naturen ligger aarhusianerne klart over København og noget over landsgennemsnittet, mens den københavnske befolkning til gengæld bruger byens parker særdeles flittigt, hvilket er logisk i forhold til Hovedstadens mangel på nære naturområder.

I forhold til brugen af mere traditionelle idrætsfaciliteter følger aarhusianerne landsgennemsnittet, mens københavnerne skiller sig ud ved at være flittigere bruger af svømmehaller end aarhusianerne og befolkningen i resten af landet.

Figur 3: Aktiviteter fordelt på faciliteter (pct.). Andel af idrætsaktive.

Andel af idrætsaktive på forskellige faciliteter (n Aarhus=890, n København=896, n Landsgennemsnit=3.220)

Notatet kigger også kort på børne- og ungdomsidrætten i Aarhus og København. Her er dog ikke foretaget ekstra udtræk af respondenter i Aarhus og København, derfor er datagrundlaget for de to storbyer noget mindre.

Umiddelbart følger Aarhus dog også på børneområdet blandt de 7-15 årige de tendenser, man kan se på landsplan med såvel en høj generel idrætsdeltagelse som en høj foreningsdeltagelse i sammenligning med København og mindst på linje med landstallene. Fodbold og svømning stikker ud som de største idrætsgrene i Aarhus med fodbold som den største foreningsidræt med hele 39 pct. af børnene mellem 7 og 15, der dyrker fodbold i forening.