Fagmesse med tæt program

Atletik. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

30.12.2016

Af Henrik H. Brandt
Fagmessen SportsFair i Fredericia den 15.-16. marts 2017 fylder et messecenter med udstillere, netværksarrangementer og et spændende konferenceprogram om sports- og fritidsfaciliteter

Opdateret den 14. marts 2017

Idrætssektoren får et ambitiøst mødested for fagfolk fra sports- og fritidsbranchen i fagmessen Sportsfair, der i 2017 finder sted i dagene 15.-16. marts 2017.

Bag arrangementet står Messe C i tæt samarbejde med Danske Sportsfaciliteters Brancheforening og Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Partnerskabet betyder, at de gæstende vil kunne opleve en fyldt messehal med et meget bredt udsnit af udstillere fra sports- og fritidsbranchen.

Idan har i samarbejde med Center for forskning i idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet valgt at engagere sig i såvel udstilling som konference.

Mød Idan på fagmessen
Idan vil være blandt udstillerne på konferencen for at komme i dialog med branchefolk om CISC og Idans igangværende landsdækkende forsknings- og formidlingsprojekt om drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter og de to partneres efterhånden omfattende forsknings- og analysevirksomhed på området. 

For Idans vedkommende giver samarbejdet med SportsFair også mulighed for at præsentere en række af de spændende iværksættervirksomheder fra projektet ’Idrættens innovatører’, der går tæt på innovation og iværksætteri i den danske idrætssektor.

Foruden udstillingen i Messe C indeholder arrangementet et tæt konferenceprogram med spor med fokus på henholdsvis svømmebade, drift af idrætsfaciliteter samt generelle trends i idrætssektoren.

Kom tæt på de nyeste trends
På konferencen vil Idan blandt andet løfte sløret for den kommende landsdækkende Facilitetsdatabase, lige som tendenserne i Danskernes sports- og motionsvaner kommer til debat blandt de branchefolkene på konferencen. I en tredje session vil Idan/CISC præsentere de nyeste resultater fra det landsdækkende forskningsprojekt om drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter, mens den sidste session med deltagelse af Idan kommer til at kigge i krystalkuglen.

Programmet for Idans deltagelse ser således ud:

  • Torsdag den 16. marts kl 9: Danskernes sports- og motionsvaner, oplæg ved Henrik Brandt, Idan
  • Torsdag den 16. marts kl 10: Fremtidens idrætsfacilteter - drift, ledelse og organisering, oplæg ved Jens Høyer-Kruse og Evald Bundgård-Iversen, SDU, og Peter Forsberg, Idan
  • Torsdag den 16. marts kl 10.30: Facilitetsdatabasen, oplæg ved Søren Bang, Idan

Også på selve udstillingen kommer Idan på scenen, idet Martin Hedal vil være facilitator for en session med forskellig udviklere af apps og services, der understøtter selvtræning, virtuelle træningsfællesskaber og fleksibel idrætsdeltagelse.

Tilmelding og konferenceprogram
Programmet for konference, netværksfest og udstilling opdateres løbende. Som led i arrangementet afholder Dansk Svømmebadsteknisk Forening og Danske Sportsfaciliteters Brancheforening deres generalforsamlinger. 

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.