Mange kommuner bruger færre penge på drift af idrætsfaciliteter

En stor del af landets kommuner bruger færre ressourcer på at drive idrætsanlæg, mens medlems- og aktivitetstilskuddet til foreningerne i mindre grad oplever nedskæringer.

Det viser de første resultater fra forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter – drift ledelse og organisering’, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet står for i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut.

Projektet har netop har afsluttet den første fase ud af tre, hvor bl.a. den økonomiske udvikling på det kommunale idrætsområde er blevet undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 50 kommuner.

Blandt disse vurderer 45 pct., at tilskuddet til drift af idrætsanlæg er faldet, mens kun 14 pct. har oplevet en stigning. For knapt fire ud af ti kommuner er tilskuddet uændret (se figur 1). 

Figur 1: "Hvordan har den økonomiske udvikling været de seneste fem år inden for følgende områder?" (n=49)

Mange kommuner angiver, at der i dag er færre midler til drift af idrætsfaciliteter end for fem år siden.

Kommunerne oplever også, at lokaletilskuddet til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder idrætsforeningernes egne eller lejede lokaler, er blevet færre. Det gælder 31 pct. af kommunerne, og kun 10 pct. af de 49 kommuner, som har besvaret dette spørgsmål, vurderer, at tilskuddet er steget siden 2010.

Undersøgelsen fortæller dog ikke noget om, hvor meget tilskuddet samlet set er faldet eller steget. Ifølge opgørelser af kommunale udgifter hentet fra Danmarks Statistik, har de samlede udgifter til idrætsfaciliteter i kommunerne de sidste fem år været stabile.

Men uanset hvad de økonomiske nøgletal på landsplan indikerer, tegner undersøgelsen et billede af, hvorvidt de enkelte kommuner oplever, at der er sket ændringer i tilskudsniveauet.

”Noget kunne tyde på, at en del kommuner også er begyndt at finde besparelser på facilitetsområdet. Tidligere har det ellers været indtrykket, at dette område ofte er gået fri af de besparelsesrunder, som er blevet gennemført i mange af kommunerne de seneste år,” siger Evald Bundgård Iversen, der er adjunkt ved SDU og tilknyttet forskningsprojektet.

Medlems- og aktivitetstilskuddet er stabilt
Tilskuddet til medlems- og aktivitetstilskud er derimod mere stabilt. Cirka seks ud af ti kommuner vurderer, at det er uændret, mens det for knap en fjerdedel er faldet. 14 pct. af kommunerne oplever, at det er steget.

Kommunerne er desuden blevet bedt om at vurdere udviklingen i tilskuddet til idrætsfaciliteter placeret som en del af skolerne som eksempelvis skolehaller og boldbaner. Her tegner der sig et billede af, at det for mange kommuner er vanskeligt at vurdere udviklingen, eller at de ikke opfatter det som relevant. Det gælder 41 pct.

Ifølge adjunkt Jens Høyer-Kruse, der også er tilknyttet forskningsprojektet, kan det have en simpel forklaring:

”Det er i mange tilfælde tilsyneladende svært at adskille, hvad der er skolens økonomi, og hvad der er facilitetens økonomi. Derfor bliver det en udfordring for kommunerne at vurdere, hvordan tilskuddet til disse faciliteter har udviklet sig de senere år.”

Hør mere om resultaterne fra undersøgelsen den 8. februar 2017, hvor CISC/Syddansk Universitet inviterer til konferencen ’Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?’ som led i SDU og Idans projekt om drift, ledelse og organisering af fremtidens idrætsfaciliteter.