Landsbyklynger vil gøre op med tomme haller og fraflytning

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

15.12.2016

Af Anna Rex Wittig
Fire landsbyer er udvalgt til Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfondens landsdækkende landsbyklynge-kampagne, der skal udvikle og nytænke lokalsamfundene og skabe fællesskaber.

Kampen mod fraflytning og tomme haller er blandt de udfordringer, som kampagnen ’Landsbyklynger’ vil gøre op med. Skive, Rebild, Aalborg og Randers Kommune er de første fire kommuner, som er udvalgt til projektet, der skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyerne og skabe grobund for udvikling.

Det er Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, der står bag projektet om få flere landsbyer til at finde sammen i landsbyklynger, hvor de kan gøre brug af hinandens styrker til at skabe en kollektiv identitet, sociale fællesskaber og styrke samarbejdet om aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter.

”Med de fire første udvalgte landsbyklynger tager vi i fællesskab fat på at løfte fritidslivet, som er afgørende vigtigt for, at landområder kan videreudvikles til attraktive steder i hverdagen. Jeg glæder mig til at opleve, hvordan lokalt forankrede og unikke strategier kan være med til at starte en forandring af livet i de fire landsbyklynger,” siger Lokale og Anlægsfondens direktør Esben Danielsen i en pressemeddelelse.

Kampagnen skal understøtte et aktivt foreningsliv
Landsbyklyngerne vil som en del af kampagnen få viden om deres lokalområde og udviklingstendenserne i området. En proceskonsulent er tilknyttet klyngen for at samarbejde med kommunen og borgerne om at udforme en plan for fremtiden, der tager udgangspunkt i de unikke potentialer for den enkelte klynge, herunder eksempelvis natur- og friluftskvaliteter og et aktivt foreningsliv.

En konkret udfordring for de små landsbyer kan være at stille et samlet fodboldhold, men med projektet er et samarbejde muligt på tværs af landsbyer, så de kan stille ét stort hold. I 2015 og 2016 gennemførte Realdania og DGI pilotprojektet ’Landsbyklynger’, hvor udgangspunktet for projektet var at få små bysamfund til at samarbejde og prioritere imellem forskellige faciliteter og tilbud for at styrke livet og fællesskabet i landsbyerne og optimere den kommunale drift og service.

Landsbyklynge-kampagen bygger videre på positive erfaringer fra pilotprojekter i 2015 og 2016, og kommuner og landsbyer er inviteret til at deltage i et fælles udviklingsforløb om at etablere 25 nye landsbyklyngesamarbejder, hvoraf fire nu er udvalgt.

”Vi ser frem til samarbejde med de fire nye klynger. Det bliver spændende at følge deres arbejde. Vi har allerede en del erfaringer fra de fem pilotforløb, som vi oplever kunne være en hjælp for de nye klyngesamarbejder. De første af mange nye klynger, som indenfor de kommende måneder vil blive dannet. I skrivende stund arbejdes der i mere end 20 kommuner og tilhørende lokalsamfund i forhold til etablering af en landsbyklynge,” siger Carsten Blomberg, chefkonsulent i DGI.

Kampagnen foregår frem til 2018, og potentielle nye klynger kan søge støtte frem til den 1. maj 2017.

Læs mere

 
 
Læs pressemeddelelsen fra DGI, Realdania og Lokale og Anlægsfonden her

Besøg projektethjemmesiden 'Landsbyklynger.dk'

Læs også rapporten 'Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører', som er et selvstændigt projekt, der har arbejdet med tværgående samarbejde på tværs af kulturelle og folkeoplysende organisationer og foreninger i lokalområder uden for de store byer. 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.