Region Hovedstaden halter bagud med bevægelse blandt skolebørn

Landets folkeskoler er generelt gode til at efterleve folkeskolereformens krav om 45 minutter daglig bevægelse i skoledagen. 60 pct. af folkeskolerne angiver, at de formår at implementere bevægelsen i løbet af skoledagen, mens det for 27 pct. ikke lykkes.

Men der er stor forskel blandt folkeskolerne, og især i Region Hovedstaden kniber det med at leve op til kravet. Det gælder 40 pct. og lidt flere i Region Sjælland med 53 pct. i. I Jylland er det derimod 60 pct. af skolerne i Region Midtjylland, 65 pct. i Region Nordjylland og 83 pct. i Region Syddanmark, som angiver at de lykkes med at implementere bevægelsen i skoledagen.

"Det er positivt, at så mange skoler har fået fokus på bevægelse, men vi kunne naturligvis godt ønske, at alle elever – hvad enten de bor i København eller Aabenraa – kunne se frem til en skoledag med masser af motion og bevægelse," siger formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen ’Bevægelse i skoledagen 2016’ er udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden og er den første landsdækkende, repræsentative undersøgelse af skolernes bevægelseskultur.

Fysisk aktivitet fylder i de faglige fag
Ser man på, hvor skolerne prioriterer deres bevægelsesindsatser i løbet af skoledagen, gælder det især de boglige fag og den faglige undervisning, hvilket udgør 81 pct. af skolerne. 69 pct. angiver, at bevægelse indgår som en del af de aktive pauser og frikvarterer, mens færre skoler arbejder med bevægelse uden for skoledagen som eksempelvis en del af transporten til og fra skole.

Som andre undersøgelser viser, er det især blandt de yngste elever, at skolerne arbejder med at gøre bevægelse til en del af de boglige fag. Blandt indskolingseleverne er der således 90 pct. af skolerne, der angiver, at de bruger bevægelse i timerne 1-2 gange i ugen, på mellemtrinnet 86 pct., mens det for udskolingseleverne gælder 60 pct. Samme mønster viser sig i frikvarterne.

Skolernes mål med at implementere bevægelsesaktiviteterne er især begrundet i at fremme elevernes motivation og trivsel, lyst til at lære samt variation i skoledagen, hvorimod færre skoler har børnenes fysiske sundhed som det primære mål.

Skolerne behøver gode rammer og ledelse
Gode fysiske rammer og opbakning fra ledelsen er blandt de faktorer, som skolerne angiver som vigtigst i forhold til at skabe gode bevægelsesaktiviteter, hvilket gælder henholdsvis 55 pct. og 49 pct. Derudover fremhæver skolerne ”inspirerende materialer” som en vigtig faktor samt ”gensidig opbakning i medarbejdergruppen”.

Ifølge rapporten kan skolernes opfattelse af de fysiske rammers betydning være med til at forklare, at færre skoler fra Region Hovedstaden vurderer, at de opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse.

Samtidig har kun 17 pct. af skolerne formuleret en overordnet bevægelsespolitik, og kun hver fjerde skole har defineret, hvem af medarbejderne der skal stå for bevægelsesaktiviteterne, hvilket ifølge undersøgelsen indikerer, at bevægelse for de fleste skoler er meget løst struktureret, hvor lærerne selv er ansvarlige for at planlægge tidspunkt og indhold.

"Ledelsesmæssig opbakning er afgørende for at få indført mere bevægelse i skoledagen, og derfor er det også problematisk, at undersøgelsen viser, at kun 17 procent af skolerne har formuleret en egentlig bevægelsespolitik. Det tyder på, at der mangler en overordnet, strategisk organisering," siger Finn Kristensen.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt en femtedel af landets folkeskoler, friskoler, private skoler og specialskoler for børn og er en del af projektprogrammet ’Sunde Børn Bevæger Skolen’, der består af seks forskellige indsatser, som skal inspirere skolerne til en aktiv skoledag med varierede bevægelsestilbud med TrygFonden og Dansk Skoleidræt i spidsen.