Foreninger styrker unges demokratiske forståelse

Deltagelse i frivillige foreninger er med til at styrke de unges demokratiske forståelse. Det viser en ny undersøgelse med titlen ’Unge, foreninger og demokrati’, som er foretaget af Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

I undersøgelsen har forskerne Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen gennem en spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews set nærmere på de unges fritidsaktiviteter og foreningsengagement på tværs af forskellige foreningsformer, og rapporten peger generelt på, at deltagelse i foreningslivet er med til at styrke de unges engagement i det nære demokrati og deres evner som beslutningstagere i lokale fællesskaber.

Analyserne peger på, at både hyppigheden af de unges deltagelse i aktiviteterne i foreningerne og varigheden af medlemsskabet har betydning for deres deltagelse i foreningsdemokratiet. Jo oftere de unge kommer i foreningerne, jo større er sandsynligheden for, at de deltager i frivilligt arbejde og både det formelle og uformelle demokrati i foreningerne.

Store forskelle på tværs af foreningstyper
Samtidig viser undersøgelsen dog, at der mellem forskellige foreningstyper er meget store forskelle på, hvordan og hvor meget de unge engagerer sig i ’det lille demokrati’ – foreningsdemokratiet.

”Forskellige typer af foreninger kan altså fungere mere eller mindre godt i forhold til at engagere unge i det interne demokrati,” forklarer Bjarne Ibsen i en artikel på sdu.dk.

I undersøgelsen indgår otte forskellige foreninger og to kommunale institutioner med forskellige mål og aktiviteter. Det drejer sig om lokalforeninger under SF Ungdom, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Danmarks Unge Katolokker, FDF og Bifrost (rollespil), håndboldforeninger, foreningsfitness og eSportsforeninger samt Næstved Skatepark og Syddjurs Kommunes Ungdomsråd.

Her er det medlemmerne af SF Ungdom og FDF, der viser sig mest deltagende i foreningsdemokratiet, mens medlemmerne af de to idrætsorganisationsformer er mindst engagerede. Denne forskel er ifølge undersøgelsen hverken forklaret ved medlemssammensætningen eller varigheden og intensiteten af medlemsskabet.

Undersøgelsen argumenterer derfor for, at det er foreningernes kulturelle værdier og måden, de er organiseret på, der betyder noget for medlemmernes engagement i foreningsdemokratiet.

Undersøgelsen påviser, at forhold som bl.a. medlemmernes indflydelse på aktiviteterne, om aktiviteterne dyrkes i fællesskab eller individuelt, og om aktiviteterne i foreningerne bygger på ideale holdninger og værdier, har indflydelse på medlemmernes involvering i foreningsdemokratiet.

Ingen entydig sammenhæng mellem deltagelse i det ’lille’ og ’store’ demokrati
Undersøgelsen kan dog ikke påvise en entydig sammenhæng mellem de unges deltagelse i foreningsdemokratiet og deres generelle interesse for politik og deltagelse i ’det store demokrati’.  Ud over den forventede sammenhæng mellem medlemskab af SF Ungdom og en interesse for politik, viser undersøgelsen kun en svag sammenhæng mellem det at være aktiv i foreningerne og en generel interesse for politik.

Snarere tyder det på, argumenterer forskerne i rapporten, at foreningerne hver især tiltrækker unge, som på forhånd er mere eller mindre politisk interesserede.

Samtidig viser de unges egne udsagn dog også, at deres foreningsengagement har givet dem større forståelse for at omgås andre og samarbejde på trods af uenigheder. Det indikerer ifølge rapporten, at de unges engagement i foreningerne lærer dem no­get om demokratisk kultur.

Undersøgelsen ’Unge, foreninger og demokrati’ er en del af DUF’s forskningsprojekt ’Fremtid i forening?’, som gennem en række undersøgelser ser nærmere på fremtiden for den lokale foreningsmodel og de unges bevægelse i forhold til fritid og frivillighed.