’Forum for Idræt’ går online

Forum for idræt

Foto: Idrættens Analyseinstitut

11.10.2016

Af Anna Rex Wittig
Fra oktober 2016 bliver tidsskriftet ’Forum for Idræt’ tilgængeligt på en ny frit tilgængelig online-platform. Samtidig får forskere, undervisere, studerende og praktikere mulighed for at indsende artikelforslag til det nye online-format.

Tidsskriftet ’Forum for Idræt’ er blevet relanceret og er fra oktober en del af Det Kongelige Biblioteks online-platform ’tidsskrift.dk’.

Det betyder, at man fremover skal tilgå Forum for Idræt digitalt, som tilbyder gratis adgang til forsknings- og fagartikler, der analyserer og sætter det samfunds- og idrætshistoriske område til debat.

Det nye-online format betyder også, at tidsskriftet udvider sin berøringsflade med idrætsverdenen og tilbyder nye typer faglige artikler, kronikker og essays inden for fem hovedområder:

    • Idrætshistorie
    • Pædagogik og psykologi
    • Management og økonomi
    • Sociologi & Krop og kultur
    • Idrætspolitik

Alle forskere, undervisere og studerende ved danske og nordiske uddannelsesinstitutioner samt praktikere, der arbejder med idrætssektoren, har mulighed for at sende sit artikelforslag ind til Forum for Idræt. Artiklerne bliver vurderet efter tidsskriftets retningslinjer i forhold til at komme i betragtning til publicering.

Ud over Forum for Idræt står en bred kreds af institutioner bag lanceringen af det nye tidsskrift, herunder Idrættens Analyseinstitut, Syddansk Universitet, Via University College, UC Syd og Læreruddannelsernes idrætslærerforening, som alle støtter det nye online-format.

Tidsskriftet er under foreningen Forum for Idræt, Historie og Samfund, som siden 2009 har publiceret peer-reviewede videnskabelige artikler inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område i tidsskriftet, der afløste Idrætshistorisk årbog.

Læs mere

 
 
Læs mere om kravene til artiklerne her

Besøg hjemmesiden for Forum for Idræt

Find tidsskriftet her
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.