Danske kommercielle sportsklubber gør begrænset økonomisk forskel i lokalområdet

Et nyt nordisk studie af professionelle sportsholds betydning for økonomisk vækst eller tilflytning til deres hjemkommuner viser kun en mindre effekt af at være hjemkommune for et professionelt sportshold i Danmark.

Det er ellers en udbredt antagelse, at kommunal involvering i professionel sport kan begrundes ud fra lokale samfundsøkonomiske effekter. Opførelse af nye stadionanlæg og arenaer eller renovering af eksisterende opvisningsfaciliteter med henblik på at bedre forholdene for den lokale kommercielle fodbold, håndbold- eller ishockeyklub betragtes ofte helt eller delvist som en investering i lokaløkonomisk vækst eller som grundlag for øget tilflytning i de danske kommuner.

Et nyt dansk studie, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift 'Sport Management Review', stiller spørgsmålstegn ved disse antagelser.

Studiet er gennemført af Rasmus K. Storm, Frederik Thomsen (begge Idan) og professor Tor Georg Jakobsen (Trondheim Business School). Forskerne har kigget på mål for indkomst og tilflytning i de danske kommuner i perioden 2007-2013 og sammenlignet kommuner med elitesportshold i de tre nævnte sportsgrene med kommuner uden.

Analyserne viser, at der generelt ikke kan konstateres en målbar positiv effekt af at have et professionelt elitehold i de pågældende sportsgrene i en kommune. Hverken når man kigger på indkomst- eller befolkningstal.

Håndbold giver en mindre effekt
Kigger man nærmere på resultaterne, viser følgende specifikke billede sig for de enkelte sportsgrene: Hvor fodbold ikke har signifikante effekter i hverken positiv eller negativ retning i relation til indkomst eller befolkningstal, viser ishockey sig at virke negativt ind på indkomst i de kommuner, der har en ishockeyklub.

For håndboldklubbernes vedkommende findes dog en signifikant positiv effekt på gennemsnitsindkomsten. Således viser analysen, at påvirkningen på gennemsnitsindkomst ligger på 0,8 pct. i ekstra årlig indkomst for gennemsnitsborgeren i kommunerne med et elitehåndboldhold.

Forfatterne bag studiet reflekter over, hvorfor der er forskel på at have et fodbold-, håndbold- eller ishockeyhold i kommunen. Først og fremmet peger de på, at håndboldklubberne i større udstrækning end ishockey- og fodboldklubberne er placeret i områder med lavere indkomster og vækst.

Dette kan betyde – påpeger forfatterne – at påvirkninger bedre kan igangsætte vækst, fordi udgangspunktet er lavt – eller lavere end i andre dele af landet.

Desuden er det – i modsætning til fodbold og ishockey – relativt billigt at ’hoste’ et håndboldhold. Fx koster faciliteter til håndbold ikke så meget at opføre eller drive som det er tilfældet i forhold til fodbold og ishockey.

Desuden nyder elitehåndboldklubber en relativt høj grad af medieeksponering, der kan virke gunstigt ind på mulighederne for at tiltrække investeringer til kommunen. Det kan så smitte af på borgernes indkomster i kommunen.

Man kan dog diskutere effektens størrelse. Isoleret set vil tilstedeværelsen af et håndboldhold skubbe den lokale økonomi i den rigtige retning, men forfatterne påpeger, at man skal være varsom med at overdrive effekterne, sådan som det nogle gange gøres i lokalpolitiske sammenhænge.

Effekten kan med andre ord ikke siges at være et mirakelmiddel mod lav vækst eller befolkningsnedgang. Konkret viser analysen, at opdelt på køn har damehåndboldklubberne en negativ indvirkning på befolkningstilvækst.

Bør kommuner støtte professionelle sportshold?
Resultaterne af studiet er i overensstemmelse med tidligere international forskning. Blandt andet amerikanske studier, der tilsvarende har peget på små eller decideret negative økonomiske effekter af at have et professionelt sportsfranchise i byen.

Den nye viden kan tjene som et indspark i forbindelse med tilrettelæggelse af kommunal idræts- og erhvervspolitik. Kommunale politikere, embedsmænd eller andre bør generelt være forsigtige med at underbygge eventuelle strategier vedr. professionelle sportsklubber på en formodning om økonomisk afkast af direkte eller indirekte investeringer i – eller støtte til – klubberne. Effekten er forskellig fra sportsgren til sportsgren, og når den er der, er den ikke af en størrelse, der kan siges at virke som generelt bolværk mod økonomisk tilbagegang.

Argumenter om støtte af direkte eller indirekte karakter bør funderes i andre argumenter eller i det mindste tænkes ind i en bredere sammenhæng, anfører forfatterne.