Overblik over aktie- og kapitaltilførslerne i danske ligaklubber

Idans løbende analyser af dansk fodboldøkonomi viser, at professionelle fodboldklubber agerer i en branche, hvor der flyder mange penge ind og ud. I form af aktie- og kapitaludvidelser er der i perioden 1995-2015 tilført 3,7 mia. kroner (2015-priser) til de danske ligaklubber. Læs hele analysen her.

Der kan være mange grunde til, at professionelle sportsklubber får tilført kapital. I hovedsagen kan det skyldes et ønske om at foretage pro-aktive investeringer eller som led i en økonomisk redningsaktion, hvor tilførsel af kapital er nødvendig for overlevelse.

Et overblik over de syv klubber, der har hentet mest på aktie- og kapitaludvidelser i dansk ligafodbold i den analyserede periode, kan ses i nedenstående figur.

Figur 1: Top-7 klubber i perioden 1995-2015

De syv klubber står tilsammen for 85 procent af alle kapitalforhøjelser i perioden, og en nærmere analyse af klubberne viser, at der som hovedregel har været tale om nødvendige tilførsler af kapital for at sikre klubbernes overlevelse.

I det følgende gennemgås de enkelte klubbers kapitaltilførsler siden midten af 1990’erne. 

FC København
PARKEN Sport og Entertainment A/S, der står bag FCK, er i dag en virksomhed med mange aktiviteter ud over fodbold. Ses der på fodboldselskabernes aggregerede resultat efter skat i perioden 1995-2015, er det også den eneste af top-7-klubberne, som har haft overskud, nemlig 391 mio. kr. (løbende priser).

Det indikerer, at koncernen i forhold til sine danske fodboldkonkurrenter er godt kørende. Koncernens kapitaludvidelser kan opdeles i tre kategorier: pro-aktive investeringer med fokus på en langsigtet strategi, investeringer i selve Parken samt redningsaktioner. Første kategori kan henføres til klubbens første fase. Her var ambitionerne og visionerne om at etablere sig som en konkurrencedygtigt professionel fodboldklub årsagerne bag kapitaludvidelserne fra 1995 og frem til børsnoteringen i 1997.

Herefter blev kapitaltilførslerne primært anvendt til finansiering af købet af Parken, både i form af erhvervelsen af kontortårnene i 2002 og tilføjelsen af skydetaget i 2001.

Den absolut største kapitaludvidelse, både i FC København, men også i dansk fodbold generelt, er aktieemissionen i 2010, der indbragte klubben godt 504 mio. kr. I modsætning til de øvrige kapitalindsprøjtninger var dette et resultat af den krise, som selskabet løb ind i forbindelse med finanskrisen.

Selskabet noterede selv i deres årsrapport fra 2009, at en kapitaludvidelse var nødvendig for at fortsætte driften. 90 pct. af provenuet blev anvendt til afbetaling på den rentebærende gæld, som var den største trussel for den fremtidig drift af selskabet på daværende tidspunkt.

Brønby IF
I Brøndby IF har de store kapitaludvidelser også primært været en reaktion på store økonomiske udfordringer. Udvidelsen i 1997 var en nødvendighed, da egenkapitalen var negativ som følge af en fejlslået erhvervelse af Interbank.

Efter genoprettelsen af egenkapitalen kom endnu en aktieemission i 1998. Her var formålet at anvende midlerne på udvidelse af Brøndby Stadion. I 2002 var der dog igen lavvande i kapitalberedskabet, og likviditetsproblemerne blev derfor reddet af en – i Brøndby-sammenhænge – mindre kapitaludvidelse på knap 30 mio. kr.

Også i 2007 lykkedes det Brøndby at hente godt 109 mio. kr. ved en kapitaltilførsel. Dengang var årsagen, at kapitaltilførslen skulle indgå i selskabets almindelige kapitalberedskab og dermed medvirke til, at såvel sportslige som forretningsmæssige mål kunne realiseres i overensstemmelse med selskabets strategi.

I 2013 stod strategien og kapitalberedskabet i midlertidig over for en af de største udfordring i klubbens historie. Konsekvenserne af manglende sportslige resultater, efterdønningerne fra finanskrisen, den såkaldte feriepengesag og massive nedskrivninger på stadion samt tilgodehavender hos en tidligere sponsor havde udhulet egenkapitalen.

Årets resultat i 2012 viste således et underskud på 267 mio. kr., og endnu engang var selskabets revisor usikker på selskabets fortsatte drift. En nødtvungen aktieemission i foråret 2013 blev derfor den øjeblikkelige redningsaktion, hvilket sikrede klubben 108 mio. kr. Det var dog blot første trin i genoprettelsen af selskabets økonomi, og i efteråret 2013 blev selskabets anden kapitaludvidelse gennemført, hvilket indbragte 116 mio. kr. Denne gang var udvidelsen ikke udtryk for en decideret redningsaktion, men snarere en styrkelse af det generelle kapitalberedskab.

AaB
Efter FCK og Brøndby IF fører AaB an i forhold til størrelsen på aktie- og kapitaludvidelser i superligaen.

En overgang til fuldtidsprofessionel fodbold og et ønske om at børsnotere selskabet, indbragte i 1998 godt 107 mio. kr. I 2003 var bevæggrundene til en ny aktieemission lidt anderledes. Efter flere år med dårlige resultater var egenkapitalen faldet fra 101 mio. kr. til 57 mio. kr. siden sidste kapitaltilførsel, men med 33 mio. kr. lykkedes det at forbedre selskabets egenkapital. Som mange andre klubber udvidede AaB i årene op til finanskrisen i 2008 deres aktiviteter til også at inkludere flere sportsgrene og andre sideaktiviteter.

Den nye strategi blev iværksat med en kapitaludvidelse i 2006 på 65 mio. kr., som skulle bruges til at fortsætte og udvide aktiviteter i underholdningsbranchen. Men i 2011 måtte klubben erkende, at spredningen af aktiviteterne ikke var nogen succes. Også finanskrisens havde sat sit aftryk.

Gælden var på det tidspunkt vokset fra 87 mio. kr. i 2006 til svimlende 202 mio. kr. i 2010, og dermed var en kapitalindsprøjtning igen nødvendig. Det endte på 39 mio. kr., hvoraf de 30 mio. blev anvendt til nedbringelse af gælden. Klubben fortsatte dog med at køre med tocifret millionunderskud de næste par år, ligesom feriepengesagen rullede, og klubben måtte igen ud at hente ny kapital. Det lykkedes at hente 76 mio. kr. og egenkapitalen blev reetableret samtidig med, at gælden også blev nedbragt – også takket være et overskud på 41 mio. kr. i 2014.

AGF
I Aarhus har byens hold, AGF, haft brug for adskillige pengetilførsler. Fra 1998 til 2001 tabte klubben 25 mio. kr., og egenkapitalen var som følge heraf blevet negativ med 6 mio. kr. Derfor var klubben i 2002 nødsaget til at hente 30 mio. kr. i ny kapital.

De dårlige økonomiske resultater fortsatte imidlertid i årene efter, og allerede tre år efter kapitaltilførslen havde klubben oparbejdet et akkumuleret underskud på 48 mio. kr. Denne gang måtte daværende hovedaktionær, Kurt Andersen, garantere en ansvarlig lånkapital, som blev efterfølgende blev konverteret til en kapitaludvidelse. Hertil kom yderligere 35 mio. kr. i en aktiemission.

I 2006 rykkede klubben ud af Superligaen og selskabet følte sig nødsaget til at styrke kapitalberedskabet med udsigten til lavere indtægter. Året efter kom der endnu en kapitaltilførsel, hvor godt 47 mio. kr. blev tilført klubben. 10 mio. af beløbet blev samtidig anvendt til at købe 16,7 pct. af Tivoli Friheden.

Likviditetsproblemerne fortsatte dog, og flere kapitalindsprøjtninger var nødvendige for at sikre den fremtidige drift. I 2010 havde endnu en nedrykning fra Superligaen betydet, at selskabet var i alvorlige økonomiske problemer. Klubbens indtægter var faldet med 29 mio. kr., og et minus efter skat på 43 mio. kr. i 2009 gjorde tilværelsen svær. Men med lidt over 77 mio. i ny kapital kunne selskabet dog fortsætte sit virke.

Historien gentog sig i 2014. AGF rykkede atter ud af Superligaen, og selskabets revisor var nok engang i tvivl om klubbens fremtidige drift. Det hjalp en aktieemission på 53 mio. kr. dog på.

AGF har i den analyserede periode haft gevaldige problemer med at sikre en ansvarlig økonomi, hvilket ikke kun de mange kapitaltilførsler, men også de løbende driftsregnskaber vidner om. Selskabet har i de 21 år analysen dækker haft et samlet resultat efter skat på minus 242 mio. kr. (løbende priser).

FC Midtjylland
FC Midtjylland har trods sin unge alder også været godt forsynet med kapitalindsprøjtninger. Klubben blev stiftet i 1999, og ved den anledning blev den første kapitalforhøjelse på knap 5 mio. kr. en realitet.

I 2004 fik klubben 13 mio. kr. i kapitaludvidelse for at styrke kapitalberedskabet efter flytningen fra det gamle til det ny opførte stadion. I 2007 ønskede klubben at styrke sin positionen i toppen af dansk fodbold og fik hjælp fra en aktieemission, der indbragte godt 80 mio. kr. Pengene skulle bl.a. gå til driften af klubbens akademi.

Finanskrisen og dårlige sportslige resultater ramte imidlertid klubben hårdt i de efterfølgende år, og i perioden 2009-2011 havde klubben et akkumuleret underskud på 85 mio. kr. (løbende priser). Klubben blev dog i foråret 2011 reddet af den indiske investor Shrinivas Dempo, der investerede omkring 70 mio. kr. i klubben.

Klubben kom dog atter i store økonomiske problemer, og i 2012/13-regnskabet noterede ledelsen, at der var usikkerhed om den fremtidig drift, men formåede at få den engelske rigmand Matthew Benham til at investere i selskabet. Gennem en kapitaludvidelse fik klubben ad denne vej tilført 68 mio. kr.

Silkeborg IF
Ud over FCK’s moderselskab, Parken Sport og Entertainment A/S, er Silkeborg IF den klub, som været tættest på at have et samlet overskud siden 1995 med et samlet negativt resultat på blot 28 mio. kr.

Klubben har dog også haft brug for et par kapitalindsprøjtninger i løbet af årene. Særligt i 2003 var klubben kommet i økonomisk modvind, og en aktieemission på 17 mio. kr. reddede den anstrengte likviditet. Et par år inden havde klubben ellers forsøgt at være proaktive med en udvidelse af kapitalen på 30 mio. kr. i 1998.

Den absolut største kapitaludvidelse kom dog i 2008. Med ønsket om at etablere sig i Superligaen samt opføre et nyt stadion gik selskabets ledelse på jagt efter nye investorer. I selskabets årsrapport fra 2008 gjorde ledelsen det klart, at man ønskede at gøre klubben til en rentabel virksomhed, og i efteråret 2008 lykkedes det at skaffe 158 mio. kr. i ny kapital. Samtidig erhvervede man også ejendomsselskabet Papirfabrikken, som i de senere år har givet afkast.

OB
Også i forhold til OB – fra 2006 Odense Sport & Event A/S – synes det klart, at løbende kapitaltilførsler har været nødvendige for at modvirke en udhuling af egenkapitalen som følge af løbende tab. I perioden 1999-2005 endte selskabets samlede resultat efter skat på lige knapt 40 mio. kr. i tab (løbende priser). Dette modsvaredes af kapitaltilførsler på i alt 42 mio. kroner (løbende priser) i samme periode. Herefter udvidedes selskabets aktiviteter markant, da klubben fusionerede med Odense Congress Center A/S.

I den forbindelse blev kapitalen udvidet med 60 mio. kr., og i 2011 og 2014 kom endnu to kapitaludvidelser på henholdsvis 60 mio. kroner og 35 mio. kroner. Selskabets underskud i samme periode var på 120 mio. kroner, hvilket gjorde de løbende kapitaludvidelse nødvendige for at sikre selskabets løbende drift.

Det har været småt med konkrete formuleringer vedr. de løbende kapitaludvidelser i organisationens regnskaber, men fusionen med Odense Congress Center A/S var i vid udstrækning en proaktiv satsning, hvorunder nogle af de tilførte midler skulle ses som investeringer og ikke som egentlige redningsaktioner.