Danmark konsoliderede historisk niveau i Rio

Forud for OL i Brasilien viste Idans analyse af det danske konkurrenceniveau i de sommerolympiske discipliner, at Danmark er trådt ind i en guldalder.

De danske præstationer er mere stabile og på et højere niveau end tidligere. På danne bagrund var der optimisme at spore i forhold til, hvad man kunne forvente af de danske atleter i Rio. 

Mere konkret forudsagde en anden analyse fra Birkbeck, University of London, at baseret på de seneste resultater forud for legene i OL-disciplinerne, ville Danmark vinde 11 medaljer ved OL. Heraf ville tre være af guld, fem være af sølv og tre være af bronze.

Dette var en medalje højere end den målsætning, som Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund selv havde sat på antallet af medaljer. Hvad angår den reelle medaljehøst viste legene, at Danmark formåede at sprænge både forudsigelsen og medaljemålsætningen.

De danske atleter endte med i alt 15 medaljer, to af guld, seks af sølv og syv af bronze. I forhold til forudsigelsen var det én mindre af guld end forventet, men til gengæld kom der flere af både sølv og bronze, end de fleste havde regnet med.

Resultatet er målt på det samlede antal medaljer et udtryk for en historisk præstation for danske elitedræt, hvilket fremgår af nedenstående figur. Her kan man se, at bortset fra det mellem-olympiske år 1997 var resultatet i Brasilien det bedste resultat siden 1948.

At sammenligne med OL i 1948 og 1997 er dog misvisende. Ved OL i 1948 var mange store nationer stadig meget påvirkede af krigen og dens ødelæggelser, og nogle stillede slet ikke op. Danmark, der alt andet lige slap nådigt gennem anden verdenskrig, havde bedre forudsætninger for at klare sig godt. Det gunstige resultat i 1997 skal ses i lyset af Østblokkens kollaps, der betød, at de normalt stærke nationer var stærkt svækkede. 

I takt med, at de tidligere østbloklande har genvundet noget af deres tidligere styrke, har det også påvirket den danske konkurrenceevne, der omkring år 2000 faldt noget for dog at finde et stabilt leje i dette tiår.

Frem mod 2008 vandt Danmark gennemsnitligt 6,4 medaljer med et udsving på mellem fire (2005) og otte medaljer (2002-2004). 2009 var ganske gunstigt med ti medaljer i OL-disciplinerne, men det skyldes primært hjemmebanefordele, fordi Danmark det år var vært ved flere VM-konkurrencer.

Efter et dyk i 2010 er Danmarks medaljeøst imidlertid steget år for år. Det er sket trods en skærpet international konkurrencesituation, hvor ikke kun de tidligere østbloklande, men også flere nationer internationalt (gen-)udvikler medaljekapabilitet.

Større bredde i eliten
Det forøgede danske niveau i henseende til medaljer kan også ses i nedenstående tabel, der viser medaljehøsten fordelt på sportsgrene. Det kan ses, at de danske atleter siden 2012 har vundet medaljer i syv sportsgrene for så at udvide dette til ni i Brasilien.

Det tyder ret klart på, at Danmark er blevet bedre til at forvandle toppræstationer til medaljer de senere år. Det er udtryk for en øget international konkurrenceevne, men også at der kommet større bredde i den danske top-elite.

Danske medaljer i OL-disciplinerne 1996-2016 fordelt på sportsgrene (OL-år markeret med rødt)

Det skal dog nævnes, at målt på de såkaldte ’top-8’-point, der medtager placeringer uden for medaljeskamlerne, klarede Danmark sig faktisk ikke helt så godt som ved OL i London. Ikke bare var der færre top-8-placeringer. Top-8-pointsummen var med 135 point lavere end i London 2012, hvor den endte på 148.

Desuden blev placeringen i medaljetabellen ganske vist hævet markant med håndboldguldet, men ’guld-rangeringen’ er ikke bedre end normalt. Antal guldmedaljer ville faktisk have været det laveste siden 1992, hvis ikke Danmark havde vundet over Frankrig. 

Det er målt på antal medaljer og medaljepoint, at Danmark klarede sig ekstraordinært godt. Kun 17 lande vandt flere medaljer end Danmark, der målt på antallet endte foran Polen og Ukraine og kun fik to færre end Spanien.

Selvom top-8-point summen var lidt lavere end i 2012, viser udviklingen opgjort efter denne metode dog, at det højere danske eliteidrætsniveau nu er fastholdt på et stabilt højt niveau.

I årene 2013, 2014 og 2015 OL har summen været 131 +/- 2 om året. Det er væsentligt bedre end den gennemsnitlige pointsum i den foregående mellemolympiske periode frem mod London 2012 (114).

Idan følger analysen op med en dybdegående analyse af det danske konkurrenceniveau i løbet af de kommende uger.

Danske medaljer og øvrige top 8-placeringer ved OL i Brasilien, 2016