Superligaen har igen negativ vækst

Da dansk superligafodbold var på sit højeste økonomisk set, omsatte klubberne tilsammen for 3,25 mia. kroner. På kanten af finanskrisen var der gang i hjulene i de danske klubber, som i stor udstrækning engagerede sig i sideaktiviteter for at supplere fodboldforretningen. I dag er sådanne aktiviteter lukket ned i mange klubber, og der satses alene på kerneaktiviteten, fodbold.

Det kan ses på omsætningen, der siden rekordårene er faldet, og igen i 2015 oplever en nedgang, hvor den rammer 2,06 mia. kroner mod 2,25 mia. kr. i 2014 (se figuren).
 

Superligaens omsætning og resultat efter skat 1996-2015 (kroner i 2015-priser)

Figuren viser udviklingen i de danske superligaklubbers omsætning (inklusiv transferindtægter) og resultat efter skat over de sidste tyve regnskabsår.

Faldet i omsætningen i årene 2010-2012 blev afløst af en lille omsætningsvækst i 2013. Men siden har klubberne samlet set på ny oplevet nedgang. Ganske vist er FC Vestsjælland (FCV) ikke med den viste opgørelse for 2015 på grund af konkurs i regnskabsperioden, men det samlede omsætningsfald på lige knap 190 mio. kroner siden 2014 er for stort til, at FCV’s omsætning ville have gjort nogen afgørende forskel.

På positiv-siden kan det konstateres, at underskuddet efter skat blandt klubberne er faldet fra 171 mio. kroner i 2014 til lige knapt 124 mio. kroner i seneste afsluttede regnskabsperiode. Det er vanskeligt at sige, om det havde ændret sig, hvis FCV havde været med i opgørelsen, men det havde – i lyset af konkursen – næppe været til det bedre.

Der er flere årsager til, at udviklingen i omsætningen går den forkerte vej, men overordnet har klubberne kun med begrænset succes formået at omstille sig til en ny situation, hvor indtægterne er sværere at skaffe og den sportslige konkurrence er skærpet.

Underskud i hovedstadsområdet
I mange år var det Brøndby IF (BIF) og senere FC København (FCK), der trak det samlede resultat i superligaen op. På visse områder er det billede ændret. Selvom koncernen bag FCK, PARKEN Sport og Entertainment A/S, har vendt sin tidligere krise, kommer selskabet ud med underskud. Det samme gælder Brøndby IF og – lidt længere nordpå – FC Nordsjælland.

Hvad angår den vestegnske klub BIF har der de senere år været hastige udskiftninger i alle niveauer af organisationen, men økonomisk stabilitet er der ikke kommet ud af det. Tværtimod har tabene været store.

Siden 2011 har klubben præsteret et samlet minus på knapt 512 mio. kroner (løbende priser) svarende til mere end 100 mio. kroner om året i perioden. Det er ganske massivt og har også krævet løbende kapitaltilførsler for at hindre kollaps.

På positivsiden kan klubben i år notere sig fremgang omsætningsmæssigt. I 2014 omsatte klubben for 119 mio. kroner eksklusiv transfers. I 2015 er det steget til knapt 136 mio. kroner. Udviklingen skyldes ifølge årsrapporten vækst i blandt andet sponsorindtægterne, entreindtægter og stadion-arrangementer på ikke-kampdage. Desuden er selskabets omkostninger reduceret betydeligt.

Trods disse økonomiske fremskridt bruger klubben stadig mere end den får ind. I 2015 ender underskuddet på 17 mio. kroner efter skat, og ifølge årsrapporten forventer klubben underskud i størrelsesordenen 15-25 mio. kroner i den igangværende regnskabsperiode.

Koncernen bag fodboldholdet FC København, PARKEN Sport og Entertainment A/S, er forretningsmæssigt involveret i fire hovedområder: Fodbold og stadionaktiviteter i PARKEN, Lalandia i Rødby og Billund, fitnesscentre og kontorejendomme. I år er slutresultatet efter skat et underskud på 34,4 kroner efter skat, hvilket blandt andet skyldes en 2014-2015-sæson med svigtende indtægter fra de europæiske turneringer.

Omsætningsmæssigt oplever koncernen i helhed en nedgang fra 1,12 mia. kroner (eksklusive transferindtægter) i 2014 til 1,09 mia. kroner i 2015.

Det er fitness- og Lalandia-delen af koncernen, der bidrager med langt den største del af indtægterne – samlet 78 pct. Driften af kontorejendomme bidrager ifølge årsrapporten med 4 pct. og fodbolddelen med stadionaktiviteter spæder de sidste 18 pct. til.

Koncernen har siden efterveerne af finanskrisen båret rundt på en relativt stor gæld, og den har koncernen de senere år høvlet jævnt af på. I år er gælden imidlertid steget igen, hvilket ifølge regnskabet hovedsageligt skyldes erhvervelsen af kontortårn D i Parken.

Selvom koncernen ikke leverede tilfredsstillende resultater i forhold til europæisk deltagelse og økonomien, blev det dog til en 2. plads i superligaen og en pokaltitel. Forventningerne til næste års økonomiske resultater er både en stigende omsætning og overskud, hvilket for fodbolddelens vedkommende er sandsynligt oven på de netop erhvervede guldmedaljer.

Nordpå, i FC Nordsjælland (FCN), øges omsætningen, men resultatet efter skat er som i FKC og BIF negativt. Omsætningsfremgangen skyldes ifølge årsrapporten høje transferindtægter, mens en lavere sportslig placering end tidligere år er forklaringen på lavere tv-indtægter. Det økonomiske resultat betragtes af ledelsen som mindre tilfredsstillende, mens de sportslige resultater vurderes som tilfredsstillende efter omstændighederne. Klubbens trup er ifølge ledelsesberetningen den yngste i superligaen, og klubben satser på at udvikle egne spillere.

Også underskud i det fynske
De fleste danske fodboldklubber var involveret i én eller flere former for sideaktiviteter før finanskrisen i 2008. Efter store underskud i de følgende år afhændede mange klubber deres aktiviteter, men i Odense har Odense Sport og Event A/S fastholdt konceptet med en bredere vifte af forretningsengagementer. Dette har været bekosteligt, og det har været nødvendigt med aktietilførsler for at styrke koncernen. Medregner man 2015-resultatet, har OB’s moderselskab tabt 135 mio. kroner i løbende priser siden 2009.

Isoleret er underskuddet i 2015 6,6 mio. kroner efter skat. Det er en forbedring i forhold til underskuddet i 2014, der endte på 29,4 mio. kroner. På positivsiden kan Odense Sport og Event A/S også notere sig, at omsætningen er steget pænt med lige knapt 11 pct. fra 189 mio. kroner i 2014 til 210 mio. kroner i 2015 (eksklusive transferindtægter).

Blandede resultater i det midtjyske
Årets rekordholder, hvad angår underskud, er FC Midtjylland (FCM) med et negativt resultat på 64,7 mio. kroner efter skat. Omsætningen er steget en anelse fra 98,5 mio. kroner i 2014 til 100,1 mio. kroner i 2015, men koncernen har samtidig øget personaleomkostningerne betydeligt og tilbagekøbt tidligere frasolgte transferrettigheder. Der er derfor en kraftig stigning i spillertruppens regnskabsførte værdi, samtidig med at gælden er steget.

På trods af guldmedaljerne i regnskabsperioden er FCM dog endnu er et stykke fra at skabe balance i sin drift.

Regnskabsperiodens positive eksempel finder vi i Silkeborg. Selv om det endte med en skuffende nedrykning, lykkedes det alligevel at komme ud i plus. Ud af en omsætning på 74,2 mio. kroner inklusive transfer endte overskuddet i Silkeborg IF på pæne 9,1 mio. kroner efter skat.

Det skal dog siges, at overskuddet kommer i stand som følge af indtægter fra salg af investeringsejendomme. Isoleret er resultat af drift og finansielle indtægter og udgifter i selskabet negativ med knapt 3,5 mio. kroner. Klubbens satsning på hurtig oprykning til ligaen er lykkedes, og forventningen til det økonomiske resultat for den kommende regnskabsperiode ligger i niveauet plus/minus 3 mio. kroner.

Moderate overskud i mange klubber
For resten af klubberne i ligaen gælder det, at deres driftsresultater lander på små overskud. Det gælder i SønderjyskE, hvor man i regnskabsperioden klarede sig fri af nedrykning og dermed indfriede den sportslige målsætning om at blive i den bedste fodboldrække.

Klubben kommer ud med et lille overskud på 160.000 kr., men står dog over for det problem, at selskabet har negativ egenkapital. Omsætningen i regnskabsåret ligger på knapt 44 mio. kroner, hvilket er på niveau med forrige år.

Overskuddet i regnskabsåret kommer i stand som følge af aktivering af et udskudt skatteaktiv. Resultatet af primær drift samt finansielle indtægter og udgifter er altså negativt. Den netop overståede sæson med sølvmedaljer vil dog ganske givet virke positivt ind i næste års regnskab.

Et tilsvarende lille plus finder vi i Randers FC, hvor resultatet efter skat endte i et lille plus på 116.000 kroner efter skat. Her bød regnskabssæsonen på sportslig succes og stor sponsoropbakning. Ifølge ledelsesberetningen lykkedes det at øge sponsorindtægterne betragteligt, og samlet lander omsætningen på 67 mio. kroner, hvilket er lidt lavere end forrige års omsætning på godt 71 mio. kroner.

I det nordjyske, hos Aalborg Boldspilklub (AaB) er omsætningen faldet markant – fra 127,5 kroner i 2014 til 78,8 mio. kroner i 2015. Faldet på 38 pct. skyldes hovedsageligt, at klubbens indtægter i 2014 var positivt påvirket af deltagelse i UEFA Champions League Play-off kampe og Europa League. Klubben forventer et positivt resultat for 2016 på 2-7 mio. kroner. Hvad angår resultatet i 2015 ender klubben på et lille overskud på lige over en halv mio. kroner efter skat.

Efter nogle svære år omkring finanskrisen i 2008 ser det altså bedre ud for AaB rent økonomisk. En succesfuld aktieudvidelse styrkede klubben i 2014. Her blev der sprøjtet 75,5 mio. friske kroner ind i selskabet. Men kapitaltilførslen var sammen med udvidelsen på lidt over 39 mio. kroner i 2011 også nødvendig for at dække de store huller i regnskaberne, klubben havde opbygget. Siden 2009 løber det samlede underskud op i 180 mio. kroner svarende til et gennemsnitligt underskud på 25 mio. kroner årligt.

I det vestjyske levede Esbjerg fB ifølge årsberetningen ikke op til de sportslige forventninger i forrige sæson, men kunne dog konstatere en fremgang i sponsorindtægterne samt i indtægter fra spillersalg i 2014/15. Det betyder, at klubben realiserer det man kan kalde et ’nul-resultat’ med balance mellem udgifter og indtægter. Et lille plus på 108.000 kroner efter skat ender resultatet på.

Omsætningen er faldet siden foregående regnskabsperiode, og det skyldes EfB’s deltagelse i UEFA Europa League, der påvirkede forrige års regnskab i positiv retning. Nettoomsætningen ligger således på lige knapt 71 mio. kroner i 2015 mod 84 mio. kroner i 2014. Egenkapitalen ligger på 36 mio. kroner, og klubben har de seneste tre regnskabsår haft sorte tal på bundlinjen.

Det laveste lønforbrug i ligaen
Et lille plus finder vi også hos Hobro IK med et resultat på 244.000 kroner, hvilket er ganske pænt for den lille klub. Desværre kunne det lave lønforbrug ved Mariager Fjord ikke fastholde klubben i den bedste række. Gennemsnittet i ligaen i 2014/15 var omkring 55 mio. kroner, og det ligger langt højere end de 13,1 mio. kroner, Hobro IK brugte på lønninger.

I 2014/15-sæson overpræsterede klubben altså i forhold til de andre klubber i ligaen og endte over langt mere lønforbrugende klubber i superligatabellen. Den fodboldøkonomiske ’naturlov’ om, at man på lang sigt får de sportslige placeringer, man betaler for, slog dog først igennem i den anden sæson i ligaen og sendte klubben ned i 1. division. Det er ikke umuligt, at klubben kan finde vej tilbage til den bedste række, men så skal lønbudgettet øges.

Hvor er dansk ligaøkonomi på vej hen?
Ovenstående gennemgang af den historiske og aktuelle udvikling i dansk superligafodbolds økonomiske udvikling viser, at klubberne under ét er nogenlunde tilbage på niveauet før årene med højkonjunktur og efterfølgende finanskrise. Hvad vil udviklingen så bringe? Det er svært at sige om udviklingen vil byde på yderligere nedgang. Dansk fodbold er et underholdningsprodukt af god kvalitet, og den nuværende fase er stadig karakteriseret af omstilling siden finanskrisen.

Omvendt er der nu også gået så mange år siden krisen, at man burde forvente en positiv økonomisk vækst. Klubberne har gennem de senere år fået tilført store beløb i aktie- og kapitaludvidelser, og set i det lys kan man sige, at det er på tide, at de begynder at vise, at de kan skabe en større grad af balance på driften samt øge indtægterne.

Det er dog positivt, at en pæn del af klubberne i superligaen er i stand til at levere plus på kontoen. Men der er ikke noget markant skred i gang. I år gælder det, at halvdelen af klubberne har mindre overskud, og det er det samme antal som i forrige regnskabsperiode – og forrige igen.

Samtidig er det kendetegnende, at en del af klubberne løbende har behov for at få tilført kapital for at overleve. Der med andre ord ikke meget, der er ændret i dansk fodbold. Og det er derfor nærliggende at forvente, at sådan bliver det ved med at være.