Løbestier understøtter bredere kropskultur

Løbestier med tilhørende støttefunktioner i form af træningspladser og digitale løbelys vinder frem i disse år.

Løbestierne afspejler en kropskulturel udvikling med fokus på øget tilgængelighed og multifunktionalitet, hvor idrætsfaciliteten både skal kunne understøtte individuelle og sociale træningstilgange, og samtidig tilbyde fleksibilitet, foranderlighed og uformelle træningsformer.

Men hvordan udfolder livet sig på og omkring løbestierne i praksis? Det er et af de spørgsmål, som Idan har undersøgt i en evaluering af tre løbestier for Lokale og Anlægsfonden, nærmere bestemt Søndermarken på Frederiksberg, Pulsparken i Ry og Interaktiv motionssti i Herlev. De tre løbestier har alle fået støtte fra fonden og er påforskellig vis udtryk for at nyskabelser i det danske idrætslandskab.

Fælles for alle tre projekter er, at de har som ambition at inspirere endnu flere borgere til et fysisk aktivt hverdagsliv.

For relativt få midler vil man skabe rammer for de mange mennesker, der i dag ønsker at dyrke kroppen aktivt. Analyserne tyder dog på, at stierne og især deres aktivitetspladser kun i begrænset omfang aktiverer inaktive brugere, mens de med noget vekslende succes har givet nye muligheder for eksisterende idrætsaktive udøvere.

Åbent for alle eller ’survival of the fittest’?
I praksis lykkes ønsket om at skabe større rummelighed især i Søndermarken, der samler mange forskellige brugergrupper på selve løbestien og de tilknyttede aktivitetspladser. Løbestien har endvidere et temposættende løbelys (se fotoet), der dog kun benyttes i mindre grad. 

Aktivitetspladserne i Pulsparken og Herlev har en mere snæver brugerskare. De fremstår som deciderede legepladser, og da det derfor udelukkende er børn, som benytter pladserne, forstærker det offentlighedens forestillinger om, hvem pladserne er til for, og hvilke aktiviteter der kan/skal foregå.

Selvom både børn og voksne benytter aktivitetspladerne i Søndermarken, ser man også her forskellige dynamikker opstå mellem forskellige brugergrupper. F.eks. kan det være med til at skræmme enkeltbrugere væk, når pladserne indtages af større fællesskaber som et hold anført af en privat fitnessinstruktør.

Samtidig kommer de mest aktive brugergrupper til at spille en markant rolle i at definere, hvilke former for bevægelseskulturer der i praksis kan udspille sig i det aktuelle rum, netop fordi pladsernes udformning ikke på forhånd lægger op til bestemte bevægelsesformer.

Paradoksalt nok kan sådan en dynamik føre til ’survival of the fittest’, hvor offentligt tilgængelige aktivitetspladser bliver for de mest dominerende brugergrupper. Effekten kan endda opstå selv om de dominerende brugergrupper (eksempelvis fitnessinstruktører, børn, der leger, eller en gruppe af unge mænd med store muskler) ikke har til hensigt at skræmme andre væk.

Multifunktionaliteten skal ses i en helhed
Ser man på løbestierne og aktivitetspladserne i sin helhed, rummer de dog flere forskellige brugergrupper med forskellige formål bag deres aktive udfoldelser. I undersøgelsen indgår optællinger på stierne fra kl. 7 til 22 på alle hverdage i efteråret 2015, der viser, at trafikken på stierne varierer meget i forhold til antallet af brugere og karakteren af aktiviteter.

I Søndermarken er det eksempelvis ikke tilladt at cykle, og her finder man mange løbere og fodgængere, især voksne (se figur 1). Ved Pulsparken i Ry fungerer stien primært som cykelsti for områdets børn (se figur 2), og trafikken topper i morgen- og eftermiddagstimerne svarende til trafik til og fra skole.

I Herlev dominerer cyklisterne også, men her ser man lidt flere voksne end børn (figur 3) med morgen- og eftermiddagstimer som de travleste perioder. På alle tre stier finder man også en del fodgængere og hundeluftere.

Figur 1: Mange løbere passerede stien i Søndermarken i uge 40

Figur 2: Stizonen i Pulsparken fungerer primært som cykelsti, mens der er længere mellem løbere

Figur 3: Mange cyklister runder motionsruten i Herlev

Figurerne viser samlet registreret trafik ved motionsruterne mandag til fredag i uge 40 2015. Antal personer forrdelt på køn og aldersgrupper. 

Brugerne af stierne i Søndermarken supplerer i nogle tilfælde træningen med ophold ved aktivitetspladserne (se beskrivelse af aktivitetspladserne i faktaboks 1). Samtidig ser man forældre med børn, som udelukkende benytter aktivitetspladsen Oasen som legeplads, mens eksempelvis unge mænd kommer for udelukkende at træne ved aktivitetspladsen Vildnisset.

Legezonen i Pulsparken ligger uden for Ry Hallerne og bliver primært brugt af børn i forbindelse med ophold i Ry Hallerne i de sene eftermiddagstimer. Pulszonen, som ligger i et nyt boligområde i Kildebjerg Ry, benyttes af børn, der kommer for at skate og løbe på løbehjul. Stierne har ikke en sammenhængende funktion som i Søndermarken.

I Herlev var de to aktivitetspladser Hoppebasen og Klatrebasen tilknyttet et omfattende digitalt lag, som skulle få baserne til at spille sammen med stiforløbet i en helhed. Uden det digitale lag, som blev ødelagt af hærværk af flere omgange, fremstår baserne og stien meget fragmentariske og begrænsede i deres funktioner og brug.

Overordnet set kan man opfatte Søndermarken som en sammenhængende aktivitetspark med mange forskellige brugergrupper med forskellige aktivitetsmønstre, mens stierne og de tilhørende aktivitetspladser i Pulsparken og Herlev fremstår mere fragmentariske og begrænsede i deres brug.

Overvejende lokal tilfredshed
Brugerne af de tre løbestier har overvejende positive vurderinger, når de bliver spurgt til en række tilfredshedspunkter med løbestierne og de tilhørende aktivitetspladser. Stierne opnår alle steder gode karakterer i forhold til stiens underlag, udformning og forløb, området omkring stierne, muligheden for at færdes uden gene fra andre brugere samt stiernes anvendelighed under ustabile vejrforhold (meget regn/sne).

Selvom brugen af aktivitetspladserne som nævnt er relativt begrænset i Pulsparken og Herlev, udtrykker borgerne i lokalområdet alligevel overvejende tilfredshed med etableringen af pladserne. Den mere begrænsede brug i Pulsparken skal desuden ses i lyset af, at oplandet omkring parken er meget mindre (7.000 borgere er bosat i Ry) end i Herlev (30.000 borgere) og Søndermarken (100.000 borgere er bosat i Frederiksberg Kommune alene).

I Herlev finder man dog enkelte negative røster. Blandt andet fra den lokale løbeklub, som godt kunne have tænkt sig noget udstyr, som var mere anvendeligt for løbere. Desuden udtrykte en ældre kvinde utilfredshed med fjernelsen af en almindelig bænk, som nu er erstattet af Hoppebasen. Bænken havde før en tiltrængt hvilefunktion for ældre hundeluftere.

Samlet opridser evalueringen nogle mere generelle perspektiver, hvoraf tre centrale nævnes her:

1. Forvent langsigtede modningsprocesser – særligt blandt idrætsuvante
En evaluering af udendørs offentlige bevægelsesrum bør ikke udelukkende have fokus på kvantitative mål for benyttelse. Man kan forvente flere års ’modningsprocesser’, før befolkningen vænner sig til at udfolde sig fysisk i det offentlige rum. Den første udendørs træningspavillon støttet af LOA blev sat op på Tangkrogen ved Aarhus i 2002. Først et årti senere blev tendensen med udendørs fitnesstræning for alvor udbredt.

Ikke-idrætsvante befolkningsgrupper vil formentlig opleve de største blufærdighedsmæssige barrierer. Derfor kan man ikke forvente, at etablering af sådanne offentligt tilgængelige pladser på kort sigt motiverer nye målgrupper til at motionere.

2. Udnyt aktivitetsfællesskaber til at nå en bredere brugerskare
Evalueringen peger bl.a. på, at aktivitetsfællesskaber kan være med til at skabe visuelle billeder på alsidig brug af pladserne for forskellige målgrupper. Hidtil ser man primært private fitnessinstruktører indtage pladserne, mens også foreninger eller offentligt støttede instruktører kan bidrage til at skabe ejerskab og øge brugen blandt en bredere brugerskare.

Endvidere illustrerer eksemplet med den manglende bænk fra Herlev samt borgernes opfattelse af pladserne som deciderede legepladser, at funktionalitet og velkendt udstyr bør tænkes ind samtidig med udvikling af aktivitetspladser med fokus på nye, kreative udfoldelsesmuligheder.

3. Inddrag brugere i ’opdatering af software’ knyttet til digitale støttefunktioner
Alle tre løbestier har tilknyttet digitale støttefunktioner som beskrevet i den nederste faktaboks i højrespalten. I praksis har det digitale lag rundet mange tekniske, lavpraktiske udfordringer. Eksempelvis har hundetis trængt ind og forstyrret LED-lysene i Søndermarken, sneskrabere har ødelagt løbelyset i Pulsparken, mens hærværk er den primære udfordring for teknikken i Herlev.

Evalueringen viser, at de digitale løsninger – i det omfang de virker – har en kortsigtet nyhedsværdi uden en egentlig permanent funktion for brugerne. Stationære digitale løsninger uden mulighed for udvikling/opdatering af funktioner vil få et forældet udtryk i det øjeblik, de bliver installeret. Derfor bør sådanne effekter ikke have en central betydning for den samlede oplevelse af pladsens muligheder.

Hvis man ønsker at koble teknologi til træningspladserne, kan der være grund til at fokusere på løsninger, der kan udvikles og opdateres løbende. Ved at inddrage brugerne i at ’opdatere software’, eksempelvis gennem uploads af egne træningsvideoer eller mulighed for dialog mellem brugerne, skabes potentiale for at gøre de teknologiske løsninger mere vedkommende og dialogbaserede til gavn for en bredere brugerskare.