Håndboldfitness: Fleksibel håndbold giver kulturforandringer
Idrættens Innovatører
En række udviklingsprojekter i specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) har de seneste fem år resulteret i nye, mere fleksible og motionsvenlige varianter af klassiske idrætsgrene. Med eksempelvis 'Kidsvolley' i volleyball, 'Find vej i Danmark' i orienteringsløb, 'Fodboldfitness' i fodbold og 'Gymfit' i gymnastik er konkrete koncepter implementeret i idrætsforeninger over hele landet.
Også Dansk Håndbold Forbund (DHF) har tænkt meget anderledes end syv mod syv på 20 gange 40 meter med motionskonceptet 'Håndboldfitness', der primært henvender sig til voksne. Håndboldfitness er nu en af satsningerne i DIF og DGI's fælles vision 'Bevæg dig for livet' og skal bl.a. skaffe flere voksne medlemmer til håndboldklubberne via fleksibel træning.
"Da Håndboldfitness er et træningsprodukt, er det meget fleksibelt. Så kommer du, hvis du har lyst og tid, og du kan deltage i det af det, du har lyst til. Med Håndboldfitness har vi forsøgt at knække koden, så det er muligt at gå til en holdidræt, men på nogle meget fleksible præmisser, som man også møder i et fitnesscenter. Indholdsmæssigt er der så stor spændvidde i træningen, så mange vil kunne deltage uanset færdighedsniveau," fortæller projektleder i DHF Lars Brønserud.
Fleksibiliteten gør sig på flere måder gældende for foreningen, der udbyder Håndboldfitness. De kan sammensætte øvelser fleksibelt, bruge flere trænere på forskellige måder, og de kan indføre særlige Håndboldfitness-kontingenter. Nogle kører det dog uden et fast kontingent, og det udfordrer ifølge Lars Brønserud DHF i forhold til at kunne måle medlemseffekten af indsatsen.
Kulturforandringer en nødvendighed
Håndboldfitness består bl.a. af et omfattende materiale med inspiration og øvelser inden for de tre elementer løb, styrketræning og håndbold. Fællesnævneren for øvelserne er, at der er en legende tilgang, og håndboldøvelserne udføres med en blød bold, som alle kan gribe og kaste. I modsætning til traditionel håndbold er kropskontakt også reduceret til et minimum. Det er en stor omvæltning for nogle i en traditionsbåren idrætsgren som håndbold, forklarer Lars Brønserud:
"Håndboldfitness er indtil videre et yderpunkt som modsætning til det traditionelle, hardcore håndboldprodukt. Du kan bl.a. træne på tværs af køn og forudsætninger. Den tilgang har været et kulturforandringselement, som nogle har været med på at tage til sig. I andre klubber er der internt i klubben foregået en armlægning mellem de meget konservative og andre, der gerne ville have noget nyt ind. I nogle klubber kan Håndboldfitness slet ikke lade sig gøre, fordi der er en stærk konservatisme eller andre barrierer som mangel på haltræningstid."
Lars Brønserud vurderer, at Håndboldfitness har været med til at skubbe til den traditionelle opfattelse af håndbold i mange af de 130 klubber, der har prøvet konceptet, men han gør samtidig opmærksom på, at integrationen af nye koncepter ikke altid er nemt i foreningsverdenen, da det ikke må ske på bekostning af det oprindelige produkt:
"Man skal passe på, det ikke kammer over. Som jeg ser det, balancerer det i øjeblikket i flere idrætsgrene. Det er vigtigt for ikke at skabe en masse modstand på forhånd i foreningerne, at det ikke er et spørgsmål om A eller B, men både og. Men man skal som forening anno 2016 have flere ting på hylderne i hele den her motionsbølge. Det handler om at have et lidt bredere perspektiv på sin idrætsgren end bare at vinde på søndag, som meget i håndboldverdenen ellers er bundet op på."
Mere info
Artiklen om Håndboldfitness er en del af Idan Forum-projektet ’Idrættens Innovatører’, der identificerer, analyserer og formidler historier om aktører, som nytænker idrætten. Læs mere om projektet.
Læs mere om Håndboldfitness.