Folkeoplysningsloven vil stramme tilsyn med foreninger

Det skal sikres, at foreninger, som modarbejder eller underminerer demokratiet og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark, ikke kan modtage støtte over folkeoplysningen.

Derfor har regeringen og S, DF, LA, SF og K nu indgået to delaftaler, som betyder, at tilskudskravene til foreninger, som får stillet lokaler til rådighed eller modtager kommunal støtte, bliver strammet op. Samtidig skærpes kommunernes pligt til føre tilsyn med de foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven.

”Med ændringer i folkeoplysningsloven sikrer vi os, at kommunen i fremtiden ikke kan komme i en situation, hvor de bliver tvunget til at udbetale folkeoplysningsmidler eller låne og leje lokaler ud til foreninger, der arbejder aktivt for at afskaffe vores demokrati,” siger kultur- og kirkeminister Bertel Haarder i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Ud fra en risikobaseret tilgang baseret på stikprøver skal kommunerne hvert år vurdere risikoen for, at foreningerne overtræder lovens bestemmelser. Lovændringen betyder desuden, at kommunerne skal offentliggøre lister over de foreninger, som bliver tildelt støtte eller får afslag.

Ud over ændringerne i folkeoplysningsloven kommer der også en opstramning af kommunalfuldmagtsreglerne, som betyder, at kommunerne ikke længere kan give tilskud, udleje eller udlåne lokaler til foreninger, som modarbejder og underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Der er dog ikke tale om forbud mod specifikke foreninger:

”De borgere, som måtte have lyst til at forene eller ytre sig om kontroversielle spørgsmål og gå imod ligestilling, demokrati og menneskerettigheder, skal fortsat have mulighed for det. Regeringen vil bare ikke være med til at finansiere det,” siger Bertel Haarder.

De to konkrete delaftaler skal indgå i en samlet pakke, som forventes klar til efteråret. Senest to år, efter de nye regler er trådt i kraft, bliver de evalueret.