Velkommen til Perspektivforum

Foto: Idrættens Analyseinstitut

Foto: Idrættens Analyseinstitut

30.03.2016

Af redaktionen
Videncenter for Folkeoplysning og Idrættens Analyseinstitut afholder Perspektivforum i Vejen Idrætscenter den 23. maj.

Idrættens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysnings interessenter inviteres den 23. maj til et uformelt Perspektivforum med mulighed for at kommentere på og stille forslag til institutionernes udvikling.

Perspektivforum finder sted mandag den 23. maj kl. 19.30 i Vejen Idrætscenter i forbindelse med dobbeltkonferencen ’Folkeoplysning i forandring II/Idrættens største udfordringer V’. Der er gratis adgang til selve Perspektivforum (tilmelding er unødvendig), mens den øvrige del af konferencen kræver forhåndstilmelding.

Perspektivforum vil bestå af en fælles del, hvor Idan/Vifo redegør for organisationernes aktuelle tilstand og overordnede strategiske prioriteringer for de kommende år. Derefter deles mødet i en del for henholdsvis interessenter i Vifo og interessenter i Idan. Her bliver der mulighed for at kommentere på institutionernes arbejde og komme med forslag til fremtidige analyser og indsatser.

Idan/Vifo vil være repræsenteret ved:

  • Chefanalytiker Henriette Bjerrum, Vifo
  • Direktør Henrik H. Brandt, Idan/Vifo
  • Redaktør Søren Bang, Idan/Vifo
  • Analyse- og forskningsleder Rasmus K. Storm, Idan
  • Analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard, Idan/Vifo

Efter mødet er Idan/Vifo vært for natmad i Vejen Idrætscenter. Der vil være shuttlebusser til konferencehotellerne i Vejen for deltagere i konferencen.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.