Støtter vi idrætten på den optimale måde?

Værner vi om noget meget værdifuldt, eller forhindrer vi i virkeligheden en dynamisk udvikling af idrætssektoren med den måde, som vi i Danmark yder offentlig støtte til idrætten på gennem lottomidler til de centrale organisationer og kommunale midler til foreningslivet og idrætsfaciliteter?

En rød tråd i programmet for konferencen ’Idrættens største udfordringer V’ i Vejen Idrætscenter den 24.-25. maj 2016 bliver direkte eller indirekte dette følsomme spørgsmål. Der sker så meget i idrætssektoren, at støttesystemerne kan have vanskeligt ved at følge med. Til tider bliver den offentlige støttestruktur måske endda en forhindring for nye måder at gøre tingene på i en verden i hastig forandring?

Eksempelvis præsenterer programmet en lang række virksomheder fra Idans projekt om Idrættens Innovatører. Små virksomheder, der ved hjælp af konkrete produkter, sociale medier eller nye teknologier efterhånden kan tilbyde en hel palet af ydelser direkte til forbrugerne eller foreningerne. Ofte er der tale om ydelser, som traditionelt har været de centrale idrætsorganisationer og forbunds domæne.

Nye aktører på banen
Samtidig ser man i stigende grad kommunale forvaltninger eller de enkelte faciliteter tage en mere proaktiv rolle i selv at facilitere, markedsføre eller organisere idrætstilbud til særlige målgrupper eller på mere fleksible vilkår som supplement til foreningernes tilbud.

Ny viden og inspiration om relationerne mellem kommunerne og faciliteterne er derfor endnu engang et uundgåeligt tema på en Idan-konference, ligesom vi går tæt på aftenskolerne, der måske er en slumrende kæmpe i forhold til bevægelsesfag og motion for mange målgrupper.

Kommercielle fitnesskæder som Fitness World buldrer frem og udfordrer såvel de etablerede aktører som det etablerede støttesystem. Dette tema vil blive behandlet indgående på konferencen i Vejen, hvor vi går tæt på danskernes fitnessvaner, og hvor Fitness World for første gang deltager med oplæg ved administrerende direktør Steen Albrechtslund.

Andre spændende udviklingstræk i sektoren er et eventmarked i totalt opbrud. Nye, store internationale spillere og nye typer af events er på vej ind på markedet i skarp konkurrence med de traditionelle aktører.

I samme boldgade kigger konferencen på de måske skiftende relationer mellem kommunerne og de professionelle sportsklubber. Er kommunerne på vej mod en mere kritisk indstilling til kravene fra de store ligaer i forhold til stadionanlæg og arenaer? Findes der modeller, som kan skabe en bedre udnyttelse af tilskuerpladser og faciliteter?

Ligeledes går konferencen tæt på handicapidrætten. Er den bedst hjulpet af dedikerede organisationer, eller bør der i større grad satses på inklusion gennem almindelige foreninger? En diskussion, der har været ganske hed gennem de seneste måneder.

Hvad med demokratiet?
Professionaliseringen i idrætssektoren er ganske voldsom – ikke bare hos de kommercielle aktører, men i den grad også i idrætsorganisationer og forbund. Derfor sætter konferencen spotlight på de interne debatter og støttesystemer og demokratiske strukturer, der for tiden udspiller sig hos centrale aktører som DIF og DGI.

Hvordan sikrer man eksempelvis et sundt demokrati i en idrætsorganisation som DGI, hvor der snart er flere ansatte end frivillige? Hvordan vil DIF sikre, at specialforbundene både kan fastholde deres selvstændighed og samtidig bidrage til DIF’s samlede forpligtelse i forhold til visionen ’Bevæg dig for Livet’, som handler om langt mere end specialforbundenes traditionelle kerneområder og prioriteringer?

Inspiration udefra
Som krydderi til den danske debat har Idan inviteret et par spændende internationale oplægsholdere som London Sport og Sport Wales.

Karakteristisk for den centrale britiske støttemodel er netop, at den i disse år gør op med princippet om udelukkende at støtte idrætten centralt gennem specialforbund og foreninger. I stigende grad bliver der også investeret i nye udbydere af idræt, såvel kommercielle, non-profit-aktører som offentlige aktører, hvis de i øvrigt ud fra objektive kriterier er i stand til at udmønte de idrætspolitiske målsætninger.

Også tendenserne i det britiske skolesystem vil udfordre og måske provokere dansk tradition. Virksomheder som Premier Education Group, der er repræsenteret på konferencen i Vejen, overtager i stigende grad undervisningen i idræt og musiske fag i britiske skoler. Premier Sport leverer alene 25.000 idrætslektioner om måneden i britiske skoler.

I et internationalt perspektiv kigger konferenceprogrammet på den skandaleramte internationale idrætsverden gennem danske briller. Hvad kan danske specialforbund gøre? Kan de overhovedet gøre noget? Eller er de reelt medskyldige i de skandaler, der for tiden trækker overskrifter i den internationale idrætsverden og faktisk truer med at sætte etablerede idrætsorganisationer helt uden for det gode politiske selskab?

Lidt nærmere på hjemlige kyster kigger konferencen på Grønland, der har givet sin idrætssektor et grundlæggende eftersyn og nu gør klar til et historisk løft af idrætssektoren, som også kan være til inspiration for Danmark.