Konference sætter spot på fremtidens idrætsmiljøer og livsstilsidræt

Sasha Kohlmann/Flickr

Foto: Sascha Kohlmann/Flickr

15.03.2016

Af Anna Rex Wittig
’Sport Futura’ inviterer til konference i Malmø den 6.-7. april 2016 og byder på oplæg om nyeste tiltag og tendenser inden for livsstilsidrætter.

Brugen af byrummet til bevægelse og nye livsstilsidrætter er på programmet, når den nordiske konference ’Sport Futura’ slår dørene op i Malmø den 6.-7. april 2016. Med bidrag fra en række forskere, ildsjæle og andre aktører fra idrætsverdenen vil emner som fremtidens idrætsarenaer, urbane miljøer og konkrete cases om eksempelvis streetbasket og longboarding blive debatteret.

Konferencen byder på oplæg og indslag fra hele Europa. Deriblandt et nyt festivalkoncept ’NASS’ fra England, som kombinerer skateboardlegenden Tony Hawk med artister som Public Enemy og Rebel Sound.

Det svenske landskabsarkitektfirma ’URBIO’ giver indsigt i et projekt om digitale og fysiske legemiljøer, og talere fra det svenske ’Riksidrottsförbundet’ vil diskutere, hvordan fremtidens idræt og mødesteder kommer til at se ud set med den foreningsorganiserede idræts øjne.

Blandt oplægsholderne finder man repræsentanter for danske institutioner. Jens Alm fra Idrættens Analyseinstitut vil tale om samspillet mellem fremtidige idrætsarenaer, eliteidrættens krav og breddeidræt, mens Martin Hedal vil fortælle om Ringsted som idrætsdestination. Simon Prahm fra organisationen GAME vil give bud på, hvordan gadeidræt kan skabe social forandring.

Oplæggende suppleres med en række andre indslag, herunder fremvisning af nye livsstilsidrætter og interviews med de medvirkende aktører.

Konferencen finder sted i Halmsted Arena i Malmø, og det koster 1.495 kroner eksklusive moms at deltage.

Læs mere

 
 
Læs mere om konferencen her

Se programmet for konferencen
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.