Væksten i antallet af motions- og fitnesscentre fortsætter

(OBS: Se nyere artikel med 2018-tal her)

Væksten i fitnessbranchen stiger fortsat, viser Idans seneste opgørelse af antallet af kommercielle motions- og fitnesscentre i Danmark.

I alt var der 663 kommercielle motions- og fitnesscentre i februar 2016, hvilket er en stigning på 31 centre sammenlignet med maj 2015. Her registrerede Idan i forbindelse med udarbejdelsen af en undersøgelse af motionsdoping 632 motions- og fitnesscentre.

Centrene i opgørelsen er alle omfattet af den såkaldte lovpligtige mærkningsordning, som i grove træk dækker alle centre, der udbyder fitnessaktiviteter uden for idrætsorganisationerne. Næsten alle centrene er kommercielle (læs mere om opgørelsen i boksen til højre).

Udviklingen siden maj 2015 svarer til en stigning på cirka 5 pct. i antallet af centre. Sammenligner man med en tilsvarende opgørelse i 2010, hvor Idan blot registrerede 459 centre, er stigningen på ikke mindre end 44 pct.

LOOP Fitness er ny på andenpladsen
Målt på antallet af centre er landets største fitnesskæde fortsat Fitness World, der med sine 155 centre ligger langt foran de øvrige kæder og fortsætter med at åbne nye centre.

En ny kæde rykker ind på pladsen som Danmarks næststørste kæde målt på antallet af centre. LOOP Fitness har med sine 53 centre flere centre end fitness dk, der formentlig fortsat er landets næststørste kæde målt på antal medlemmer.

Fitness dk har 45 centre, typisk i større danske byer med særligt fokus på København og Aarhus, mens LOOP-centrene typisk ligger i mindre og mellemstore byer.

Holbæk er en fitnesskommune
Ikke overraskende har Københavns Kommune med sine 73 centre flest kommercielle motions- og fitnesscentre efterfulgt af de øvrige store storbykommuner – Aarhus (43), Aalborg (27) og Odense (26).

Målt i forhold til befolkningstallet har andre kommuner flest centre (se tabel 1).

Her har Holbæk den tætteste dækning af centre i forhold til befolkningen efterfulgt af Ringsted og Billund, mens de større byer placerer sig i den øvre del af midterfeltet blandt alle kommunerne med mellem 7.673 (Odense) og 8.102 (København) borgere om hvert center.

Tallene siger ikke noget om størrelsen på centrene, eller hvor mange medlemmer centrene har i de enkelte kommuner. Det er f.eks. sandsynligt, at der er flere store centre i de store byer sammenlignet med mindre og mellemstore byer. Foreningsbaserede centre indgår heller ikke i opgørelsen.

Tabel 1: Færrest antal borgere pr. center. Top 5. 

Kommuner med flest centre i forhold til befolkningen. Tallene tager ikke højde for centrenes størrelse målt på medlemmer, eller hvorvidt borgerne benytter centre i andre kommuner. 

Tabel 2: Flest antal borgere pr. center. Bund 5. 

Kommuner med færrest centre i forhold til befolkningen. Tallene tager ikke højde for centrenes størrelse målt på medlemmer, eller hvorvidt borgerne benytter centre i andre kommuner. Medregnet er ikke de seks kommuner, som ingen centre har (Samsø, Rebild, Læsø, Lejre, Langeland, Fanø).

Forholder man i stedet antallet af centre til kommunernes størrelse, har især tætbefolkede kommuner i og omkring København den bedste dækning (se tabel 3). I Frederiksberg og Københavns Kommuner er der cirka ét center pr. kvadratkilometer.

I den modsatte ende af skalaen med færrest centre pr. kvadratkilometer ligger landkommuner som Lemvig, Nordfyn og Guldborgsund Kommuner, der har ét center pr. henholdsvis 509, 452 og 300 kvadratkilometer. Holbæk havde målt på centre i forhold til befolkning flest centre, men lægger sig målt på areal i den øverste del af midterfeltet med et center pr. 32 kvadratkilometer.

Tabel 3: Antal kvadratkilometer pr. center. Top 5

Kommuner med flest centre i forhold til antal km2. Tallene tager ikke højde for størrelsen på centrene. 

Tabel 4: Antal kvadratkilometer pr. center. Bund 5

Centre i forhold til antal km2. Tallene tager ikke højde for størrelsen på centrene. Medregnet er ikke de seks kommuner, som ingen centre har (Samsø, Rebild, Læsø, Lejre, Langeland, Fanø).

Flere medlemmer
Selvom opgørelsen af centre ikke i sig selv siger noget om antallet af medlemmer, giver andre data en indikation af en branche, som medlemsmæssigt fortsat er i vækst.

I forbindelse med evalueringen af indsatsen mod motionsdoping i Danmark estimerede Idan i foråret 2015, at der var et sted mellem 810.000 og 950.000 medlemmer i de kommercielle motions- og fitnesscentre. Det er en betydelig stigning siden Idans seneste lignende estimat fra 2009, hvor tallet blev vurderet til cirka 550.000 medlemmer i centrene.

Mange kommercielle motions- og fitnesscentre holder deres medlemstal tæt til kroppen. At give et tal for antal medlemmer i landets kommercielle centre er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Estimatet er beregnet på baggrund af offentliggjorte tal fra de to børsnoterede kæder, Fitness World og fitness dk, samt centrenes egne angivelser af medlemstal i forbindelse med evalueringen af indsatsen mod motionsdoping.