Lokale idrætskulturer påvirker børns idrætsaktiviteter mere end voksnes

Opdateret den 9. februar 2016.

Uanset om man dykker ned i tal fra udprægede landkommuner eller fra forstadskommuner med høj befolkningstæthed, er hitlisten over voksne danskere foretrukne idrætsaktiviteter stort set den samme: Løb, styrketræning og vandreture er klart i top blandt de voksne, viser en sammenstilling af resultater fra kommunale idrætsvaneundersøgelser, som Idan har gennemført i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner i 2015 (se tabel 1).

Til gengæld viser børnenes valg af aktiviteter markante forskelle blandt skolebørn på 4.-10. klassetrin i de fire undersøgte kommuner. Fodbold og svømning er dog populært blandt børnene overalt (se tabel 2).

Blandt forskellighederne mellem kommunerne er ikke mindst håndbold, som er meget udbredt blandt børn i landkommunerne Halsnæs (16 pct.) og Varde (17 pct.), men som kun bliver dyrket af 8 pct. af børnene i forstadskommunerne Gladsaxe og Ballerup. Mens gymnastik er den næstmest dyrkede idræt med en tilslutning blandt en fjerdedel af børnene i Varde, ligger gymnastik i Ballerup og Gladsaxe helt nede på henholdsvis en niende- og sjetteplads med 8 og 11 pct. aktive. I stedet er forholdsmæssigt mange børn i de to forstadskommuner aktive med dans eller styrketræning.  

”De lokale forskelle blandt børn kan skyldes, at børn er meget afhængige af foreningsaktiviteter, hvilket betyder, at de lokale idrætsforeningers tilbud har stor betydning for, hvad børnene går til. Én succesfuld volleyforening kan give sig udslag i mange unge volleyspillere, som man ser det i Varde Kommune, selvom volleyball på landsplan er en relativt lille idrætsgren. Stærke foreninger er således med til at skabe lokale forskelle,” siger Maja Pilgaard, analyse- og forskningsansvarlig hos Idan.

Tabel 1: Voksne vælger samme idrætsaktiviteter på tværs af kommuner

De fem største idrætsaktiviteter blandt voksne (16 år +) i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner. Respondenterne har haft mulighed for at sætte kryds ved flere aktiviteter.

Tabel 2: Større variation i børns valg af idrætsaktiviteter

De fem største idrætsaktiviteter blandt børn i 4.-10. klasse i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner. Børnene har haft mulighed for at sætte kryds ved flere aktiviteter.

Foreningerne står stærkt hos børnene 
Fælles for alle børnene på tværs af kommuner og aktivitetsmønstre er, at foreningerne fortsat er det sted, hvor langt hovedparten dyrker idræt.

Foreningstilslutningen er størst i Varde Kommune, hvilket stemmer overens med, at foreningsidrætten traditionelt står stærkere i mindre tæt befolkede områder end i og omkring store byer. Men i alle fire kommuner er børns foreningsdeltagelse høj (figur 1). 

Figur 1: På tværs af kommuner varierer børns organiseringen af idrætsaktiviteter i mindre grad

Andelen af børn (4.-10. klasse) i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner, der er idrætsaktive i organiseringsformerne forening/klub og privat/kommercielt center.

Blandt voksne finder man trods tilslutningen til et ganske ensartet aktivitetsmønster på tværs af kommunerne større variationer i udbredelsen af de forskellige organiseringsformer (se figur 2). Idrætsorganisering ’på egen hånd’ er mest udbredt blandt voksne alle steder, men foreningsidrætten står langt stærkere i Varde Kommune end især i Gladsaxe og Ballerup. I de to forstæder er andelen af voksne, der benytter sig af kommercielle aktiviteter, til gengæld betydeligt højere.

”Generelt ser det ud til, at kommerciel idræt og foreningsidræt opererer på et marked, hvor den lokale tilgængelighed af organiseringsformer påvirker valget af organiseringsform blandt voksne. De tætbefolkede områder giver et bedre grundlag for, at kommercielle aktører kan få fodfæste på markedet, mens det ikke gælder i samme grad i mindre tæt befolkede områder, hvor foreninger til gengæld spiller en større rolle i organiseringen af voksnes aktiviteter,” siger Maja Pilgaard.

"Et forsigtigt bud på forskellene kan handle om foreningernes adgang til faciliteter. I Varde Kommune har man relativt få indbyggere pr. facilitet, hvorfor der er bedre plads til, at foreningerne også tilbyder aktiviteter for voksne, end det er tilfældet i Gladsaxe Kommune.

Figur 2: Organiseringen af voksnes idrætsaktiviteter varierer i større grad på tværs af kommuner

Andelen af voksne (16 år+) i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner, der er idrætsaktive i organiseringsformerne selvorganiseret, forening/klub og privat/kommercielt center.

Spiller kommunens idrætspolitik en rolle?
Selvom undersøgelserne i kommunerne viser, at lokale idrætskulturer kan spille ind på f.eks. børns valg af idrætsaktiviteter og voksnes valg af organiseringsform, er det sværere at påvise, om der er en sammenhæng mellem borgernes idrætsmønstre og kommunernes idrætspolitik, som den kommer til udtryk i form af lokale tilskudsordninger, støtteniveauer og facilitetsdækning.

”Ofte vil den mest betydende faktor for borgernes idrætsdeltagelse i en kommune være borgernes uddannelsesbaggrund. Lange uddannelser fører ofte til højere idrætsdeltagelse uafhængigt af andre faktorer. Men kommunale forhold og politikker kan formentlig spille en rolle for, hvordan borgerne organiserer deres sport eller motion, og hvilke aktiviteter de dyrker. Men mere systematisk viden fra et bredere udsnit af kommuner er nødvendigt for at pege på betydningen af sådanne faktorer over for kommunernes ’dna’ i form af urbaniseringsgrad og borgersammensætning,” siger Maja Pilgaard.

Idan har tidligere gennemført landsdækkende undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner og er netop i gang med dataindsamlingen af ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’, men kommuneundersøgelserne har gjort det muligt at få tilpas mange respondenter fra de enkelte kommuner, at det er muligt at se på idrætsvanerne på tværs af kommunerne med større statistisk sikkerhed. Flere kommuneundersøgelser, blandt andet fra Frederikssund, Haderslev, Ringsted, Gentofte og Holstebro er på vej i 2016.