Ny undersøgelse kortlægger friluftslivet blandt børn og unge

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

29.01.2016

Af Anna Rex Wittig
Forskningsenheden Active Living ved SDU står bag en ny rapport om børn og unges friluftsliv, der skal forbedre børns muligheder for at være aktive udendørs.

(Opdateret den 10. februar 2016)
Hvorfor, hvordan og i hvilket omfang er børn og unge aktive i naturen i deres fritid. Hvad begrænser dem, og hvilken betydning har friluftsliv, naturoplevelser og de udendørs rammer?

Det er spørgsmål, som forskningsenheden Active Living ved Syddansk Universitet belyser i rapporten ’Børn og unges hverdagsfriluftsliv’. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt børn og unge i alderen 10-15 år og omhandler deres oplevelser og aktiviteter i naturen.

Undersøgelsen er en del af projekt ’NatureMoves’, der er iværksat med formålet at fremme friluftslivet blandt børn og unge og udvikle og implementere nye rammer, der kan inspirere til mere aktivitet i naturen. Målet er desuden at øge deres naturforståelse og fremme en sund og aktiv hverdag. Det sker med støtte fra Friluftsrådet og Nordea-fonden.

For at få indsigt i de 10-15 åriges brug af naturen, deres friluftssvaner samt ønsker og behov belyser rapporten seks konkrete områder, der bl.a. berører brugen af udendørs områder og naturen, betydningen deraf, børn og unges holdninger til naturen samt deres ønsker og idéer til de udendørs rum.

Slutteligt præsenter rapporten en række forslag til mulige tiltag. De lyder bl.a. på at etablere sociale mødesteder i parker og skove til pigerne og tilbyde dem æstetiske rammer til motionsaktiviteter. Drengene og de yngre børn har behov for udfordrende og vild natur, hvor de kan klatre, og for de ikke idrætsaktive går forslaget på nye oplevelsessteder i naturen. Faciliteter til friluftliv og aktiviteter om vinteren er også blandt initiativerne.

Rapporten baner vejen for implementering
Projekt ’NatureMoves’, der ledes af lektor Søren Andkjær, er overordnet bygget op omkring en forsknings- og implementeringsdel, hvor den nye rapports forskningsbaserede viden om børn og unges friluftsvaner er første skridt mod at udvælge, udvikle og iværksætte de rette tiltag forud for implementeringsarbejdet.

Rapporten er udarbejdet af Søren Andkjær, Jens Høyer-Kruse og Jan Arvidsen fra Institut for Idræt og Biomekanik, som forskningsenheden 'Active Living' ligger under. Der er desuden en referencegruppe koblet på projektet, som består af repræsentanter fra Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden, Danmarks Naturfredningsforening, DGI, DIF, Ungdomsringen og Det Danske Spejderkorps.

Projektets blev skudt i gang i efteråret 2014 og afsluttes i 2018, hvorefter implementeringsarbejdet starter og vil foregå frem til 2020. Der afholdes løbene udviklingsworkshops, seminarer og en afsluttende konference.

Læs mere

 
 
Se rapporten her

Læs mere om projekt NatureMoves og forskningsenheden Active Living
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.