Tysk studie ser på faktorer bag idrætsforeningers medlemstal

Fitnesscentrene har erobret medlemmer fra det etablerede foreningsliv i Tyskland. Det viser nogle af resultaterne fra et nyligt studie gennemført af forskerne Daniel Weimar og Joachim Prinz fra Universitet i Duisburg-Essen og Pamela Wicker fra Deutsche Sporthochschule i Køln.

Studiet dækker et stort datasæt med medlemmer af idrætsforeninger i 12 udvalgte idrætsgrene[1] i Tyskland i perioden 1970 til 2011 og vurderer en række faktorers indvirkning på medlemstallene for henholdsvis drenge (<18 år), unge og voksne mænd (>18 år).[2]

Forøget arbejdstid og fitness spiller ind på medlemsudviklingen
Undersøgelsen viser, at én af de vigtigste faktorer, der påvirker foreningernes medlemstal for voksne, er længden af arbejdstiden. Det tyske studie konkluderer, at der er tale om omtrent fuldstændig substitution, forstået på den måde at en øgning i arbejdstiden betyder en næsten tilsvarende nedgang i foreningsaktivitet.

Udviklingen af den kommercielle fitnessbranche har endvidere betydelig indvirkning på medlemstallene i de tyske foreninger. Når forskerne inddrager udviklingen i medlemstallene fra de kommercielle fitnesscentre i analysen, ses således en klar negativ påvirkning. Direkte konkluderer de, at fitnesssektoren har taget ’markedsandele’ fra idrætsforeningerne – dog kun i forhold til voksne.

Som forklaring peger studiet på den større grad af fleksibilitet, som fitnesscentrene kan tilbyde med lange åbningstider og mere tilpassede tilbud set i forhold til idrætsforeningernes mere stive strukturer og faste træningstider. Arbejdende voksne har brug for stor fleksibilitet, hvilket i øvrigt bekræftes af substitutionseffekten vedrørende arbejdstid, påpeger forfatterne. 

Øgning i BNP påvirker antallet af medlemmer positivt
Også vækst i BNP påvirker medlemstallet for voksne i de tyske idrætsforeninger. Det sker i positiv retning, således at stigning i samfundets generelle velstand smitter af med øgede medlemstal som effekt.

Dette forhold forklarer forfatterne med, at vækst i BNP formentlig udtrykker og/eller smitter af i form af forbedret infrastruktur, fx veje og offentlig transport, hvorved det bliver nemmere at komme til og fra foreningsaktiviteten.

Udbygning og forbedring af eksisterende faciliteter som følge af velstandsstigninger eller opførelse af nye vurderes også at kunne virke gunstigt på medlemstallene.

Elite påvirker bredde, men effekten er lille og spekulativ
Overraskende peger studiets resultater også på, at der i tysk sammenhæng kan identificeres en målbar sammenhæng mellem elitesport og breddedeltagelse. Således påvirker afholdelsen af en stor idrætsbegivenhed i Tyskland – fx et VM eller et EM – ifølge studiet medlemstallet i den specifikke sportsgren, eventen afholdes i, når der kontrolleres for andre forhold. Det viser ifølge forskerne, at store sportsevents isoleret set kan have indflydelse på medlemsudviklingen i idrætsforeninger.

Konkret finder forfatterne til studiet, at juniormedlemstallene påvirkes positivt med 3,3 pct. og seniormedlemstallene med 2,3 pct. i gennemsnit i de år Tyskland har været vært for en stor idrætsbegivenhed.

Dette er overraskende, da tidligere studier har konkluderet direkte modsat vedrørende effekter eller har fundet mere tvetydige resultater. Effekten kan dog ikke siges at være stor.

Endvidere peger studiet på, at juniormedlemstal også i en vis udstrækning påvirkes af fokuseret pressedækning af tyske sportsstjerner, samt at international sportslig succes påvirker medlemstallene med tidsforsinkelse, altså nogle år efter, at en medalje i en given sportsgren er blevet vundet.[3]

Denne fortolkning af studiets resultater forekommer dog spekulativ.

Ifølge studiet stiger medlemstallet for seniorer i den pågældende idrætsgren med 1,7 pct. fire år efter en sådan toppræstation, ligesom juniormedlemstallet stiger med 2,3 pct. tre år efter.

Forfatterne argumenterer, at toppræstationer måske kan inspirere nogle til at prøve den konkrete sportsgren i uorganiserede sammenhænge – altså uden for en egentlig idrætsforening – hvorefter de så senere melder sig ind i den organiserede foreningsidræt.

Men det virker som en søgt konklusion. Der er ikke anden forskning, der påviser dette forhold, og desuden er de analyserede sportsgrene – med undtagelse af fx fodbold og basket – i hovedsagen aktiviteter, der alene dyrkes og organiseres i foreninger. At inspirerede skulle holde en sådan effekt ved lige i så mange år uden for foreningslivet, før den slår igennem i medlemstallene, forekommer ikke sandsynligt.

Selvforstærkende effekter
Derimod virker det plausibelt, at der eksisterer en såkaldt ’netværkseffekt’, især for juniormedlemmernes vedkommende. Når vennerne melder sig ind i idrætsforeningen, har det en indflydelse på én selv. Vækst i et års medlemstal har således en betydeligt forstærkende effekt i det kommende års medlemstal for især unge, påpeger forfatterne.

Man kan kalde dette en indirekte elite-effekt, men det er nok mere korrekt at se det som en naturlig forlængelse af, at børn og unge former deres interesser under indflydelse af den nære omgangskreds.

Desuden peger resultatet på det vigtige i at kunne tage imod og fastholde en eventuel øget efterspørgsel i idrætsforeningerne, da medlemstilbagegang meget vel kan påvirke netværkseffekten med negativt fortegn og forstærke den. Dette forhold er forfatterne til studiet også inde på.

Studiet underbygger tidligere forskning
Selvom studiet finder sammenhænge, der ikke er fundet i tidligere forskning, synes studiets resultater alligevel at harmonere med den pointe, at et ensidigt fokus på elitesportens indvirkning på bredden kan skygge for en reel udvikling af foreningstilbuddene, især i forhold til voksne.

Unge mennesker synes ganske vist i en vis udstrækning at blive påvirket af en reklameeffekt fra elitesportsresultater eller store sportsevents, men studiets påvisning af en række andre faktorers mere betydningsfuld indvirkning på det generelle medlemsniveau peger i retning af pointen om, at en ensidig tiltro til elitens effekter på udviklingen i idrætsforeningernes medlemstal kan risikere at fungere decideret negativt for et mål om bredere idrætsdeltagelse i foreningerne.

Artiklen fastholder, at støtte til elitesport kan medvirke til mere breddedeltagelse, men pointerer samtidig, at idrætsforeninger bør styrke deres tilbud og forbedre evnen til at udnytte den reklameeffekt, som synes at opstå via medieopmærksomheden ved store sportsevents eller sportslig succes.

Ingen automatik mellem elite og bredde
Disse forhold peger på, at selvom der kan være en reklameeffekt af at afholde store sportsevents eller anden elitesportsdækning, er det ikke nok at forvente en automatik i de to forhold. De omtalte netværkseffekter har afgørende betydning, og fejler breddetilbuddet for de interesserede, kan fortegnet risikere at vende den anden vej til ugunst for medlemstallene.

Har man således ikke øje for de andre forhold, der påvirker medlemsudviklingen, er risikoen, at det kommercielle fitnessmarked fx æder sig ind på foreningslivets område, fordi foreningslivet ikke formår at indoptage og være følsomt over for især voksnes behov eller muligheder for at deltage i foreningslivet.

At fitnesssektoren får flere medlemmer er ikke nødvendigvis et idrætspolitisk problem, og slet ikke for den kommercielle fitnesssektor, men i lyset af de senere års udvikling med hurtigt voksende fitnessmedlemstal i den kommercielle del af idrætsbranchen tyder meget på, at nogle af de samme problemstillinger set fra foreningslivets side er i spil herhjemme.

Hvis idrættens foreninger vil fastholde eller udvide antallet af medlemmer, bør det tyske studies resultater derfor læses med omhu og med øje for den kompleksitet udviklingen i foreningstallene omgærdes af.