Medaljer kræver penge og effektivitet

Økonomiske investeringer og et effektivt eliteidrætssystem er to af de vigtigste krav, hvis en nation ønsker at vinde mange medaljer, viser de endelige resultater af forskningsprojektet ’Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success’ (SPLISS), der har forsøgt at sætte en formel på nationers konkurrencedygtighed inden for elitesport.

Idan har stået for den danske del af dataindsamlingen, og nu foreligger de samlede resultater af den internationale komparative analyse som forskerkonsortiet bag undersøgelsen har gennemført.

Undersøgelsen identificerer en række parametre, der har indflydelses på international succes og søger samtidig at vurdere, hvor godt de nationer, der har deltaget i studiet, klarer sig i forhold til parametrene og hinanden.

Ressourcer er vigtigst
SPLISS-studiet peger først og fremmest på, at medaljer koster penge. Endvidere viser resultaterne, at ønsker en nation at øge sin medaljehøst i forhold til et givent niveau, koster det ikke bare flere penge, men relativt mange flere penge.

Det totale antal af medaljesæt ved De Olympiske Lege er relativt stabilt, og det betyder, at international elitesport i bund og grund er et nulsumsspil, hvor succeshungrende nationer kæmper om markedsandele.

Da studiet samtidig konstaterer, at den internationale konkurrence om medaljer er blevet skærpet gennem de senere år, peger forskerne bag studiet på, at afkastet af (øgede) elitesportsinvesteringer i bund og grund er aftagende.

Man kan med andre ord ikke forvente et ligefremt proportionalt forhold mellem investering og afkast.

Desuden er nationer med medaljeambitioner også nødt til løbende at hæve deres investeringer for at fastholde et givent niveau. I den forstand er spørgsmålet om medaljer kædet tæt sammen med nationernes vilje til at bruge penge.

Effektivitet skal der også til
Er det ikke muligt at tilføre en stigende ressourcemængde til den nationale elitesportssatsning betyder det omvendt, at det eksisterende systems effektivitet og organisering bliver så meget desto vigtigere.

Ud over at ressourcer betyder noget for elitesportssucces, handler resultater firkantet sagt også om forvaltningen af de forhåndenværende ressourcer, argumenterer SPLISS-forskerne.

Studiet peger direkte på, at de nationer, der har de bedste sportslige resultater, også er de nationer, der scorer bedst i forhold til organisering, struktur og kommunikation i systemet. Herunder er det vigtigt med løbende evaluering, langtidsplanlægning og en vis grad af autonomi i de udførende led for at sikre et optimalt udbytte.

Øvrige faktorer
Derudover peger SPLISS-studiet på, at gode faciliteter til træning, et højt kvalitetsniveau blandt trænere og en målrettet innovations- og træningsindsats virker signifikant ind på sportslige resultater.

Studiet peger også på, at andre faktorer spiller ind, fx det generelle idrætsdeltagelsesmønster i de pågældende lande samt talentudvikling og talentidentifikation, men finder dem mindre betydende og sværere at eftervise en direkte effekt af i det datamateriale, der har været til rådighed.

Hvordan klarer Danmark sig?
Set fra et dansk synspunkt er det interessante spørgsmål selvsagt, hvordan det danske elitesportssystem præsterer organisatorisk i forhold til de øvrige lande. SPLISS-studiet giver her et billede af et velfungerende dansk system med potentiale til at blive endnu bedre.

Danmark ligger i hovedsagen på gennemsnittet af de deltagende nationers score med enkelte mindre udsving under på områderne: Finansiering, Faciliteter, Trænerudvikling og -rekruttering samt Forskning og Innovation. Alt i alt præsterer Danmark dog godt, men der er også rum for forbedring inden for de nævnte områder.

Ser man SPLISS-studiet i forhold til den stringent resultatmæssige udvikling - målt på medaljehøst ved de største slutrunder, EM, VM og OL - viser det sig også, at Danmark klarer sig godt. De senere år er den danske konkurrenceevne i hovedsagen forbedret, især i årene efter OL i Beijing (2008).

Organisatorisk og resultatmæssigt er Danmark med andre ord godt kørende.