Idan-evaluering peger på styrker og svagheder ved dopingindsats

På trods af hyppige overskrifter om dopingudfordringer i landets fitnesscentre anbefaler Idrættens Analyseinstitut i den nye evaluering ’Motionsdoping i Danmark’ ingen større strategiske ændringer i den aktuelle antidopingindsats rettet mod fitnesscentrene. Rapporten peger dog på en række konkrete forbedringspotentialer i det daglige samarbejde mellem Anti Doping Danmark (ADD) og fitnesscentrene.

ADD har over de seneste år satset på en mere fleksibel og dialogbaseret indsats i de kommercielle motions- og fitnesscentre kombineret med en mere målrettet dopingkontrol i centre, der oplever dopingproblemer. Det er denne indsats, Idan har evalueret for Kulturministeriet.

Rapporten konkluderer overordnet, at fitness-sektoren overvejende har modtaget skiftet i indsatsen mod motionsdoping positivt, og at der er sket en væsentlig kvalitativ udvikling af ADD’s dopingbekæmpelse i centrene i de senere år. Evalueringen peger dog også på, at den nye dialogbårne strategi endnu ikke er fuldt udviklet og implementeret, og at indsatsen kan forbedres på bl.a. det forebyggende område. Desuden bør ADD overveje sine aftalemodeller med centrene og samtidig styrke indsatsen over for de centre, som står uden aftale i dag.

Tættere samarbejde med centrene og målrettet kontrol
ADD’s mere fleksible og dialogbaserede samarbejde med centrene om dopingbekæmpelse er blevet udviklet siden 2012 og bygger bl.a. på ansættelsen af fitnesskonsulenter, der ikke alene står for kontrol i centrene, men også fungerer i en rådgivende rolle, der går i dialog med personale og medlemmer, når det er relevant i forbindelse med besøg i centrene.

Fitnesskonsulenterne er med til at skabe tættere relationer til centrene, hvilket centre med ADD-aftale er udbredt tilfredse med. 55 pct. af centrene giver samtidig udtryk for, at de er enige eller meget enige i, at fitnesskonsulenterne besidder de rigtige kvalifikationer, mens blot 4 pct. er uenige heri. Også opprioriteringen af rådgivning og dialog ser centrene generelt positivt på.

Blandt de evaluerede tiltag er ligeledes ADD’s målrettede kontrol i centrene, hvor ADD koncentrerer kontrollen i centre, der vurderes at have udfordringer med brug af ulovlige dopingstoffer blandt medlemmer. Samtidig har centrene fået mulighed for at tilkalde ADD med kort varsel, hvis de oplever problemer med eventuelle dopingbrugere.

Den mere målrettede kontrol har resulteret i færre årlige dopingkontroller på landsplan, uden at det har betydet i et fald i antallet af dopingsager. Dette indikerer, at ressourcerne til kontrol anvendes mere målrettet og effektivt. Og selvom synligheden af ADD i centrene er vigtig for centre med aftale, og en tredjedel af centrene ønsker mere kontrol, er der generelt tilfredshed med, at ADD gennemfører en mere målrettet kontrol.

Evalueringen konkluderer også, at ADD i dag tester for de ’rigtige’ dopingstoffer i centrene, hvilket langt overvejende er anabole steroider. Nogle centre angiver dog, at de også oplever en udfordring med brug af stoffer med fedtforbrændende virkning, men evalueringen peger på, at en kontrol for disse stoffer reelt vil underlægge fitnessmedlemmer strengere kontrol end eliteidrætsudøvere. Evalueringen anbefaler i stedet, at ADD fokuserer på disse stoffer i den forbyggende indsats.

Anbefaler frivillig aftale 
I dag er det frivilligt for kommercielle motions- og fitnesscentre at indgå samarbejde med ADD, men det har tidligere været diskuteret politisk, om fitnesscentrene og deres kunder burde underlægges en obligatorisk dopingkontrol.

Evalueringen går ikke ind i en større analyse af fordele og ulemper ved en obligatorisk ordning, men forholder sig primært til betydningen af den nuværende frivillige aftalestruktur.

Både brancheorganisationen DFHO og Anti Doping Danmark fremhæver som en kvalitet, at begge parter arbejder på samme værdigrundlag, og at frivilligheden bl.a. er med til at fremme centrenes engagement i forhold til forebyggelsesarbejdet og den mere målrettede indsats i centre med problemer.

Centrene er i forhold til spørgsmålet om frivillighed mere tvetydige. Centrene med ADD-aftale vurderer, at et samarbejde, der bygger på frivillighed, er det mest effektive, men efterlyser i vid udstrækning samtidig en obligatorisk ordning for alle centre. Centre uden aftale er altovervejende imod en obligatorisk ordning.

Evalueringen konkluderer, at ADD og centrene i dag fremstår som mere ligeværdige samarbejdspartnere. Det kan få negativ betydning for relationerne, hvis Anti Doping Danmark i større udstrækning får til opgave at optræde som kontrollerende myndighed i f.eks. en obligatorisk ordning.

Informationsindsats og tiltag over for unge og centre uden aftale halter
Rapporten peger nævnt også på områder, hvor indsatsen kan styrkes.

Den forebyggende indsats over for især unge er ikke i samme grad på plads som den dialogbårne indsats i fitnesscentrene, og nogle centre efterlyser bl.a. oplysningsmateriale, de kan distribuere i centrene. Evalueringen peger således på, at ADD’s retningsskifte endnu ikke er fuldt udviklet og implementeret på alle punkter, hvilket bl.a. kan bunde i en periode med usikkerhed om ADD’s arbejdsopgaver og økonomi, men også, at en vidtgående omlægning af antidopingindsatsen kræver tid at udmønte.

En anden udfordring er indsatsen over for centre uden aftale.

Evalueringen viser, at rundt regnet halvdelen af landets lidt over 600 kommercielle motions- og fitnesscentre har en aftale med ADD, hvilket er samme andel som i 2010, hvor Idan også undersøgte antallet af centre med aftale. Siden 2010 er der dog samtidig kommet flere centre til, og derfor har der i nettotal været en stigning i antallet af centre med en ADD-aftale.

Evalueringen peger på behovet for at se på, om ADD kan nå ud til flere centre uden aftale gennem en mere målrettet opsøgende indsats, eventuelt suppleret med tilbud om billigere aftaler til mindre centre eller centre med lavrisikoprofil. ADD tilbyder allerede en billigere samarbejdsaftale til sidstnævnte, men har kun i meget beskedent omfang gjort brug af den, mens der ikke er udviklet en billigere aftale for små centre.

Evalueringen viser i øvrigt, at årsagen til, at mange centre ikke har en samarbejdsaftale, ofte er en kombination af prisen, der opfattes som en barriere af mange, samt en oplevelse af manglende relevans i visse centre i forhold til centrenes aktiviteter og medlemssammensætning. Kun få centre er principielle modstandere af Anti Doping Danmarks arbejde.

Stigning i antal fitnessudøvere omfattet af antidopingarbejde
Endelig vurderer evalueringen andelen af fitnessudøvere, som træner i et center med ADD-aftale. Der er en del usikkerhed forbundet med et sådant skøn, men evalueringen estimerer, at mellem 79 og 84 pct. af medlemmerne i kommercielle motions- og fitnesscentre træner i centre med en aftale med ADD. At så stor en andel sammenholdt med andelen af centrene er omfattet af et ADD-samarbejde skyldes, at de store kædecentre med mange medlemmer har aftaler med ADD.

Andelen ligger på niveau med 2010-tallene – måske med en lille pil opad. I absolutte tal er der derimod sket en klar stigning i antallet af medlemmer, der træner i centre med aftale, på grund af sektorens generelle vækst.

Idan har evalueret fem af de i alt otte tiltag i bekæmpelsen af doping i motions- og fitnesscentre. De øvrige tre punkter er evalueret af Kulturministeriet og Anti Doping Danmark og kan læses i denne samlede rapport ’Doping i motions- og fitnesscentre’.