Forskellige idrætskulturer kræver forskellige klublokaler

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet har undersøgt idrætsforeningernes klubhuse og klublokaler for at blive klogere på de sociale rammer omkring idrætsaktiviteter i foreningerne.

De sociale aspekter omkring idrætsaktiviteter bliver ofte betonet af idrætsforeninger og idrætsorganisationer som noget særligt, som eksempelvis kommercielle udbydere af idrætsaktivitet ikke på samme måde har. Men samtidig oplever foreninger, at flere medlemmer alene kommer og træner og står over det sociale samvær efter træning og kamp.

Men hvordan skaber foreningerne så de rammer, der motiverer til at skabe socialt samvær omkring idrætsaktiviteten? Undersøgelsen viser, at der er mange aspekter og ønsker i spil. For både typen af idrætsaktivitet, de aktives alder, og hvorvidt man er konkurrence- eller bredde-/motionsudøver, har betydning for de konkrete ønsker og behov, man har til et klublokale eller klubhus i idrætsforeningen.

Rapporten peger bl.a. på, at foreninger med udendørs aktiviteter i større udstrækning end foreninger med indendørs aktiviteter benytter deres klublokaler, og at konkurrenceaktive medlemmer, der ofte opholder sig i klubben i længere tid, gerne vil have steder til afslapning mellem træningspas.

Samlet set understøtter undersøgelsen, at de sociale rum har en betydning for idrætsforeningernes sociale liv. Foreninger med adgang til et klubhus eller klublokale har flere sociale aktiviteter, såvel formelle arrangementer som uformelle samlinger i forbindelse med træning og kamp, end foreninger, der ikke har samme adgang.

Fire typer af klubhuse/-lokaler
På baggrund af undersøgelsens resultater og en efterfølgende workshop præsenterer rapporten fire forskellige typer af klubhuse/-lokaler, der kan tjene som eksempler på forskellige sociale rum til forskellige målgrupper:

• Klubben har sit eget klubhus, der ikke bare er samlingssted for medlemmerne, men også bruges som udgangspunkt for aktiviteten med opbevaring af rekvisitter og redskaber. Der er fælles ansvar for faciliteten, hvilket er med til at styrke fællesskabet i foreningen.
  
  
• Foreningscafeen er et samlingssted for forskellige foreningers medlemmer og andre grupper som eksempelvis forældre, der venter, mens børnene er til idrætsaktivitet. Stedet kan benyttes til at vente, til afslapning, spil, lektielæsning, men der er også lokaler til møder mv. Stedet er bemandet, og idrætsanlægget står for drift, vedligeholdelse og udvikling.
  
  
• Fælleshuset er et samlingssted for flere foreninger, der primært foregår udendørs. Foreningerne deler opbevaring til rekvisitter mv., har omklædningsrum og mulighed for indendørstræning i vintersæsonen. Medlemmerne har fri adgang og nøgle til stedet. Da flere foreninger deler, fordrer det et fælles og visionært engagement samt gensidigt ejerskab.
  
  
• Klublokalet på skolen er et lokale, som skole og foreninger deles om. Det er oplagt til eksempelvis gruppearbejde og lektiecafe i skoleregi, mens det for foreningerne er opholdsrum for foreningsmedlemmer.

Skitserne for typer af klubhuse og -lokaler forsøger at tage hensyn til bredden i ønsker og krav, som forskellige typer af foreninger og medlemmer har til rammerne. De bliver desuden fulgt af en række opmærksomhedspunkter, som kommuner, foreninger og idrætsanlæg med fordel kan være opmærksomme på i forbindelse med planlægning og etablering af de sociale rammer. Herunder hvordan man benytter rammerne samt forskellige drifts- og organiseringsformer.

Rapporten bygger på undersøgelser i Høje-Taastrup, Gentofte og Køge Kommuner og består af tre delundersøgelser.

Der er først udsendt spørgeskemaer til alle idrætsforeninger i kommunerne, dernæst er der gennemført en kvalitativ undersøgelse i syv udvalgte klubfaciliteter, og til sidst er der i en workshop samlet op på holdninger og ideer til arbejdet med klubhuse og klublokaler med deltagere fra kommunerne, idrætsforeninger og organisationer med interesse for udvikling af klubfaciliteter.