Temadag om udearealer

Foto: Idrætsanlæggene i Gladsaxe

Temadagen byder bl.a. på rundvisning på projekt VANDPLUS ved Gladsaxe Stadion. Foto: Idrætsanlæggene i Gladsaxe

16.07.2015

Af Ditte Toft
Danske Sportsfaciliteters Brancheforening inviterer til temadag om udearealer den 19. august på Gladsaxe Stadion. Målet er at skabe inspiration til, hvordan idrætsfaciliteter kan bringe deres udearealer bedre i spil.

Udearealer i forbindelse med idrætsanlæg er meget mere end parkeringspladser og en gammel længdespringsbane, hvor ukrudtet efterhånden vokser vildt. Der er mange muligheder for at udnytte arealerne kreativt og skabe mere aktivitet i og omkring idrætsfaciliteterne.

Derfor inviterer Danske Sportsfaciliteters Brancheforening til en temadag, der sætter fokus på, hvordan udearealer kan bruges på mange forskellige måder. Det gælder såvel nyetablering som udvikling af eksisterende udeområder.

Følgende oplægsholdere giver deres perspektiv på udearealernes muligheder:

  • Holger Kortbek, idrætschef i Gladsaxe Kommune
  • Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden
  • Flemming Anders Overgaard, arkitekt i Keinicke & Overgaard Arkitekter
  • Mads Stendorf, kultur- og udviklingschef i Esbjerg Kommune

Ligeledes indgår en rundvisning på idrætsanlæggene ved Gladsaxe Stadion og det nye VANDPLUS projekt i temadagen. VANDPLUS-projektet er et stort udeareal, der ud over at håndtere overskydende regnvand fungerer som aktivitetspladser med forskellige bevægelsesmuligheder, herunder vandlegeplads, træningsplads, boldbane, rulleskøjte- og løbehjulsbane samt paddle-tennis.

Læs mere om temadagen

 
 

Arrangementet finder sted den 19. august kl. 9-15 på Gladsaxe Stadion. Pris for tilmelding er 695 kroner eksklusive moms for medlemmer af Danske Sportsfaciliteters Brancheforening og 895 kroner eksklusive moms for deltagere, der ikke er medlemmer af Danske Sportsfaciliteters Brancheforening. Tilmelding skal ske senest den 12. august.

Læs mere om arrangementet

 

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.