Frontløbere gæster Idan Forum
Der var stor diskussionslyst på Idan Forums opstartsseminar i Aarhus i april. Det bliver der med garanti igen den 8. juni i København.
18.05.2015
Af Martin HedalEfter et livligt åbningsseminar for ’Idan Forum – Idrætssektorens Udviklingsforum’ i april er programmet nu på plads til det første temagruppemøde i det nye forum for idrættens frontløbere. Mødet finder sted mandag den 8. juni i Hal C i København.
Det tegner til en spændende dag med rig mulighed for at blive udfordret og selv at bidrage med synspunkter og fremtidsperspektiver. Se det fulde program nedenfor.
Vær med fra start
Idan Forum er et nyt initiativ fra Idrættens Analyseinstitut. Forummet styrker netværksdannelse, formidling af viden og erfaringsudveksling på tværs af aktører i den brede idrætssektor. Tilmeldingen og dermed muligheden for at være med fra start er stadig åben. Kontakt blot projektleder for Idan Forum Martin Hedal: martin.hedal@idan.dk.
Læs også mere på www.idanforum.dk.
Idan Forums efterfølgende temagruppemøde er også i planlægningsfasen. SG Huset og Svendborg Gymnastikforening bliver vært for arrangementet, der finder sted den 15. september. Derudover venter i 2015 bl.a. en studietur til London og besøg på Play the Game 2015.
Program for temagruppemøde 8. juni i København
9.30-10.00:
Ankomst, kaffe og valg af temagrupper
10.00-12.30:
Temagruppemøder. Vælg mellem:
Gruppe B:
Idrætsvaner og tendenser i lokal, national og international idrætspolitik
Mellem fællesskab og individualisering: Idéudvikling
Hvordan kan fremtidens udbydere af idræt udvikle bedre tilbud til såvel fællesskabet som individualisten? Hvor ligger de potentielle idrætsudøvere, som kun de færreste har øje på?
Facilitator: Maja Pilgaard, Idan
Gruppe C:
Idrætsrelateret iværksætteri og innovation
TracTrac: Mobilen og sensordata ændrer idrætten
Mobilen og sensordata påvirker i stigende grad idrætten og formidlingen af idrætten. Hvad betyder det for idrætssektoren, og hvad venter lige om hjørnet? Nye discipliner, nye motionsoplevelser og mere underholdende sportsformidling? Idrætsentreprenøren Jakob Ødum fra TracTrac giver sit bud som oplæg til diskussion.
Facilitator: Martin Hedal, Idan
12.30-14.00:
Frokost og dagens fælles gæst
Claus Nielsen fra The Color Run
“Fun run”-fænomenet The Color Run har de seneste tre år spredt sig til 30 lande. Entreprenante eventfolk og kommercielle arrangører af deltagerevents og sportsstævner ruller for tiden ind i Norden med rygsækken fuld af gode ideer og erfaringer fra motionsevents fra hele verden. Hvad ser de i det danske marked? Hvordan tiltrækker de tusindvis af deltagere? Og hvad kan vi forvente af fremtiden på markedet?
Efter oplæg og diskussion er der nyt fra Idan Forum om kommende arrangementer, Idrættens Innovatører og dialog med netværkets medlemmer.
14.00-16.30
Temagruppemøder. Vælg mellem:
Gruppe A:
Drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter
Hvem driver vi faciliteterne for?
Diskussion: På baggrund af nye analyser om, hvem der først og fremmest nyder godt af investeringerne i offentlige idrætsfaciliteter i kommunerne, og hvor meget de benyttes, diskuterer gruppen fremtidens formål og målgrupper for kommunale investeringer på facilitetsområdet samt mulighed for at skabe meraktivitet.
Facilitator: Peter Forsberg, Idan
Gruppe D:
Bæredygtige events og venues
Outdoor Playground: Fremtiden for det deltagerbaserede eventmarked
Nedlæg på dette års Outdoor Playground på Ledreborg Slot ved en af bagmændene, Steen Aagaard Walter fra Risk It Event, som også står bag Trailman-serien. Diskussion af oplægget og præsentationen fra The Color Run. Hvordan er udviklingen på det deltagerbaserede eventmarked? Hvordan er fremtidens rollefordeling mellem kommuner, eventudbydere og foreningsliv?
Facilitator: Henrik H. Brandt, Idan