Jelved bebuder arbejdsgruppe om international idrætspolitik

Christiansborg. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

29.04.2015

Af Søren Bang
Kulturminister Marianne Jelved foreslog nedsættelsen af en arbejdsgruppe, da Folketingets kulturudvalg i et åbent samråd diskuterede Play the Games internationale udspil.

Kulturminister Marianne Jelved var tirsdag kaldt i åbent samråd i Folketinget kulturudvalg af Enhedslistens idrætspolitiske ordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, som ønskede ministerens syn på mulighederne for at følge op på Idan og Play the Games nylige internationale oplæg, ’Den globale idræts krise er Danmarks store chance’.

Marianne Jelved fremhævede i sit svar til kulturudvalget, at hun ser mange gode takter i Idan og Play the Games idrætspolitiske udspil, og at hun deler holdningen om, at Danmark kan spille en endnu stærkere positiv rolle på idrætsområdet internationalt.

Men hun pegede samtidig på, at andre aktører, bl.a. DIF, DGI og den internationale breddeidrætsorganisation ISCA med base i Danmark, kan bidrage til at præge international idræt med afsæt i værdier som demokrati, åbenhed og frivillighed. Hun efterlyste derfor et bedre overblik over de forskellige initiativer og idéer, som aktørerne på området har, inden kulturudvalget tager stilling til eventuelle yderligere initiativer.

”Derfor vil jeg gerne nedsætte en arbejdsgruppe hvor alle relevante parter kan blive involveret og blive klogere på, hvad hver især faktisk gør, og på de internationale indsatser, som gøres af forskelige organisationer. Så lad os tage det op under drøftelserne af de idrætspolitiske sigtelinjer,” foreslog kulturministeren.

Blandt udvalgets medlemmer var der generel opbakning til nedsættelsen af en bred arbejdsgruppe, som Marianne Jelved håber kan komme på plads i løbet af maj og vil være i stand til at give et overblik på området til september.

Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance satte dog samtidig spørgsmålstegn ved, om der i alle idrætsorganisationer var den samme lyst til at lægge vægt bag en kritik af mangel på etik i international idræt, mens Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti spurgte, om der er tilstrækkelig frie midler i Kulturministeriet til at understøtte en forstærket international indsats.

Til det sidste svarede kulturministeren, at hun ikke vil foregribe arbejdsgruppens resultater, men politisk ønsker at tage et skridt ad gangen.

Se og læs mere

 
 
Se transmissionen fra samrådet i Folketingets kulturudvalg.

Læs mere om Idan/Play the Games internationale udspil og oplæg til kulturministeren.

DIF har også for nylig vedtaget en ny international strategi
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.