Nordea-fonden vil styrke unges fællesskaber

Unge mennesker. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Nordea-fonden har afsat 100 millioner kroner til projekter, der skal styrke unges fællesskaber i en tid, hvor mange unge føler sig pressede og stressede.

100 millioner kroner har Nordea-fonden afsat til en indsats, der skal styrke unges muligheder for at indgå i fællesskaber, giver dem et frirum og styrker deres identitet og livslyst.

Afsættet for det særlige fokus på unges fællesskaber kommer oven på undersøgelsen ’Det gode ungeliv’, som Nordea-fonden har fået udarbejdet.

Her angiver 40 pct. af de unge mellem 16-24 år, at de ofte eller altid føler sig pressede i deres hverdag, ligesom 35 pct. angiver, at de føler sig stressede. Også nervøsitet (29 pct.) og ensomhed (22 pct.) fylder en del for mange unge.

Tallene peger i samme retning som undersøgelsen ’Når det er svært at være ung i DK’ gennemført af Center for Ungdomsforskning (CeFU) i 2010, hvor 21 pct. af de unge angav at de følte sig stressede. I begge undersøgelser er det særligt piger, der svarer, at de føler sig stressede.  

Men stærke fællesskaber spiller en vigtig rolle i de unges håndtering af det oplevede pres fra dem selv og omverdenen. Otte ud af ti unge i Nordea-fondens undersøgelse er nemlig enige i, at et tæt forhold til familien, nære venner og fællesskaber med andre unge hjælper dem til at klare presset og forøger deres livskvalitet. Nordea-fondens bevilling skal være med til at hjælpe de unges fællesskaber på vej.

”De unge har aldrig haft så mange muligheder som i dag, men samtidig er presset på deres skuldre også det tilsvarende større. Derfor er det vigtigt med aktiviteter, fællesskaber og frirum, hvor de unge kan udvikle sig med og sammen med andre og finde deres vej i livet,” udtaler Noemi Katznelson, centerleder ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Nordea-fondens hjemmeside.

Nordea-fondens initiativ ligger i forlængelse af fondens satsning på at støtte ’det gode liv’, hovedsageligt inden for de fire hovedområder sundhed, motion, natur og kultur. I 2015 har fonden specielt fokus på unge.   

Foreninger, organisationer samt offentlige og selvejende institutioner kan søge Nordea-fonden om midler til projekter. Der kan indsendes forslag til og med den 13. marts 2015.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.