DGI og DIF afsætter trecifret millionbeløb til visionssatsning

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI vil satse et trecifret millionbeløb på deres fælles ’Vision 25-50-75’, der har som målsætning, at 75 pct. af danskerne inden 2025 skal være aktive, heraf 50 pct. i en forening.

Organisationerne er klar til at rulle den såkaldte første bølge af visionen ud i de kommende tre år fra 2015 til 2017, hvor arbejdet for at øge idræts- og foreningsdeltagelsen har særligt fokus på foreningsudvikling og uddannelse samt indsatser målrettet fem idrætsgrene: badminton, cykling, floorball, håndbold og løb.

Budgettet for de kommende tre års satsning viser, at de to organisationer skyder ganske betydelige pengebeløb efter projektet.

Ifølge budgettet skal der bruges godt 100 millioner kroner på de i alt seks satsningsområder og idrætsgrene. Heraf er det organisationernes forventning, at godt en fjerdedel (28 pct.) kan hentes eksternt hos fonde, mens 72 millioner kroner finansieres af DIF og DGI, herunder i betydelig grad også DGI’s landsdelsforeninger.

Men DGI stiller med den klart største pengepose. DGI står sammen med sine landsdelsforeninger for 54 pct. af det samlede budget, heraf bidrager landsdelsforeningerne med i alt 32,4 millioner kroner over de tre år. Omvendt står DIF med sine specialforbund for blot 18 pct. af den samlede finansiering.

DGI dækker bedre bredere lokalt
Ifølge DGI ligger forklaringen på de forskellige økonomiske bidrag i høj grad i landsdelsforeningernes muligheder for at nå bredere ud i landet:  

”Baggrunden var fra DGI´s side, at landsdelsforeningernes medarbejdere skal være nøgleagenter i forhold til at implementere visionsaftalernes indhold. DGI´s decentrale struktur er et afgørende aktiv i visionssamarbejdet, og for en række idrætsområder vil visionssamarbejdet være medarbejdernes primære fokus. Derfor indgik DGI en politisk aftale med en ’skæv’ økonomi,” siger Birgitte Nielsen, næstformand i DGI, i en e-mail til idan.dk.  

Hos DIF peger udviklingschef Morten Mølholm Hansen også på, at specialforbundene har andre forpligtelser, som gør, at de ikke lige så nemt kan afsætte penge til visionsarbejdet:

”Det skyldes, at DIF og DGI i forbindelse med starten på visionsarbejdet blev enige om at tage hensyn til, at specialforbundene også fortsat skal bruge ressourcer på konkurrence- og elitearbejdet, og at der var behov for at bruge DGI’s decentrale struktur til at udbrede visionen,” siger Morten Mølholm Hansen.

Men DIF og DGI forventer dog løbende at følge den økonomiske fordeling organisationerne imellem.

”Bestyrelserne er helt enige om, at indholdet i visionsaftalerne er rigtigt og spændende. Og det skal ikke være millimeterretfærdighed, som er afgørende. Vi forventer at følge økonomien i alle visionsområder løbende og selvfølgelig opsummere organisationernes samlede bidrag. Hvis det efter år 1 eller 2 viser sig, at bidragene er meget forskellige, så vil vi handle herpå,” siger Birgitte Nielsen.

I DIF forventer man også, at organisationen over de kommende år vil øge sin andel af finansieringen:

”DIF forventer, at ressourceafsættelsen til visionen vil vokse betragteligt i de kommende år, dvs. stige betydeligt fra de omkring 6 millioner kroner om året, der nu pt. er bevilget de første tre år til første bølge af idrætter. Hvor meget præcist er ikke til at sige lige nu, men det beror blandt andet på de anbefalinger og forhandlinger om visionsaftaler, der vil finde sted i 2015 vedrørende andenbølge-idrætterne. Men forventningen er nok, at det bliver mangedoblet, især da vi allerede nu kan se, at det tager en stor del af DIF’s daglige virksomhed,” siger Morten Mølholm Hansen.

Mere motionsidræt
Særligt motionsområdet inden for de enkelte satsningsidrætter er omdrejningspunkt for initiativerne. Det gælder idrætter, som mange især voksne danskere dyrker som motions (løb, cykling), men også motionsrettede indsatser i traditionelle konkurrenceidrætter (badminton og håndbold).

Eksempelsvis bliver der i cykling, en motionsidræt i vækst, igangsat en indsats for at få flere kvinder til at dyrke cykling, samtidig med at der iværksættes en større indsats for at få de mange cykelaktive mænd ind i foreninger.

Badminton, der over de senere år har mistet mange medlemmer, retter indsatsen mod bl.a. at skabe fornyelse i mange af landets badmintonklubber ved hjælp af foreningsudvikling og lederuddannelse. En indsats for at tiltrække voksne motionister bliver samtidig iværksat.

Indsatsen i floorball skiller sig ud, da DIF og DGI iværksætter initiativer, der skal fremme en i dansk kontekst lille idræt. Floorballs potentiale ligger i høj grad i, at man modsat mange andre holdidrætter kan starte uden at have dyrket det tidligere. Dette er ellers en udfordring for mange holdidrætter. DGI bidrager ikke økonomisk til denne satsning, da idrætsgrenen alene er organiseret i DIF-regi.

Endelig har DIF og DGI som målsætning få 2.000 foreninger til at deltage i udviklingsforløb gennem den tværgående satsning på foreningsudvikling og uddannelse.

Ny bølge af indsatser følger
På Idans konference ’Idrættens største udfordringer IV’ præsenterede DIF og DGI de forventede indsatsområder, der efter planen bliver omdrejningspunktet for visionens anden bølge. 

Her vil de to organisationer ifølge den foreløbige plan samarbejde om indsatser i idrætterne fitness, gymnastik, tennis, triatlon, fodbold og skydning. Ligeledes iværksættes efter planen særlige senioridrætsinitiativer og indsatser til bekæmpelse af frafald blandt unge.