Ny lov fritager foreninger for APV

Christiansborg. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

22.01.2015

Af Ditte Toft
Folketinget har vedtaget et nyt lovforslag, der fritager frivillige, almennyttige foreninger fra arbejdspladsvurderinger og kravet om organisering af arbejdsmiljøarbejdet.

Fra idrættens verden har der gennem lang tid været ønske om at mindske bureaukratiet for de mange frivillige foreninger ved at fritage dem fra dele af arbejdsmiljølovgivningen.

Nu har Folketinget vedtaget et lovforslag, der ændrer i arbejdsmiljølovgivningen og dermed fritager de frivillige foreninger fra at udarbejde arbejdspladsvurderinger og at lave en arbejdsmiljøorganisation, som ellers er påkrævet.

Mere specifikt bliver frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres i almennyttige foreninger, undtaget fra reglerne. 

Fra idrættens organisationer er der tilfredshed med, at loven nu er vedtaget:

”Vi hører gang på gang, at det skal være lettere og mindre bureaukratiskat at være frivillig idrætsleder. Men ofte bliver det desværre ved snakken. Med den nye arbejdsmiljølov går det helt klart i den rigtige retning, og vi er tilfredse med, at politikerne har lyttet til vores kritik, og at APV-reglen nu delvist bortfalder,” siger DIF-formand Niels Nygaard i en pressemeddelelse fra DIF. 

”Når man melder sig til frivilligt arbejde, så vil man gerne gøre en forskel for andre mennesker, og man vil nødigt begrænses af nogle formelle regler, der ikke giver mening. Selvfølgelig er det vigtigt, at folk ikke kommer til skade, når de laver frivilligt arbejde, men risikoen for ulykker ved ulønnet frivilligt arbejde er meget lille, og derfor stod de gamle APV-regler ikke mål med virkeligheden,” siger Søren Møller.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.