ICSS og Sorbonne Universitet offentliggør matchfixing-rapport

Foto: Play the Game

Foto: Play the Game

15.12.2014

Af Stine Alvad
700 sider om manipulation af sportsspil er det blevet til i den nyligt offentliggjorte rapport om matchfixing fra Sorbonne Universitet og International Centre for Sport Security.

Rapporten ’Fighting against the Manipulation of Sports Competitions’ fra Sorbonne Universitet i Paris og det Qatar-baserede International Centre for Sport Security (ICSS) er resultatet af to års samarbejde, hvor mere end 80 akademikere og eksperter har bidraget til den 700 sider lange rapport om matchfixing.

Ifølge pressemeddelelsen startede det fælles projekt med formålet at kortlægge forskellige former for korruption og at komme med et sæt anbefalinger til sportens interessenter, som de kan bruge i arbejdet med at bekæmpe matchfixing. Matchfixing er et område, hvor udviklingen vækker bekymring, står der i pressemeddelelsen om udgivelsen. Mellem 300 og 700 sportskampe har siden 2010 været under mistanke for aftalt spil.

Rapporten estimerer, at der årligt spilles mellem 200 og 500 milliarder euro på sportsvæddemål, og at op mod 80 pct. af det beløb foregår på ulovligt spil. Rapporten vurderer også, at organiserede kriminelle hvidvasker op mod 140 mia. dollars årligt via spil på sport.

Selvom lande rundt i verden begynder at forstå omfanget af truslen fra matchfixing, varierer tiltagene for at bekæmpe aftalt spil meget fra nation til nation. Men ifølge rapporten bør det være muligt at ”etablere klassificering i forhold til deres integritet i sporten,” og at ”måle deres involvering og deres evne til at imødegå denne svøbe”.

De tre vigtigste anbefalinger i rapporten er ifølge Laurent Vidal, leder af Sorbonne Universitet-ICSS Research Programme on Ethics and Sport Security:

  • Det presserende behov for et effektivt samarbejde uden skjulte motiver mellem alle interessenter.
  • Introduktion af en hårfin balance mellem beskyttelse af offentlig orden, sportens autonomi og at få markedet for sportsspil og sportsevents til at fungere.
  • En kompromisløs kamp mod organiseret kriminalitet og ulovligt spil.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.