Løbeforeninger skal opprioritere løbetræningen

Løb er i dag voksne danskeres foretrukne motionsaktivitet. Én ud af tre voksne finder regelmæssigt løbeskoene frem, og siden begyndelsen af 1990’erne er andelen af løbere mangedoblet.

Men væksten i antallet af løbere er primært sket uden om det etablerede foreningsliv, og færre end hver tiende løber dyrker løb i en forening.

En ny undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har udarbejdet for DGI, peger på, at dette forhold blandt andet hænger sammen med, at løbeforeninger ikke har formået at vie nok fokus på løbetræning, vejledning og forbedring.

Syv ud af ti løbere i en række udvalgte medlemsforeninger af DGI peger på det sociale fællesskab som årsag til deres medlemskab, mens blot hver femte og hver tiende medlem angiver henholdsvis idrætslig forbedring og egentlig vejledning som årsag. Løbeforeninger appellerer således i dag først og fremmest til løbere, som værdsætter det sociale sammenhold omkring løb.

Den klare sociale profil risikerer imidlertid at afskære foreninger fra den del af løbesegmentet, der har andre løbemotiver end det sociale, konkluderer undersøgelsen, ’Motionsløb i forening – på vej mod succesfulde løbeforeninger’.

Rapporten analyserer, hvordan DGI og de lokale foreninger kan arbejde mere målrettet med løb til glæde for de eksisterende medlemmer og en større skare af nye løbere. Rapporten omfatter bl.a. en medlemsundersøgelse blandt 1.460 nuværende medlemmer samt 233 frafaldne løbere i 27 udvalgte løbeforeninger under DGI (se boks 1).

Tre dimensioner af løb
Undersøgelsen finder, at løbere overordnet set har tre hovedmotiver til at dyrke løb: Sundhed, det sociale liv og løb som en færdighed (se også boks 2).

De tre motivdimensioner er interessant viden for foreninger og arrangører af løb, som gerne vil rekruttere flere medlemmer.

Umiddelbart er sundhedsdimensionen det stærkeste motiv for at dyrke løb, og man kunne derfor tro, at foreninger blot skulle slå hårdt på, at de har en sundhedsfremmende aktivitet på programmet. Men sundhed som motiv finder man ikke kun i foreningsregi – det mål kan løberne i princippet lige så godt forfølge på egen hånd.

Det samme kan man ikke sige om det sociale liv, som også vejer tungt blandt medlemmer af løbeforeninger. Men her viser undersøgelsen, at foreningerne set under ét er rigtig gode til at skabe et godt socialt liv.

Som figur 1 viser, stiger det sociale motiv i betydning blandt medlemmerne i foreninger i takt med, at de holder ved med at dyrke løb i forening. Det skyldes formentlig, at de stille og roligt etablerer venskaber med andre medlemmer i foreningen, og at de sociale relationer i stigende grad bliver en årsag i sig selv til at dyrke løb i en forening.

Figur 1: Foreninger er gode til at opbygge de sociale sider af løb hos medlemmerne, mens løb som færdighed ikke opbygges

Figuren viser betydningen (indeksscore fra 0-100) af sundhed, det sociale og løb som færdighed for at dyrke løb på tværs af antal år som løber blandt medlemmerne. En indeksscore på 100 angiver, at det har meget stor betydning, mens en score på 0 angiver, at motivet ingen betydning har.

Tilbage står, at foreningerne er særligt udfordrede, hvad angår løb som en ’færdighed’. En styrket løbefaglig viden og bedre træning kan derfor blive foreningernes stærkeste kort udadtil i rekruttering af nye medlemmer. Træning af løbefærdigheder og idrætslig forbedring har betydning for mange løbere, men det er ikke et vægtigt argument for at vælge en løbeforening til i dag.

For i modsætning til det sociale element formår foreningerne ikke i samme omfang at udvikle medlemmernes interesse for løb som færdighed (se figur 1). Medlemmer med få års løbeerfaring tillægger det samme værdi som medlemmerne med mange års erfaring.

Yngre løbere vil dygtiggøre sig
Øget fokus på færdighed kan samtidig knække koden til at få flere yngre medlemmer i løbeforeningerne. Medlemmerne i de 27 undersøgte foreninger er hovedsageligt mellem 40 og 60 år, og særligt yngre voksne under 40 år er stærkt underrepræsenteret (se figur 2) i løbeforeninger til trods for, at 20-39-årige danskere generelt er mere tilbøjelige til at dyrke løb end de ældre aldersgrupper (se boks 3).

Figur 2: Foreningerne tiltaler især løbere mellem 40 og 59 år.

Figuren viser aldersfordelingen af hhv. alle løbere i Danmark og medlemmerne i de 27 undersøgte løbeforeninger. 30 pct. af alle løbere i Danmark er mellem 16 og 29 år, mens kun 4 pct. af medlemmerne i de 27 løbeforeninger udgøres af 16-29-årige. 

Når de yngre voksne ikke finder foreningen relevant, skyldes det ikke modstand mod at løbe med andre, men nærmere et ønske om at kunne fokusere mere på løb som færdighed, som netop de unge voksne tillægger større betydning end voksne på 40 år og derover.

Rapporten foreslår derfor, at løberforeninger med ønske om at rekruttere bredere får mere fokus på færdighedsmotivet og fokuserer på at stimulere den side af løbernes motivation.

Her peger Idan på, at det blandt andet er vigtigt at se på løbetrænernes rolle og kompetencer.

Mange medlemmer ser primært løbetræneren som en social entreprenør frem for en egentlig løbetræner, men trænerne selv efterspørger flere kompetencer på det løbe- og undervisningsfaglige område. Der er derfor grund til at se på, hvordan en mere skarp løbetrænerprofil med fokus på forbedring og træningsvejledning kan skabes.

Mange løbeforeninger har historisk på den ene eller anden vis tilknytning til en atletikforening, og det er nærliggende, at løbeforeninger søger inspiration fra atletikkens verden i bestræbelser på at sætte mere fokus på færdigheder og hjælp til forbedring.