Ny rapport kortlægger et yogamarked i kraftig vækst

Selvom yoga udspringer af en over 3.000 år gammel tradition, har yoga i de senere år fået status som en trendy aktivitet i vækst.

Siden 1993 er andelen af voksne danske yogaudøvere seksdoblet på landsplan fra 1 pct. til 6 pct. i 2011. Desuden er der sket en kraftig stigning i antallet af yogalæreruddannelser fra lidt under 20 i 2011 til hele 48 blot tre år efter i 2014.

Det er altså et ’yogamarked’ i kraftig vækst, som for første gang bliver analyseret i Videncenter for Folkeoplysnings nye rapport ’Yoga i København – udøvere, undervisere og uddannelser’, der er udarbejdet for FOF/HOF København med økonomisk støtte fra Københavns Kommune.

Rapporten kortlægger yogamarkedet med afsæt i København og skelner i den forbindelse mellem yoga i aftenskoler, i private yogastudier og i fitnesscentre.

Rapporten viser, at yogaudøvere kan karakteriseres som en ret homogen gruppe. Op mod 90 pct. af alle yogaudøvere er kvinder, og flertallet har en mellemlang eller lang uddannelse. For langt de fleste yogaudøvere handler yoga om velvære, om at få det bedre med sig selv.

Yogaudbyderne deler markedet
Men rapporten, der undersøger såvel aktive som frafaldne yogaudøvere og går tæt på yogalærere og udbuddet af yogauddannelser i Danmark, peger også på interessante forskelle i både udøver- og yogalærerprofiler afhængig af yogaudbyder.

Rapporten viser, at de tre slags yogaudbydere indtil videre deler yogamarkedet mellem sig. Ikke mindst fordi de hver især primært tiltrækker yogaudøvere fra bestemte livsfaser, som det fremgår af figur 1.

Figur 1: Yogaudbydere tiltrækker primært yogaudøvere fra tre forskellige livsfaser.

Figuren viser aldersfordelinger blandt nuværende yogaudøvere. Fordelt på type yogaudbyder.

Fitnesscentrene appellerer primært til de unge, som værdsætter fleksibilitet og muligheder for at vælge til og fra.

De private yogastudier rummer primært de travle voksne, overvejende kvinder, i alderen 30-45, der for manges vedkommende jonglerer med både familieliv og karriere på arbejdsmarkedet, og hvor de mentale sider af yogaen har stor betydning.

Aftenskoleudøverne er generelt de ældste med en gennemsnitsalder på 53 år. Det ville være endnu højere, hvis ikke yoga for gravide trak i den anden retning. For en stor andel af aftenskoleudøverne befinder sig i en livsfase som pensionist, hvor andre dagsordener i hverdagslivet ikke er så styrende som for yngre aldersgrupper.

De tre udøvertyper har forskellige ønsker og behov til yogaundervisningens udformning.

De unge, som værdsætter fleksibilitet, går mere på kompromis med undervisningens kvalitet, progression i undervisningen og de fysiske forhold. Samtidig foretrækker mange, at de ikke skal forholde sig så meget til andre udøvere, men kan have yogaen som et privat frirum.

De lidt ældre yogaudøvere i private yogastudier hælder til de mere spirituelle og mentale sider af yogaen, og for en del kan yogaudøvelse betegnes som en egentlig livsstil eller en væsentlig del af udøvernes identitet.

I aftenskolerne værdsætter især de ældre udøvere de mere stabile undervisningsforløb og sociale aspekter. Mange foretrækker at gå på hold med de samme deltagere fra gang til gang. En væsentlig andel har tilmed gået til yoga samme sted i mere end ti år.

Tre centrale yogatyper
Selvom yogaudøvere generelt kan betegnes som en relativt homogen gruppe af befolkningen, som har mange lighedstræk, hvad angår køn, alder, uddannelse, og dermed også grundværdier og holdninger til fælles, kan man på nogle områder tale om tre overordnede yogatyper. De kan opfattes som ’arketyper’, hvor den enkelte udøvers holdninger passer mere eller mindre ind under de forskellige typer.

Præstationsyogien dækker over yogaudøvere, som har fokus fremdrift eller optimering hvad enten det handler om kropslig mestring og udfordring, om sundhed eller om kroppens fremtoning generelt. Langt de fleste yogaudøvere passer ind under denne type uanset, hvor de går til yoga, men som det fremgår af figur 2 herunder, falder fitnessyogaudøverne i størst omfang under denne yogatype.

Livsstilsyogien er kendetegnet ved, at yoga spiller en stor rolle i udøvernes liv, og de identificerer sig selv som yogi/yogini/yogaudøver. I modsætning til præstationsyogien har disse yogaudøvere ikke så meget fokus på specifikke, ydre gevinster ved yoga, men anser det snarere som en indlejret del af deres liv og identitet. Man finder oftest denne yogatype i de private yogastudier.

Den tredje yogatype er benævnt ’Den sociale yogaudøver’, fordi udøverne her anser yogadyrkelsen for at være en stor del af deres sociale liv. De færreste yogaudøvere har fokus på det sociale aspekt, men i aftenskolerne ser man en noget større andel end blandt de to øvrige aktører. Det skyldes primært, at aftenskolerne har mange ældre udøvere, som generelt går mere op i sociale aspekter end yngre udøvere. 

Figur 2: Yogaudøvere repræsenterer i nogen grad tre forskellige yogatyper, som varierer afhængig af yogaudbyder.

Yogaudøvernes placering (middelværdi) på de tre yogatyper på en skala fra 0 til 100. Opdelt på type yogaudbyder. Figuren viser, at ’præstationsyogien’ som arketype står stærkt hos alle yogaudbydere fulgt af ’livsstilsyogien og ’den sociale udøver’. Sidstnævnte er særligt udbredt i aftenskolerne.

Veluddannede yogalærere
Rapporten tegner samtidig et billede af gruppen af yogalærere, som både er veluddannede inden for det almene uddannelsessystem og specifikt i forhold til yoga.

Som med kønsfordelingen blandt udøvere er der langt flest kvindelige yogalærere. Yogalærerene arbejder typisk mere end ét sted. Det er ildsjæle, som uddanner sig, fordi de vil være bedre til at undervise, og fordi det er spændende at lære nyt, samtidigt med at de er flittige til at søge inspiration og information om yoga.

Selvom yogalærerne ligner hinanden på mange punkter, tegner der sig tre forskellige profiler afhængig af, hvor de underviser i yoga:

• Aftenskoleunderviserne er de ældste og har typisk en længere yogalæreruddannelse og mange undervisningstimer om ugen. En stor andel lever af at undervise i yoga.

• Yogalærere i private yogastudier har ofte flere forskellige uddannelser, og det spirituelle aspekt af yogaen fylder meget.
  
  
• Fitnesscentrenes yogalærere er de yngste og er ofte uddannet gennem fitnesskædernes egne uddannelser. De har generelt ikke så mange undervisningstimer i yoga om ugen, men er generelt flittige i forhold til at søge inspiration og viden om yoga.

Aftenskolernes fremtidige strategier
Rapporten er skrevet for FOF/HOF København og peger på en række anbefalinger, som er målrettet aftenskolernes fremtidige strategier på området.

Anbefalingerne kredser især omkring aktiviteternes organisering og forhold som stabilitet/rutine på den ene side og fleksibilitet på den anden i arbejdet med at rekruttere og fastholde forskellige typer af yogaudøvere.

Rapporten leverer desuden en række anbefalinger omkring rekruttering og fastholdelse af yogalærere.