Kulturministeren vil skærpe lovgivningen mod matchfixing
Regeringen er sammen med idrætten, politiet og spiludbydere klar med nye tiltag i bekæmpelsen af matchfixing i Danmark. Sådan lød det på et pressemøde den 30. september i Brøndby.
Dette kommer i halen på en rapport fra den arbejdsgruppe under Kulturministeriet, der siden januar 2013 har set nærmere på, hvordan det er muligt at arbejde aktivt med at forebygge og bekæmpe matchfixing i Danmark.
På baggrund af anbefalingerne i rapporten præsenterede kulturminister Marianne Jelved sammen med DIF-formand Niels Nygaard, administrerende direktør i Danske Spil H.C. Madsen og statsadvokat for særlig økonomisk og international kriminalitet Morten Niels Jakobsen en række konkrete tiltag, der vil blive iværksat i den kommende tid.
For det første lægger regeringen op til en kriminalisering af bestikkelse på idrætsområdet. Selvom straffeloven i sin nuværende form giver beføjelser til at dømme for matchfixing under bedragerilovgivningen, er der p.t. ikke mulighed for at dømme for bestikkelse af f.eks. modstanderhold eller dommere.
For det andet følges der forebyggende op med en national kampagne, der rækker ud over idrætten alene og har til formål at skabe en god spillekultur bredt i befolkningen.
”Det er klart, at jo bedre vi er rustet til at modstå matchfixing i Danmark, jo bedre er det. Det handler om, at man har en kultur generelt i samfundet – og især inden for idrætten. Den generelle holdning i samfundet skal være, at vi tager afstand fra matchfixing. Og det er derfor, vi laver denne meget brede kampagne, som ikke kun retter sig mod idrætten, men også mod samfundet som sådan,” sagde Marianne Jelved på pressemødet.
For det tredje opretter regeringen, idrætten, spiludbydere og politi/anklagemyndighed sammen et nyt fælles samarbejdsorgan, der skal fremme samarbejde og vidensdeling på området for spil på sport og bekæmpelse af matchfixing. Dette ligger blandt forpligtelserne i Europarådets konvention mod matchfixing, som Danmark tilsluttede sig i september.
Uenighed om regulering af spiltyper
Spotfixing eller spil på dele af kampe som f.eks. antal hjørnespark og første gule kort har været kilde til uenighed i arbejdsgruppen bag rapporten.
DIF og DBU har ønsket en begrænsning af denne form for spil, som ifølge de to organisationer øger risikoen for matchfixing, da det er muligt at spille på elementer, der ikke nødvendigvis har betydning for kampens resultat.
Holdningen har dog ikke haft opbakning blandt de øvrige organisationer i arbejdsgruppen, som mener, at der er tilstrækkelig regulering på området, og at et sådant forbud i stedet risikerer at flytte spil fra godkendte spiludbydere i Danmark over til det ulovlige spillemarked.
På pressemødet var retorikken fra DIF-formand Niels Nygaard også blødt en smule op, og han påpegede, at der selvfølgelig var en risiko forbundet med et forbud på denne type af spil.
”Vi har fra idrættens side gjort opmærksom på, at det kan være problematisk omkring spotbetting. Hvis det bliver misbrugt kan det lede til flere matchfixingproblematikker, end godt er. Det er ikke så enkelt at tage fat på det problem. Fordi risikoen, hvis vi går ind og strammer voldsomt op, er, at så går spillerne bare over til ulovlige selskaber. Og det er ikke i nogens interesse, at det går den vej,” sagde Niels Nygaard på pressemødet.
Fokus på gevinster og ikke spillere
Blandt forslagene i arbejdsgruppens rapport er også nævnt muligheden for at lave et ’spilkort’, der kan identificere dem, der spiller på sport. Spilkortet skal forebygge anonymt spil på kampe, men ligeledes kan registreringen af spilmønstre være med til at indikere, om kommende kampe evt. er matchfixede.
Arbejdsgruppen med undtagelse af Danske Spil anbefaler, at Skatteministeriet undersøger mulighederne for krav om spilkort, som det gælder i Norge.
Fra Danske Spil er meldingen, at dette indebærer en risiko for tab, da det vil besværliggøre spil og dermed potentielt flytte kunder over til ulovlige spiludbydere. På pressemødet opfordrede Danske Spils administrerende direktør H.C. Madsen i stedet til at flytte fokus fra spillerne over på gevinsterne.
”Vi mener, det er en overdrevet foranstaltning at genere alle de mennesker, som går ind og spiller 50 kr. på en fodboldkamp (…) Vi ser et problem i, at så driver man bare folk andre steder hen. Det ligger kun et klik væk. Hele ideen med at matchfixe er at vinde en stor gevinst. Og hvis du får udbetalt over 10.000 kr., bliver du registreret med navn og CPR-nummer osv. i banken. Det, vi kunne overveje at kigge på, var, om den grænse skal være 5.000 kr., eller 2.000 kr.,” sagde H.C. Madsen på pressemødet.
Diplomatisk pres
Med arbejdsgruppens anbefalinger og initiativer til forebyggelse og bekæmpelse at matchfixing lægger Danmark sig med fremme internationalt i bekæmpelsen af matchfixing, selvom der primært er tale om nationale indsatser.
Med tilslutningen til Europarådets konvention, der også er åben for lande uden for Europa, er de første internationale skridt ligeledes taget. Spørgsmålet er, hvordan man får inkluderet lande i Asien, hvor meget matchfixing udspringer fra.
Kulturministeren afviste på pressemødet ikke, at der kunne lægges diplomatisk pres, f.eks. i forbindelse med møder mellem EU og ASEAN, hvor Marianne Jelved møder kulturministrene fra de asiatiske lande. Selvom hun dog tog forbehold for de store kulturelle forskelle, der er mellem landene.
”Jeg vil bare ikke skabe nogen forestilling om, at det er nemt at lave et eller andet klogt og hensigtsmæssigt aftalt koncept med lande i Sydøstasien og Asien, fordi det er en helt anden kultur, der er. Derfor kræver det rigtig meget finde nogle tiltag, man kan være fælles om,” sagde Marianne Jelved, der også pegede på muligheden for, at asiatiske lande eventuelt kunne tilslutte sig europarådskonventionen.