Invitation til Perspektivforum

Foto: Idrættens Analyseinstitut

Foto: Idrættens Analyseinstitut

01.10.2014

Af redaktionen
Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning inviterer sine interessenter til Perspektivforum i Vejen Idrætscenter, den 24. november.

I forbindelse med dobbeltkonferencen ’Idrættens største udfordringer IV’ og ’Folkeoplysning i forandring’ i Vejen Idrætscenter den 24.-26. november inviterer Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning til offentligt Perspektivforum.

Perspektivforum er en invitation til dialog med alle Idan og Vifos interessenter om instituttets indsatsområder og prioriteringer nu og i fremtiden. Mødet afholdes i Vejen Idrætscenter mandag den 24. november kl. 20.00-21.30.

På Perspektivforum vil der være korte oplæg om instituttets aktuelle situation, handlingsplan og indsatsområder i forhold til idræt og folkeoplysning ved følgende tre repræsentanter for instituttet:

  • Henrik H. Brandt, direktør
  • Maja Pilgaard, forskningsleder
  • Søren Bang, redaktør

Derefter får interessenterne mulighed for at spørge ind til eller kommentere på instituttets arbejde samt komme med ønsker og ideer til fremtidige indsatsområder og projekter.

Tilmelding til Perspektivforum er ikke nødvendig, hvis man i forvejen er tilmeldt dobbeltkonferencen ’Idrættens største udfordringer IV’ og ’Folkeoplysning i forandring’ i Vejen Idrætscenter den 24.-26. november.

Hvis man ikke er tilmeldt konferencen, beder vi af praktiske årsager om forhåndstilmelding til Perspektivforum senest den 17. november til konferencemanager Maria Suurballe, maria@playthegame.org (meddel navn, evt. organisation og titel). Perspektivforum er åbent for alle interesserede, og deltagelse er gratis. Dette gælder dog kun for selve Perspektivforum og ikke for andre arrangementer på den sideløbende konference.

Læs om instituttets vedtægter

Læs om instituttets grundlag

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.