Nye fodboldstadions giver midlertidigt flere tilskuere

Som i andre skandinaviske lande har de norske topfodboldklubber oplevet en nedgang i tilskuere på stadion i forbindelse med deres kampe. Væksten var ellers markant positiv i perioden 1993 til 2007. Herefter falder interessen for at komme på stadion kraftigt – fra omkring 10.500 i 2007 til under 7.000 i gennemsnit i 2013. 

Tidligere studier har peget på, at årsagen til de faldende tilskuertal er det store udbud af international fodbold på norsk tv som er steget i perioden. Den faldende norske konkurrenceevne i internationale turneringer og fraværet af profiler på banen har også været fremsat som årsager. Omvendt har gode internationale resultater være fremsat som årsagen til fremgang i tilskuerinteressen.

Men set i forhold til udviklingen i andre store europæiske ligaer bemærker forfatterne til studiet, Kjetil Haugen, Arrild Hervik og Hallgeir Gammelsæter, at variationen i tilskuerantallet formentlig kan relateres til den store mængde af nye stadions, der har forbedret tilskuerfaciliteterne i Norge. I perioden 1993-2013 er ti norske stadions enten blevet renoveret eller nybygget.

Deres analyse af data peger på, at det tilsyneladende alene er stadionfaciliteterne, der har betydning for udsving i tilskuertallene. Norges FIFA- eller UEFA-ranking slår ikke ud som betydende i analysen.

Til gengæld betyder de forbedrede tilskuerfaciliteter kun noget i en begrænset periode. Efter fem år synes effekten at aftage. Forfatterne diskuterer på den baggrund, hvordan stadionfaciliteterne i sig selv kan forklare op- og nedgange i tilskuertal. Herunder, hvad man kan drage af praksisanbefalinger på den baggrund.

Hvordan fastholdes høj efterspørgsel?
På den ene side tager forfatterne forbehold for deres resultater i den forstand, at analysemodellens klare resultater, men også enkle opbygning, peger på, at mere nuancerede analyser bør gennemføres.

Man kan dog forklare de hhv. stigende og faldende tilskuertal derved, at det er forventeligt, at en succesfuld periode – som norsk fodbold gennemlevede frem mod 2005 – øger efterspørgslen automatisk. De midler og den furore, der blev genereret i den periode, blev blandt andet brugt til at løfte forbedringen af de norske stadions. I det lys var det ikke forbedrede faciliteter, der var årsagen til stigningen i efterspørgslen. Den var nemlig allerede i gang, da de forbedrede faciliteter blev etableret.

På den anden side peger forfatterne på, at selve den signifikante og isolerede stadion-komponent godt kan tolkes ind i en meningsfuld ramme.

Faciliteter betyder ganske afgjort noget for ønsket om at gå til livefodbold, men holdes facilitetsniveauet ikke vedlige eller forbedres yderligere, så aftager efterspørgslen igen efter noget tid.

For stakeholders og politikere, der skal tage stilling til fremtidigt stadionbyggeri, er det relevant viden, konkluderer forfatterne.