Fælles DIF- og DGI-satsning i fem idrætter

Foto: Brian Talbot/Flickr

Foto: Brian Talbot/Flickr

29.08.2014

Af Ditte Toft
Et samarbejde på tværs af DIF og DGI inden for fem idrætter bliver første konkrete initiativ i de to organisationers arbejde med den fælles vision ’25-50-75’, der ifølge organisationerne skal få 600.000 flere danskere aktive inden 2025.

Tættere samarbejde mellem fem idrætter i regi af både DIF og DGI er første konkrete skridt i arbejdet for at realisere den fælles ’25-50-75’-vision fra de to organisationer, der første gang blev præsenteret på DGI’s årsmøde i november 2013.

’25-50-75’ dækker over en målsætning om at få 75 pct. af danskerne til at være idrætsaktive, heraf 50 pct. i idrætsforeninger, inden 2025.

Det indebærer, at 600.000 flere danskere skal blive idrætsaktive over de kommende 11 år, og med de fem såkaldte spydspidsidrætter, løb, cykling, håndbold, badminton og floorball, er det første fælles skridt taget fra organisationerne.

”Med beslutningen sætter vi konkret handling bag visionens mål. Der er ingen tvivl om, at danskerne kan se frem til at få mange flere idrætstilbud at vælge i mellem,” siger Niels Nygaard, formand for DIF i en pressemeddelelse.

Projektbeskrivelserne for de fem idrætter bliver udarbejdet i efteråret 2014, men der ligger på nuværende tidspunkter en række foreløbige planer. De omfatter bl.a. en fælles eventenhed på løbeområdet og fælles træningskoncepter.

Foreningsudvikling står også centralt, da idrætsforeningerne ifølge de to organisationer kan skabe de tilbud, der tiltrækker både flere aktive og frivillige.

”Derfor vil vi fremover have et stærkt fokus på foreningsudvikling, ligesom vi vil sparre med foreningerne om at udvikle attraktive idrætstilbud, som giver flere lyst til at dyrke idræt i en forening,” siger Søren Møller, formand i DGI i en pressemeddelelse.

Beslutningen om, at de første indsatser kommer til at ligge inden for de fem udvalgte idrætter, blev taget på et fælles møde den 27. august 2014, hvor bestyrelserne fra både DIF og DGI deltog.

Læs mere

 
 
Læs pressemeddelelsen DIF’s hjemmeside og DGI’s hjemmeside

Læs Idans artikel fra DGI's årsmøde, hvor '25-50-75' blev præsenteret
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.