Idrætstilbud inkluderer mange med funktionsnedsættelse

Personer med funktionsnedsættelse som fysiske handicap eller psykiske lidelser oplever ikke overraskende flere barrierer i forhold til at være idrætsaktive sammenlignet med personer uden. Men mange overkommer barriererne, og en stor del af de, der lever med en funktionsnedsættelse, er derfor idrætsaktive, viser en ny undersøgelse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet.

Rapporten ’Idræt, fritid og helbred for mennesker med funktionsnedsættelse’ har ved hjælp af et stort datamateriale fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undersøgt, hvordan både voksne med og uden funktionsnedsættelse oplever adgangen til idræts- og fritidslivet.

Mens otte ud af ti danskere ifølge undersøgelsen er idrætsaktive, er tre ud af fire med mindre funktionsnedsættelse idrætsaktive, og seks ud af ti med større funktionsnedsættelse idrætsaktive. Der er altså en forskel, men den er beskeden, og flertallet i begge grupper er alligevel idrætsaktive. 

Den stille inklusion
En stor del af de idrætsaktive med funktionsnedsættelse dyrker idræt i almindelige rammer, hvad enten det sker i foreninger, motionscentre eller på egen hånd.

Dermed foregår inklusionen også uden om særlige tilbud for målgruppen i for manges vedkommende. Forfatterne beskriver dette som ’den stille inklusion’.  

Men der er forskel på, hvordan de forskellige typer af idrætstilbud inkluderer personer med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen peger på, at idrætsaktivitet i motionscentre og på egen hånd er mere tilgængelig end i idrætsforeninger, da forskellen i deltagelse blandt personer med og uden funktionsnedsættelse er mest udtalt, når det gælder foreningsidrætten. 

Forskelle påvirker idrætsdeltagelse
Rapporten skelner mellem tre typer af funktionsnedsættelse: 1. Længerevarende fysisk handicap, 2. Længerevarende fysisk helbredsproblem, og 3. Psykiske lidelser. Ifølge undersøgelsen har de forskellige typer af funktionsnedsættelse betydning for idrætsdeltagelsen.

Personer med psykiske lidelser oplever således større barrierer i idrætsdeltagelsen sammenlignet med personer med handicap og helbredsproblemer. Ligeledes gælder det, at selvom voksne med handicap og helbredsproblemer sammenlignet med voksne med psykiske lidelser har et dårligere selvvurderet helbred, er de alligevel tilfredse med deres liv.

De største udfordringer ligger derfor umiddelbart i forhold til gruppen med psykiske lidelser. 

Personer med funktionsnedsættelse er aktive i det organiserede fritidsliv
Tendenserne for det øvrige fritidsliv ligner mønsteret inden for idrætslivet: Deltagelsen er lidt lavere, og personer med psykiske lidelser oplever generelt de største udfordringer.

Fritidslivet inkluderer både uformelle aktiviteter i form af samvær med familie, venner og bekendte i forskellige sammenhænge samt formelle aktiviteter som frivilligt arbejde og deltagelse i organisationer og foreninger med f.eks. kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter som omdrejningspunkt.

For alle tre grupper med funktionsnedsættelse gælder, at de oplever størst barrierer i forhold til det uformelle fritidsliv, der f.eks. inkluderer samvær med familie, venner og bekendte.

Det formelle fritidsliv i foreninger og organisationer har ikke de samme barrierer for deltagelse, og resultaterne viser, at blandt personer med handicap og helbredsproblemer tilmed er mere tilbøjelige til at deltage i foreninger og organisationer sammenlignet med voksne uden funktionsnedsættelse.