Spansk fodbold er i alvorlige økonomiske problemer

Europæiske fodboldklubber lider af notoriske økonomiske problemer, og gennem de senere år har UEFA søgt at stramme op gennem sit såkaldte ’Financial Fairplay Program’. Senest er der blevet sanktioneret mod store europæiske klubber som Manchester City og Paris Saint-Germain, og noget tyder på, at klubberne måske kan påvirkes i retning af mere finansiel stabilitet.

I spansk fodbold er klubberne imidlertid langt fra at ligne sunde virksomheder. Ifølge Ángel Barajas og Plácido Rodríguez, der er forfattere til et nyt studie publiceret i Journal of Sport Finance, har der frem til 2011 været intet mindre end 22 tilfælde, hvor professionelle spanske fodboldklubber har været sat under administration som følge af den spanske konkurslovgivning.

Udviklingen er sket i en periode, hvor der paradoksalt nok har været stigende omsætninger i de spanske klubber. Men desværre har klubbernes udgifter fulgt med i mere end et tilsvarende tempo. Det har ifølge forfatterne øget klubbernes gæld gevaldigt.

Store økonomiske ubalancer
I studiet søger forskerne med udgangspunkt en internationalt anerkendt beregningsmetode for vurdering af virksomheders (in)solvens at måle temperaturen på de spanske klubber.

Studiet viser foruroligende resultater, hvad angår langt de fleste finansielle nøgletal.

Klubberne i de to bedste spanske fodboldrækker har således likviditetsproblemer, negativ egenkapital (37 procent af klubberne i 1. division og 38 procent af klubberne i 2. division) og meget store gældsposter.

I den næstbedste spanske række er forholdet mellem lønforbrug og omsætning uden for en enhver økonomisk fornuft. Her bruges 116,3 procent af omsætningen på lønudgifter. I den bedste række ser det noget bedre ud. Her bruges blot 66,4 procent af omsætningen på løn.

Det samlede resultat af forbruget i klubberne er store underskud, men enkelte klubber kan præsentere et plus. De største gældposter findes i Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid og Valencia.

Hvilke klubber er i fare for konkurs?
Den samlede solvensmåling er på denne baggrund ikke overaskende chokerende læsning. Hvis man måler spansk fodbold efter almindelige virksomhedsmæssige målestokke, var der 2011 kun én klub i den bedste spanske fodboldrække ikke i fare for konkurs. Det er Levante.

I den næstbedste række var det fire: Alcorcon, Granada, Numancia og Huesca. Enkelte af disse klubber har dog inden for den seneste årrække fået eftergivet op mod 50 procent af gælden, hvilket på papiret har styrket dem finansielt. Men samlet er der ikke meget positivt at komme efter.

Forfatterne afslutter analysen med at give et estimat på, hvor mange penge klubberne bør have tilført for at bevæge sig væk fra risikoen for konkurs. I den bedste række ligger beløbet i omegnen af 236 mio. kroner (31,7 mio. euro) pr. klub, mens beløbet i den anden bedste række vil være lavere, omkring 94 mio. kroner (12,6 mio. euro).

Sådanne kapitaltilførsler skal dog samtidig følges af stigende omsætninger, nedbetaling af gæld og reduktioner på lønforbruget for at ændre den fundamentale usunde finansielle situation, som de spanske klubber står i.