Idrættens Analyseinstitut i Aarhus har fået ny adresse
Leder af FO-Aarhus, Torben Dreier, og Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R), var blandt talerne til åbningen af den nye bygning. Foto: Videncenter for Folkeoplysning
20.06.2014
Af redaktionenIdrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game har fået nyt kontor i Aarhus og vil fremover være at finde i en nyopført bygning i FO-Byen midt i Aarhus.
Onsdag den 18. juni blev bygningen indviet med levende musik, balloner og taler fra blandt andre bygherren og lederen af FO-Aarhus, Torben Dreier, der i sin tale bl.a. fremhævede, at den nye bygning bliver centrum for Vifo og offentlige arrangementer.
Således vil Seniordaghøjskolen fremover dele førstesalen med Aarhus Stiftstidende, som vil bruge en ny foredragssal til en række debatarrangementer. ChangeMakers og Økogal deler første sal, mens de to øverste etager huser projektet Parat til Start. I kælderen har Jobværkstedet fået nye lokaler.
Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R), foretog den officielle ’snoreklipning’, hvorefter de mange fremmødte blev inviteret på rundtur hos projekterne og organisationerne i den nye bygning, der ud over at blive afleveret to måneder forud for tidsplanen udmærker sig ved sit lave energiforbrug.
Aarhus-kontorets nye adresse er Frederiksgade 78B, 2. sal, 8000 Aarhus C. Hovedadressen for hele institutionen er fortsat Kanonbådsvej 4A, 1437 København K.
Billeder fra dagen
FO-Byens nye bygning
Leder af FO-Aarhus, Torben Dreier, og Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R)
Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R)
Ballonner blev sluppet løs fra tagterassen
Ballonner blev sluppet løs fra tagterassen
Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Play the Games nye kontor i Aarhus.