Kommercielle håndboldklubber lider af et Lady Gaga-syndrom

Den amerikanske superstjerne Lady Gaga har gennem de senere år taget teten på den internationale pop-scene med markante ørehængere, aparte musikvideoer og ekstravagante kostumer. I hittet fra 2013, Applause, synger popidolet, at hun lever for anerkendelsen. I en vis forstand er det præcis, hvad de danske håndboldligaklubber gør.

Stilen, som det 28-årige popfænomen lægger for dagen, er på én gang et symbol på, hvordan den danske håndboldøkonomi fungerer, samtidig med at den udstiller et paradoks:

Der skal tryk på lønforbruget for at vinde og skabe begejstring, og dansk håndbold er et populært underholdningsprodukt. Men i modsætning til Lady Gaga, som har gjort ekstravagancen til en god forretning, tjener klubberne ingen penge.

Essentielt set er det svært at tjene penge, fordi håndboldens konkurrencestruktur fordrer satsninger. Når publikum går i ekstase og hylder stjernerne på banen med trofæet over hovedet, er de forøgede sponsorindtægter, der kommer med successen, allerede spist op på vejen. Drift af en håndboldklub er en notorisk dårlig forretning, og man kan ikke trække mesterskaber fra i skat.

Lige siden den kommercielle udvikling i den danske nationalsport nummer to for alvor tog fart i midten af 1990’erne, har der været problemer. Høj som lav har – ofte flere gange – været i økonomiske vanskeligheder. Nogle klubber har ligefrem drejet nøglen om. Senest skete det for Vejen EH, der forsøgte at videreføre Kolding IFs (KIF) damer, som Kolding sendte ud af byen for at spare.

Ingen bedring i regnskaberne
De seneste afsluttede regnskaber giver ikke indtryk af, at problemerne er overstået. Figuren nedenfor viser udviklingen i herre- og dameligaklubbernes gennemsnitlige omsætning og driftsresultat efter skat i en periode på tyve år fra 1994 til og med 2013.  

Figur 1: Gennemsnitlig omsætning og resultat efter skat i danske herre- og damehåndboldligaklubber 1993/94-2012/13 i 2014-priser

Figuren viser, at efter et par års stagnation og tilbagegang, er der faktisk positive tendenser at spore. Omsætningsmæssigt kravler klubberne svagt fremad efter en tydelig nedgang i forbindelse med finanskrisen. På resultatsiden begynder det gennemsnitlige underskud også at stige og bevæge sig mod nul.

Men tallene snyder.

KIF Kolding København (KIFK), der i regnskabsåret kan bogføre meget store ekstraordinære indtægter i form af eftergivelse af gæld fra kreditorer samt sponsorers, rettighedshaveres og aktionærers indskud af penge (i alt mere end 26 mio. kroner, se nedenfor), trækker det gennemsnitlige resultat gevaldigt op.

Driften i klubben hænger ikke sammen, og tages KIFK ud af beregningerne, stiger ligahåndboldklubbernes gennemsnitlige underskud til niveauet fra forrige regnskabsår. Driftsmæssigt ser det altså stadig skidt ud, når man kigger bredt ud over klubberne. Set i historisk perspektiv spiller musikken som hidtil, men sceneshowet giver ikke afkast.

Hunulvene glammer efter vejret
Sigende for den generelle udvikling er FC Midtjylland Håndbold, der fortsætter trenden med underskud. Det har ikke på noget tidspunkt været overskudsgivende for fodboldklubben FC Midtjylland (FCM) at drive håndboldforretning. Efter at Ikast-Bording Elitehåndbold umiddelbart efter finanskrisen måtte sælge håndboldlicensen til FCM, har håndboldaktiviteterne bidraget med tab på mere end 25 mio. kroner i løbende priser.

På trods af sportslig succes med et dansk mesterskab i regnskabsåret er kapitalgrundlaget blevet styrket af FCM Holding A/S, selskabet bag fodboldklubben. Egenkapitalen er imidlertid stadig negativ. Underskuddet, der ender i minus to mio. kroner efter skat i det seneste regnskabsår, bidrager til problemerne. Set i lyset af, at fodboldklubben selv taber penge, er det nærliggende at spørge, hvor længe fodbolden vil bidrage til at finansiere håndbolddriften i det midtjyske?

Viborg i store problemer
Den ellers så normalt velkørende danske håndboldstormagt, Viborg HK, har også haft økonomiske problemer gennem længere tid. Dette viser sig blandt andet ved, at klubben gennem de sidste fem år har tabt i alt 46 mio. kroner i løbende priser. Heraf udgør dette års underskud næsten 10 mio. kroner.

Tilbage i 2008 gennemførte klubben en succesfuld aktieudvidelse, der indbragte i omegnen af 50 mio. kroner. På daværende tidspunkt fremstod klubben som den vel allermest robuste og velsmurte håndboldklub i landet. Efter år med underskud og en ren overlevelseskamp i foråret 2014 synes de tider forbi. Der er spist gevaldigt af egenkapitalen, og nu handler det om at få rettet skuden op.

Randers HK A/S
Randers HK, der kører et rent damehold, endte på en fjerdeplads i sæsonen 2012/13, hvilket var tilfredsstillende ifølge ledelsesberetningen.

Derimod kan klubben ikke være tilfreds med det økonomiske resultat, der både på top- og bundlinje var dårligt. Omsætningsmæssigt blev det til en tilbagegang fra en omsætning på 16,2 mio. kroner i forrige regnskabsår til 14,8 mio. i dette. Efter skat ender resultatet i minus 542.000 kroner.

Århus Håndbold
I Århus Håndbold A/S er det ikke kun på banen, man får bank – sådan som det skete, da klubben blev bortdømt og tildelt fysiske øretæver i EHF Cup-kampen mod HC Zomimak i Makedonien i december 2013. Også uden for banen står den på øretæver, og det gule kort er trukket.

Økonomisk kom klubben i forrige regnskabsperiode ud med et underskud efter skat på 2,2 mio. kroner, men resultatet i denne nye regnskabsperiode er ikke nogen forbedring. I regnskabsåret 2012/13 realiseres et underskud på næsten 2,4 mio. kroner efter skat. Selskabets egenkapital er nu negativ med 4,4 mio. kroner. Likviditeten er stram, og det nævnes i ledelsesberetningen, at det er klart, at der på længere sigt enten skal ske en betydelig stigning i indtægter eller tilføres kapital på anden måde, for at selskabet kan fortsætte driften.

Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S
I Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S (BSV) har udviklingen i flere år været god. Klubben har stærke sponsorer i ryggen, som garanterer et mandligt tophold – økonomisk og sportsligt.

I år oplever klubben dog et fald i omsætningen fra 26,1 mio. kroner i forrige regnskabsperiode til 24,2 mio. kroner i denne. Dette anses i ledelsesberetningen imidlertid som tilfredsstillende, da klubben på trods af nedgang realiserer et overskud på lige knapt 50.000 kroner efter skat.

Skiftende balance i vest og syd
I Team Esbjerg, repræsenteret i ligaerne med et kvindehold, kommer man ud med et lille overskud på 108.000 kroner efter skat. Det står i modsætning til den nye satsning på herresiden i området, Ribe-Esbjerg HH A/S, der med en omsætning på knapt 7 mio. kroner kommer ud med et underskud på 1,3 mio. kroner.

SønderjyskE Håndbold, der både optrådte med det herre- og damehold i ligaerne i 2012/13, kom heller ikke i mål med økonomien. For herrernes vedkommende steg omsætningen ganske vist fra 10,1 mio. i 2011/12 til 11,5 mio. kroner i 2012/13, ligesom overskuddet efter skat endte på knapt 150.000 kroner.

For damernes vedkommende endte underskuddet på 257.000 kroner efter skat, selvom omsætningen steg med en lille million siden sidste regnskabsperiode. Dermed vedbliver damernes egenkapital at være negativ, og der er tilført ansvarlig lånekapital til selskabet for at leve op til DHF’s licenskrav.

Skjern Håndbold A/S
I Skjern Håndbold A/S vender man sidste års underskud til overskud. Beskedent ganske vist, men helt på linje med klubbens normalt stabile måde at køre økonomien på.

I de i alt 14 regnskabsår, som selskabet bag byens håndboldflagskib har eksisteret, har klubben udvist overskud de 12. Dette år falder nettoomsætningen en smule, fra 19,5 mio. kroner til 19,3 mio. kroner, men overskuddet lyder på 70.000 kroner efter skat.

Mors-Thy Håndbold A/S
I Mors-Thy kommer klubben ligeledes ud med et lille overskud på knapt 30.000 kroner som følge af blandt andet sportslig succes med deltagelse i slutspillet i 2012/13, besparelser og en stram økonomistyring med månedlige opfølgninger i et ny-etableret økonomiudvalg.

Klubben har desuden skiftet et par nøglespillere ud og genereret indtægter fra et decideret salg af en spiller – Marcus Mørk – hvilket er usædvanligt i dansk håndbold.

Team Tvis Holstebro
Hvad angår Team Tvis’ herrehold, forsætter de senere års underskud med et nyt stort et af slagsen. Ganske vist er omsætningen faldet en smule, men underskuddet er steget fra 231.000 kroner i 2011/2012 til 1,2 mio. kroner i 2012/13.

Lidt bedre ser det ud på damesiden, hvor klubben ud af en omsætning på 8,7 mio. kroner realiserer et lille overskud på 151.000 kroner efter skat.

KIF Kolding København
Den nye danske håndbold stormagt på herresiden, KIF Kolding København A/S, der rejste sig fra asken af AG Københavns konkurs, ser på papiret styrket ud.

I det seneste afsluttede årsregnskab har netværket omkring klubben i hvert fald eftergivet gæld samt tilført yderligere kapital, så det nye selskab så at sige starter på en frisk. I alt beløber velvillige kreditorers, sponsorers, rettighedshaveres og aktionærs håndsrækninger sig til 26,5 mio. kroner, hvilket løfter klubben op i lyset med et usædvanligt stort overskud på grund af de ekstraordinære indtægter.

Alt dette ændrer imidlertid ikke på, at klubbens indtægter og udgifter aldrig har hængt sammen. I dette års regnskab finder man et minus på 15,6 mio. kroner på driften. Klubben planlægger endnu en kapitaltilførsel for at styrke likviditeten. Dette er selv sagt uholdbart, og det er essentielt, at klubben får tilpasset udgifterne til det realistiske indtægtsniveau, hvis ikke storsatsningen – akkurat som hos forløberne KIF og AG København – skal afslutte hvert år med behov for forskellige økonomiske håndsrækninger for at kunne fortsætte.  

Håndbolden i hovedstadsområdet er presset
Tyngden i dansk ligahåndbold ligger i vest, men senest har københavnerne forsøgt at melde sig ind i kampen.

På FIF’s licens er København Håndbold i gang med en stille opbygning af et nyt elitehold. Første år blev sportsligt hæderligt, og det bliver spændende at se, hvordan klubben økonomisk kommer fra land. Der er endnu ikke aflagt regnskab for den første periode af klubbens eksistens.

I Nordsjælland Håndbold, der måtte se sig degraderet rent sportsligt i den netop overståede sæson, er økonomien dårlig. Her realiseres et tab på knapt én mio. kroner efter skat i 2012/13-regnskabet. Egenkapitalen er endvidere negativ.

Ser man bort fra KIF Kolding København, står Sjælland og København svagt håndboldmæssigt. Tyngden er for alvor flyttet mod vest, hvor det genrejste GOG (herrer) og HC Odense (damer) på Fyn foreløbig synes at være det eneste bud på nye tiltag, der kan trække udviklingen lidt i en anden retning end Jylland – i det mindste rent sportsligt.

Længere mod nordvest er alt nu heller ikke fryd og gammen. Blandt deciderede konkurser i regnskabsåret finder vi fx Aalborg DH. Også Vejen EH (VEH) er fortid. I det hele taget blev det et kortvarigt bekendtskab i dansk håndbold for klubben.

Udsprunget fra Kolding IF blev det blot til to regnskabsår, inden VEH i sit tredje år gik konkurs. Seneste aflagte årsregnskab dækker 2012/13, hvor klubben var i ligaen. Her udviser regnskaberne negativ egenkapital og et minus i året på 2,1 mio. kroner efter skat. Økonomiske spændinger præger med andre ord både vest og øst, nord og syd.

Skal håndboldklubber give overskud?
Gennemgangen af de seneste afsluttede årsregnskaber kombineret med blikket over tyve år med kommerciel håndbold i Danmark stiller det centrale spørgsmål, om man overhovedet kan forlange, at klubberne skal give overskud?

Skal klubberne være profitmaskiner, der drives efter almindelige virksomhedsmål om afkast? Man kan argumentere for, at klubberne burde have overstået den kåde teenagealder, hvorefter alvoren vel burde melde sig. Man kunne også påpege, at ligaklubberne efter tyve år burde have fundet en nogenlunde bæredygtig forretningsmodel. Men, nej. Klubberne lever stadig af den begejstring og de følelser, som opstår omkring dem, når de er succesfulde. Det er derfor tvivlsomt, om det vil blive meget bedre de næste år.

Problemet er bare, at klubberne i deres jagt på Lady Gaga-applaus udlever en uholdbar forretningsmodel med røde bundlinjer. Senest har Joachim Boldsen i en blog-kommentar redegjort for sine egne oplevelser fra dansk og europæisk tophåndbold. Med reference til de amerikanske, såkaldte ’Major Leagues’ argumenterer den tidligere landsholdspiller for et lønloft for at dæmpe klublederenes velmente, men også økonomisk uholdbare lyst til at tilknytte de bedste spillere og vinde mesterskaber.

Satsningerne skaber en alt for høj efterspørgsel på talent og driver spillerlønningerne i vejret i et sportsligt rustningskapløb om medaljer. Ikke bare bekræfter Boldsen den foreliggende forskning, hvad angår mekanismerne i de kommercielle holdsportsgrene. Han peger også på, at der bør gøres noget.

I et historisk perspektiv har klubberne ganske vist haft en meget høj overlevelseskraft, fordi klubberne betyder meget for deres lokalsamfund eller de regioner, som de er forankret i. De bliver derfor typisk reddet af velvillige lokale interessenter på målstregen.

Seneste eksempel er det ellers økonomisk stærke håndboldflagskib i Viborg, der efter flere år med underskud måtte bede det lokale erhvervsliv om en ekstra håndsrækning. Det lykkedes, og i realiteten er overlevelsesraten i klubberne meget høj.

Men der er selvsagt grænser. Også for omverdenens skyld er det tid at finde en bedre balance. Klubberne skal tage Lady Gaga-syndromet alvorligt og indse, at man ikke kan få ros hver dag. Uanset om det er det, man primært lever for.

Det betyder måske nok et lavere sportsligt niveau, krav om større tålmodighed og færre pokaler i skabet. Men det er et mindre dårligt alternativ end den økonomiske ubalance, der nu har præget dansk håndbold i to årtier.