Fodboldfælleskaber for nybegyndere mangler gode rammer

Fodbold har sociale og sundhedsmæssige kvaliteter, der burde appellere til store dele af befolkningen, herunder folk uden idrætsbaggrund.

Men det traditionelle sportslige fokus i fodboldklubberne er en udfordring, viste Center for Holdspil og Sundheds (CHS) konference den 4. juni, hvor cirka 120 fodboldinteresserede var samlet i København for at høre otte forskere præsentere deres seneste forskning.

På seminaret i København kunne CHS endnu engang præsentere forskningsresultater, der understreger, at fodbold og lignende intensive holdspil har en lang række positive effekter på sundheden. I tillæg til øget muskel- og knoglestyrke har forskerne også påvist positive effekter i forhold til sygdomme som 2-diabetes og forhøjet blodtryk.

Samtidig viser CHS’s seneste forskning, at det sociale element i forbindelse med fodbolden bidrager til ’en sund sjæl’ i den forstand, at fællesskabet omkring boldspillet giver en umiddelbar glæde og en række sociale relationer, der er med til at fastholde folk i aktiviteten. Noget som kan være en større udfordring i mere individuelle motionsaktiviteter.

Ifølge adjunkt Glen Nielsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser deres undersøgelser, at de, der dyrker holdspil, i højere grad er drevet af en indre motivation, mens dem, der dyrker individuel motion, i højere grad er drevet af ydre motivation. Lidt forsimplet kan man sige, at man først og fremmest dyrker boldspil på motionsplan, fordi det er sjovt, og kun i mindre grad fordi man føler, man skal, fordi det er sundt.

”Fodbold giver både glæde, mens man spiller og bagefter, mens spinning primært giver god samvittighed og velvære bagefter,” siger Glen Nielsen.

Det sociale element og den indre motivation – at aktiviteten er en god oplevelse i sig selv – er i særdeleshed vigtig, hvis man ønsker at aktivere og fastholde nogle af de mindre motionsvante grupper. CHS’s forskning har vist gode resultater med voksne og ældre samt både mænd og kvinder.

Hvem skal løfte opgaven?
Det at målrette fodboldaktiviteter til voksne utrænede og begyndere rummer således et stort potentiale i forhold til at aktivere inaktive grupper, som kun i begrænset omfang samles op af det traditionelle foreningsliv.

For det store spørgsmål er, hvem der i praksis skal løfte opgaven med at udbrede fodbold som en motionsaktivitet for voksne uden stærk forhåndstilknytning til idrætslivet, endsige til fodbolden. Det er f.eks. ét at spille fodbold i trygge forsøgsrammer, noget andet er det at rekruttere og fastholde fodboldspillere i bred forstand.

Det spørgsmål står endnu åbent. Flere af forsøgsdeltagerne har således ønsket at forsætte med fodboldaktiviteten, men det er kun i begrænset omfang lykkedes dem at blive integreret i det lokale foreningsliv, hvor fokus mange steder primært er på konkurrence og færdigheder.

Flere af de forsøgshold, der har ønsket at forsætte deres aktiviteter i foreningsregi, har bl.a. oplevet det som en barriere at skulle skiftet til en lokal forening. For et hold af ældre herre har Fodboldfabrikken i København derfor været løsningen, da det i de kommercielle rammer var lettere at finde plads til deres lidt utraditionelle tilgang til spillet end i en traditionel fodboldklub.

Et andet bud kunne være DBU’s koncept Fodboldfitness, som forsøger at integrere en række af de elementer, som CHS har identificeret som vigtige – f.eks. spil på små baner med fokus på træning frem for turnering.

Men også dette koncept er ifølge CHS’s forskning en udfordring at få integreret i mange foreninger, som ofte har en lang tradition for at prioritere konkurrence og færdigheder frem for motion og integration af begyndere.

”Fodbold Fitness er på nogle områder et brud med den klassiske og stærkt forankrede fritidsfodbold, som så mange kender. Et brud og en ny forståelse af fodbold, der tager tid at implementere og kræver, at alle implementeringsaktører er positivt indstillede. Mange klubber både kan og vil løfte denne opgave og mange klubber, der tager Fodbold Fitness til sig, oplever positive klubmæssige gevinster som f.eks. et bedre klubmiljø,” siger Laila Ottesen lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, der forsker i organiseringen og de social rammer omkring fodboldspillet.