Nye tendenser i danskernes frivillighed
Mens hovedstaden i 2004 havde den laveste andel af frivillige, er det nu modsat, og der er flest, der laver frivilligt arbejde i hovedstaden. Foto: Håkan Dahlström/Flickr
28.05.2014
Af Ditte ToftSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Aalborg Universitet har præsenteret den endelige frivillighedsrapport ’Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012’, der har undersøgt udviklingen i de voksne danskeres (16-85 år) frivillige arbejde fra 2004 og frem til 2012.
Resultaterne viser overordnet et stabilt frivilligt landskab i Danmark, hvor en tredjedel af danskerne i 2012 udfører frivilligt arbejde – præcist det samme niveau som i 2004. 35 pct. har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år og 25 pct. inden for den seneste måned.
Men kradser man lidt i overfladen, er billedet mindre stabilt.
Blandt de yngre voksne er der siden 2004 tendens til, at færre bliver frivillige, mens det modsatte gør sig gældende blandt de ældste på over 70 år. Og mens mændene fortsat er mest frivillige, bliver kønsforskellen i frivillighed mindre.
Der synes også at være ændringer i måden at være frivillig. Blandt andet indikerer undersøgelsen, at frivillige i større grad er fokuserede på frivilligt arbejde i tilknytning til deres egen eller deres børns aktivitet frem for foreningernes bredere drift og ledelse. Der er således sket et fald i den såkaldte medlemsfrivillighed, hvor personer er frivillige i en organisation, de selv er medlem af, selvom foreningerne fortsat er den ramme, hvori flest er frivillige. Ligeledes er folk frivillige i kortere perioder end tidligere.
Socialt overskud giver høj frivillighed
Undersøgelsen afslører en øget sammenhæng mellem uddannelse og frivillighed, hvor personer uden uddannelse eller med korte uddannelser i mindre grad udfører frivilligt arbejde end personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser.
Dette afspejler sig ifølge rapporten også i udviklingen i frivilligheden i de forskellige urbaniseringstyper. Hvor landdistrikter og bymæssig bebyggelse i 2004 havde den største andel af frivillige og hovedstaden den laveste, har hovedstaden nu den største andel af frivillige, mens mindre provinsbyer og bymæssig bebyggelse har den laveste andel af frivillige.
Denne ændring skyldes ifølge rapporten primært de ændringer, der er sket i befolkningssammensætningen, hvor personer med længere uddannelser i stigende grad søger mod de større byer.
Flest frivillige i idrætten
Som vist i tidligere undersøgelser trækker idrætten den største andel af frivillige efterfulgt af frivilligt arbejde i bolig- og lokalområder.
I alt 11 pct. af de voksne danskere over 16 år er frivillige inden for idrætten, mens 5 pct. laver frivilligt arbejde inden for bolig- og lokalområdet.
De frivillige inden for idrætten har i gennemsnit brugt 13 timer på frivilligt arbejde i den seneste måned, mens gennemsnittet for idræts-, kultur- og fritidsområdet er 16 timer inden for den seneste måned. Der er generelt sket et mindre fald i den tid, danskerne bruger på frivilligt arbejde fra 2004 til 2012.
Konference diskuterer resultaterne
Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed (CiFri) afholder grundlovsdag, den 5. juni, konferencen ’Frivilligheden i udvikling’, der ser nærmere på resultaterne fra rapporten.
På konferencen præsenterer en række af forfatterne undersøgelsens resultater, herunder udviklingen, men også de konsekvenser og den betydning udviklingen har ude i det frivillige Danmark.
Det er gratis at deltage i konferencen, som finder sted på Syddansk Universitet i Odense den 5. juni kl. 9.00-15.30. Tilmelding er påkrævet.